Copenhagen Benchmark (CB) har været svagt faldende i den forløbne uge, men det kan endnu ikke udlægges som et negativt signal.
Som det ses af figuren nedenfor brød CB midt i januar op gennem loftet i en faldende kurskanal, og det er indiskutabelt et positivt signal.
Men et sådant gennembrud vil ofte blive efterfulgt af et tilbagefald, hvor markedet tester om grundlaget for en ny retning nu også er på plads. Det er resultatet af denne test – og altså ikke det indledende gennembrud – som afgør den fremtidige retning for CB.
Det betyder, at man for det første ikke skal blive bekymret over den aktuelle sivende tendens på aktiemarkedet. Den er helt naturlig i forlængelse af det mulige retningsskifte, som CB er i gang med. For det andet betyder det, at man skal holde rigtig godt øje med CB de kommende par uger, for et nyt fald ned under øverste linje i den faldende kurskanal vil være et meget negativt signal, som kan udløse et hurtigt kursfald.
Men indtil videre er der ingen faresignaler, da CB-grafens udvikling følger de teoretiske regler for et marked, som arbejder på at bryde en nedtrend.

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





