Bavarian Nordic er den aktie, hvor shorthandlerne har øget deres positioner mest i løbet af ugen. Bavarian overtager positionen fra Royal Unibrew, som stadig er en af shorthandlernes favoritter.
Bavarian Nordic er børsens 7. mest shortede aktie, og den position havde aktien også i sidste uge. Også Royal Unibrew fastholder sin position som børsens 8. mest shortede aktie.
Men den tilsyneladende stagnation er en illusion. I praksis har Bavarian Nordic og Royal Unibrew cementeret deres status som shorthandlernes favoritter.
I sidste uge var der således 0,36 procentpoint mellem Bavarian Nordics shortandel og shortandelen hos nr. 9 på shortlisten FLSmidth.
I dag er 9. pladsen overtaget af NKT, og forskellen i shortandel i forhold til Bavarian Nordic er øget til 1,21 procentpoint.
Dermed tegner der sig en skillelinje mellem en gruppe af meget shortede aktier og alle de øvrige. Udover Bavarian Nordic og Royal Unibrew består gruppen af GN Store Nord (10,4 pct.), ISS (6,99 pct.), Noble (5,32 pct.), ChemoMetec (4,60 pct.), Zealand Pharma (4,45 pct.) og Ambu (3,96 pct.).
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






