I de kommende måneder kan de store danske health care navne få ny styrke efter de seneste svage makroøkonomiske signaler. Vi har længe set stor risiko for, at markedet ville skifte syn på de svage makroøkonomiske nøgletal, og det har vi set oplægget til de seneste dage.
I USA har health care, medicinal og biotech outperformet de øvrige sektorindeks de seneste dage. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at dette billede vil fortsætte. Men det forventer vi, og det er vores basisscenarie.
Vi forventer, at det vil løfte de danske health care navne og især dem, der har klaret sig svagest de seneste måneder. Eksempelvis Genmab, som vi over de seneste uger har købt ind i Porteføljen. Men også navne som Coloplast og Demant.
I Porteføljen ligger vi fortsat meget defensivt med navne som Novo Nordisk, ALK, Carlsberg, ChemoMetec, ISS, Novonesis og Tryg. Det er ikke poster, vi planlægger at røre ved lige foreløbig.
Vi har også fortsat en del beskyttelsespapirer, herunder råvarer, svarende til 22 pct. af formuen. Det er papirer, som vi forventer også vil klare sig godt under en generel nedtur på aktiemarkederne.
I vores tværgående dataanalyser af danske aktier bemærker vi, at shortfondene senest har nedbragt deres positioner i blandt andet Ambu, Zealand, Torm og ALK, hvilket er positive signaler. Fondene har øget i ISS, FLSmidth, GN og ChemoMetec, hvilket er negative signaler.
Morten W. Langer




2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






