Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Vigtig afslutning på året for Bavarian Nordic

Steen Albrechtsen

onsdag 24. november 2021 kl. 11:51

Bavarian Nordic

Efter en tavs sommer kunne Bavarian Nordic endelig og lidt forsinket levere nyt fra både Covid-19 og RSV. De store nyheder venter dog stadig forude, og det lægger op til en ustabil afslutning på året.

Inden årets udgang kan vi forvente to vigtige nyheder fra Bavarian Nordic, foruden et 3. kvartalsregnskab den 12. november, som på talsiden næppe vil tiltrække sig stor bevågenhed.

For det første er aktionærerne stillet vigtige kliniske data i udsigt – nemlig fase 2 data fra covidvaccinekandidaten inden årets udgang.

For det andet vil der komme en opdatering på RSV-projektet ovenpå human challenge studiet tidligere i år. Det er en opdatering, der vil omhandle det kommende fase 3 studie og designet af dette, således at der kan sikres en hurtigere vej til markedet i forhold til tidligere planlagt.

Covid tiltrækker sig naturligvis mest opmærksomhed, for som de seneste regnskaber fra Moderna og Pfizer har vist, er der enorme milliardbeløb på spil i markedet. Moderna venter et salg på 15-18 mia. USD i år og 17-22 mia. USD næste år. For Pfizer er tallene endnu vildere: 36 mia. USD for 2021 og for 2022 har man 29 mia. USD på plads via aftaler om leverancer af 1,7 mia. doser. Der kommer sandsynligvis mere til, for man forventer at producere 4 mia. doser næste år.

Det er tal som disse, der holder drømmene i live om, at også Bavarian Nordic kan få en del af markedet. Og som tallene afslører, vil selv en lille del være meget interessant – også selvom man måske også må regne med større konkurrence og lavere priser i fremtiden.

Fase 2 studiet blev forsinket sat i gang i august, og den seneste udmelding er fortsat, at der kan fremlægges data i 4. kvartal. Vi har set forsinkelser i processen, og det vil derfor ikke overraske, hvis vi ser det igen. Først og fremmest må fokus være på at komme hurtigt videre til et fase 3 studie i 2022 med en valid forventning i behold om at se effekt.

1. september kunne Bavarian meddele, at et ”human challenge” forsøg med RSV-vaccinekandidaten er faldet positivt ud. Det betyder ikke, at man har kliniske data til at søge om godkendelse, men det betyder, at sandsynligheden for et succesfuldt fase
3 studie er øget, og at man nok også kan bedre fase 3 designet en smule.

RSV er ikke nogen nem indikation, og vi har over årene set en del fejlede projekter i indikationen. Indikationens størrelse og markedspotentiale på måske op mod anslået 10 mia. USD tiltrækker opmærksomhed. Og som en sidebemærkning har vi også i Danmark her i efteråret oplevet en hel del tilfælde af RSV-smittede, efter at RSV, influenza, m.m. stort set har været ”udryddet” under coronanedlukningerne.

Trods de solide resultater i Human Challenge studiet, skal man være lidt varsom med allerede nu at indregne kommerciel succes, selvom blot en lille andel af også dette marked vil være en meget interessant forretning for Bavarian.

I biotek handler det ofte om drømme, og der er ingen tvivl om, at Bavarian-aktien stadig er i drømmeland, når det kommer til Covid-19 og RSV. Det er godt for aktionærerne, og med den kommende nyhedsstrøm for øje kan drømmene blive næret yderligere. Om det så i sidste ende bliver til håndgribelig kommerciel succes er et spørgsmål, som aktionærerne nok først skal overveje i 2. halvår af 2022, når fase 3 data nærmer sig.

Vi satte sidst et spekulativt kursmål på 350, og det fastholder vi indtil videre i forventning om, at investorerne fortsat vil købe sig ind i casen og drømmen om vaccineindtægter.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank