En af de ufravigelige grundregler på aktiemarkedet er, at kurserne bevæger sig i bølger. Efter et fald kommer der altid en stigning, uden at det nødvendigvis ændrer på kursernes lidt mere langsigtede forløb.
Ovenstående grundregel er det specielt vigtigt at huske på efter en uge, som den vi lige har afsluttet. Kurserne er braget i vejret, og det har stort set været umuligt ikke at tjene penge.
Men inden euforien ryger op gennem loftet, så tag lige et blik på nedenstående figurer, og sæt den seneste uges kursstigninger ind i en større sammenhæng.
Figuren øverst i venstre spalte viser os tydeligt, hvad der skete efter den seneste store nedtur på aktiemarkedet, som vi oplevede i starten af oktober. Nedturen kom efter at Copenhagen Benchmark (CB) havde bevæget sig sidelæns et stykke tid, og næsten lå på niveau med 20 dages glidende gennemsnit, og så fik vi det stejle fald.
Og hvad skete der så? Jo, aktiemarkedet reagerede med en stigning på 4% de følgende dage. Men det var ikke udtryk for, at det foregående fald var en fejltagelse. Tværtimod viste det sig at være en kort pause (en korrektion) før næste fald, som sendte CB endnu længere ned.
Kurserne fortsætter ikke nedad for evigt, og på kort sigt er det positivt, at CB for første gang siden starten af september nu ligger over 20 dages glidende gennemsnit.
Men inden man udlægger den netop afsluttede uge som indledningen på et nyt aktieeventyr, bør man stille sig selv et spørgsmål: Nemlig, om der er noget som tyder på, at denne stigning bliver mere holdbar end stigningen i oktober viste sig at være? I modsat fald holder den aktuelle optimisme måske ikke måneden ud.

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





