Medieanalyse: Danmarks næststørste dagbladskoncern, JFM, kom ud af 2024 med en lidt bedre drift end året før, viser en regnskabsanalyse, hvor der er korrigeret for engangsposter. Forbedringen af resultatet skyldes alene beskæring af omkostningerne og et fald i antal af ansatte på 174 eller over ti pct. af den samlede medarbejderstab. Chefredaktør Morten W. Langer har gennemgået regnskabet, som også kommenteres af medieeksperterne Michael Dyrby og Steffen Damborg.
Mens JFM også sidste år blev ramt af vigende indtægter fra annoncer, som igen presser toplinjen, var der også flere positive signaler i det nye regnskab for 2024: For det første har ledelsen med CEO Jesper Rosener i spidsen formået at skære endnu mere i omkostningerne og i medarbejderstaben, end indtægterne er faldet.
Det giver et lille løft til driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA), som endte på plus syv mio. kr. Samlet er resultatet stadig meget sårbart, da bundlinjen igen blev reddet af finansielle indtægter på en stor værdipapirbeholdning.
For det andet har JFM en likvid buffer på 372 mio. kr., som hovedsageligt er placeret i værdipapirer. Likviderne kan henføres til arbejdskapitalen, og den modsvares blandt andet af regnskabsposten ”anden gæld” på 223 mio. kr., der især består af skyldige skatter, lønninger og sociale udgifter.
I parentes kan nævnes, at JFM ikke ”reddes” af finansielle indtægter i år, hvis pengene fortsat er placeret i værdipapirer. Tværtimod er der givetvis lagt op til et stort kurstab med den aktuelle udvikling på de finansielle markeder. Til den aktuelle udvikling siger CEO Jesper Rosener: ”Ja, vores værdipapirer er en del af vores samlede likviditet. Og værdien af værdipapirerne er faldet den seneste måned. Men uanset et større ikke-budgetteret værdifald på vores værdipapirer, er den samlede likviditet igen øget.”
Men tilbage til selve driften: Officielt gik JFM sidste år lidt tilbage på driften. Men reelt var der tale om fremgang efter avancer på salg af virksomheder på 29 mio. kr. i 2023. Til gengæld steg mediestøtten sidste år 2023 16 mio. kr.
Det oplyses i regnskabet, at ”Koncernens omsætning fra indholdssalg er i 2024 stort set uændret i forhold til 2023. Antallet af normalt betalende digitale abonnenter udviklede sig positivt og voksede således i perioden ultimo 2023 til ultimo 2024 med 26 % og udgør nu 50 % af det samlede antal normalt betalende abonnenter.”
JFM har altså formået ”stort set” at opretholde abonnementsindtægter på papiraviserne og de digitale abonnementer. Da det oplyses, at der er fremgang på de digitale abonnementer, må der tilsvarende være tilbagegang på printabonnementerne.
At JFM stort set har opretholdt abonnementsindtægterne er flot, for de seneste læsertal for koncernens største dagblade viser en vigende udvikling. Ifølge denne opgørelse, som har været bragt i fagbladet Journalisten.dk, dykkede læsertallene på flere af JFM’s største dagblade: Fyns Stiftstidende, Fyns Amtsavis og Jyske Vestkysten.
Forretninger udenom moderselskabet
Som andre medieselskaber forsøger JFM at opbygge forretninger udenfor den traditionelle medieforretning, her defineret som moderselskabet. En tredjedel af koncernens omsætning ligger udenfor moderselskabet, med 641 mio. kr., nogenlunde som året før efter et frasalg. Driftsresultatet (EBITDA) på 12 mio. kr. er som året før, svarende til en overskudsgrad på to pct. Udvikling af ”andre” forretninger går altså trægt, men bidrager positivt.
Om fremtiden skriver ledelsen i regnskabet, at ”JFM har i 2024 udarbejdet en 3-årsplan, som over perioden 2025-2027, reducerer JFM’s omkostninger med op til MDKK 180. Planen er udarbejdet med fokus på mindst mulig markedspåvirkning og fastholdelse af lokale redaktionelle ressourcer og aktiveres løbende i perioden, hvis det skønnes nødvendigt. De planlagte omkostningsreduktioner og den fortsatte udvikling skal sammen stille JFM stærkere i forbindelse med den digitale transformation af koncernens kerneforretning.”
Der oplyses ikke yderligere om indholdet i omkostningsplanen, herunder hvordan koncernens kerneforretning skal gøres stærkere. Men ledelsen har efterfølgende oplyst, at målet skal opnås ved enten besparelser, øget indtjening eller afkast fra nye opkøb. Aktuelt udgør personaleomkostninger langt den største udgiftspost. Og med den aktuelle gennemsnitsløn på 560.000 kr. skal der potentielt skæres op mod 320 ansatte, hvis pengene kun hentes på personaleomkostninger.
Morten W. Langer
Dyrby: Luk Avisen Danmark
Kommentar til JFM’s regnskab af medieeksperten Michael Dyrby, tidligere chefredaktør på BT og nuværende selvstændig rådgiver om mediestrategi.
Jysk Fynske Medier afsluttede en betydelig sparerunde den 11. november, hvilket resulterede i, at 20 stillinger blev nedlagt på tværs af koncernen.
Medarbejderne har udtrykt en dyb følelse af modløshed, og kun fire måneder senere blev der indledt en ny runde af besparelser. Modløsheden er ikke blevet mindre, lyder det indefra.
Sparerunder og omstruktureringer er ødelæggende for enhver organisation og demotiverende for medarbejderne. Over de sidste otte år har Jysk Fynske Medier haft omkring 12 sparerunder, og fremtiden ser dyster ud for de ansatte.
Det er uforståeligt, at ledelsen fortsætter med denne tilgang, selvom de har præsenteret en treårig plan, der ‘tilbyder’ flere tilpasninger, som i praksis betyder fyringer. De kalder det en strategi, men det er det ikke. Det er mere en planlagt reaktion på faldende indtægter fra annoncemarkedet i 2025, hvor udgifterne tilpasses gennem fyringer, da lønninger er den største omkostning i et mediehus.
Selvfølgelig er det vigtigt at opnå et driftsoverskud, men det er på tide, at JFM’s ledelse, under den nye bestyrelsesformand Eigil Espen Hansen, udvikler en ny og mere dristig strategi med flere afgørende beslutninger, der sikrer mediets fremtid.
Fremtiden er lokal og digital
Den fremtid er tydeligvis lokal og digital. Alle beslutninger bør fremover fokusere på den retning og bør være så markante, at JFM med EN stor tilpasning kan ‘købe sig tid’ uden yderligere fyringer.
Flere af koncernens chefredaktører har da også understreget dette i forbindelse med den nuværende fyringsrunde, men det burde have været indset for flere år siden.
Der skal fremover være fokus på digitale abonnenter frem for avislæsere, uden at aviserne lukkes. Journalisterne skal i endnu højere grad producere indhold, som folk vil betale for, med et stærkt fokus på lokaljournalistik, der er kernen i koncernens eksistensberettigelse.
Derimod bør den strategiske satsning på en fælles avis for hele landet – Avisen Danmark – lukkes. Det var en fejl at lancere denne avis for næsten 10 år siden, da det allerede dengang var klart, at fremtiden lå i lokal og digital journalistik.
Den strategiske brøler har været kostbar, men nu er det tid til at afslutte det. Jysk Fynske Medier kan kun overvinde medarbejdernes modløshed og ændre den nedadgående stemning ved at fokusere på lokaljournalistik og hurtig handling.
Michael Dyrby
Damborg: Digitalt håb mod økonomisk modvind
Kommentar til JFM’s regnskab af medieeksperten Steffen Damborg, tidligere direktør på JP/Politiken og nuværende rådgiver i digital mediestrategi.
Jysk Fynske Medier leverer endnu en gang et stort underskud på driften (minus 45 mio. kr.), men reddes som sidste år af afkastet på værdipapirer (50 mio. kr.).
I 2025 gentages kursgevinsterne på værdipapirer næppe, så selskabets ambitiøse spareplan på 180 mio. kr. ligeligt fordelt over tre år er bydende nødvendig. Udfordringen med sådanne spareplaner er flere:
- For det første har koncernen gennemført årlige spareplaner i en længere årrække, og taler man med specielt de redaktionelle medarbejdere, så er det en udbredt holdning, at spareøvelserne længe har skåret ikke ind til, men i selve benet.
- For det andet sætter besparelserne den digitale transformation under pres. Det er svært både at udvikle og afvikle på samme tid. Medarbejderne rammes på trivsel og motivation, når de ved, at yderligere ti pct. af omkostningerne skal barberes væk indenfor få år, og samtidig kræver det stort ledelsesfokus at komme i mål med så store besparelser.
- For det tredje reddes bundlinjen ikke i samme år, som man gennemfører en besparelse. Det er dyrt at afskedige folk med høj anciennitet, så besparelser i 2025 har først fuld effekt i 2026, og her venter så en ny runde besparelser, der belaster regnskabet på kort sigt. På positivsiden tæller bl.a., at JFM har vækst i den rent digitale forretning. Den digitale transformation af forretningsmodellen og produkterne skal dog op i et helt andet højere gear, hvis koncernen skal tilbage på et vækstspor. En bæredygtig og rent digital forretning kræver en hel anden omsætning – særligt på indholdssiden.
På positivsiden tæller også, at JFM har fået en større andel af mediestøtten. Sidste år bidrog den nye mediestøtteordning for de lokale ugeaviser således med et tocifret millionbeløb.
På governancesiden har koncernen langt om længe erkendt nødvendigheden af stærkere kompetencer i bestyrelseslokalet. Med rekrutteringen af den tidligere Schibsted-direktør Espen Egil Hansen som ny bestyrelsesformand og udnævnelsen af JP/Politikens tidligere viceadministrerende direktør (COO) fremstår bestyrelsen væsentlig mere kompetent, når den skal udstikke den fremtidige retning for selskabet.
Steffen Damborg
