Ugens shortliste byder på en overraskelse, idet shortandelen i Spar Nord Bank fordobles. Det er den næststørste stigning i denne uge, og stigningen er næsten af samme størrelse som ISS’ på 0,50 procentpoint.
Stigningen i ISS’ shortandel er ikke specielt overraskende, da ISS er den næstmest shortede aktie med en shortandel på 7,67 pct. Kun GN Store Nord (10,78 pct.) er shortet mere.
Men Spar Nord Banks shortandel er steget fra 0,19 pct. ved starten af december over 0,50 pct. i sidste uge til 1 pct. i dag. Og det er ikke udtryk for en generel mistillid til banksektoren blandt shorthandlerne. Hvis vi kigger på de øvrige bankaktier, er Danske Bank, Nordea og Ringkjøbing Landbobank slet ikke shorthandlet, mens Jyske Banks shortandel er 0,49 pct. og Sydbanks 0,66 pct.
Til gengæld er der noget, som skiller Spar Nord Bank ud fra de øvrige banker, og det er Nykredits overtagelsestilbud, som sendte kursen på Spar Nord Bank-aktien op med 45,8 pct.
Den markante stigning i shortandelen hos netop Spar Nord Bank indikerer, at shorthandlerne spekulerer i en aflysning af overtagelsen. Det vil få kursen til at styrtdykke, og shorthandlerne vil tjene en formue. Men er det realistisk?
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






