Sidste års bedst præsterende ETF, iShares S&P 500 IT, starter året med et afkast på 0,83 pct. Det rækker imidlertid kun en næstsidsteplads på ugens afkastliste.
Et afkast på 0,83 pct. på en enkelt uge er isoleret set en flot præstation. Men iShares S&P 500 IT ETF’ens afkast er ikke helt så imponerende, når det ses i forhold til afkastet hos de konkurrerende ETF’er, hvor ugens topscorer er iShares Automation & Robotics med et afkast på 2,06 pct.
Faktisk starter kun iShares Core MSCI EM ETF året dårligere med et afkast på 0,62 pct. Dermed fortsætter denne ETF linjen fra 2024, hvor Emerging Markets afkastet endte i den dårligste halvdel.
Bruno Japp


Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






