Den suverænt mest shortede aktie på den danske børs er GN Store Nord med en shortandel på 10,9 pct. Der er langt ned til nr. 2 på listen, ISS, med en shortandel på 7,67 pct. Men den høje shortandel i GN Store Nord åbner for en potentiel gevinstmulighed i løbet af 2025.
Vi har udpeget GN Store Nord som en af de potentielle vinderaktier i 2025, og det kan virke overraskende i betragtning af, at shorthandlerne har sat sig på kontrollen over 10,9 pct. af selskabets aktier.
Med andre ord satser kapitalstærke spekulanter hårdt på et kursfald i GN Store Nord.
Pointen er imidlertid, at shorthandlere ikke er langtidsinvestorer, men forlader en aktie lige så snart, den forventede kursbund er nået. Og for at kunne gøre det er de nødt til at købe alle de aktier tilbage, som de har lånt og derefter solgt til en højere kurs end tilbagekøbskursen.
Når næsten 11 pct. af et selskabs aktier handles på den måde, kan det ikke undgå at få en betydelig effekt på aktiekursen. Først ved shorthandlernes indledende salg og dernæst ved deres tilbagekøb.
Shorthandlernes begyndende exit fra GN Store Nord bliver derfor en meget interessant begivenhed. En stigning i GN Store Nords shortandel på 0,14 procentpoint i denne uge viser imidlertid, at vi endnu ikke er nået dertil.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






