I en kommentar til ØU’s regnskabsanalyse skriver medierådgiver Steffen Damborg, som er tidligere direktør i JP/Politikens Hus, at der fortsat synes at være store barrierer for den nødvendige konsolidering i dagbladsbranchen. Han peger på elementer som magt, følelser og mediestøtte. Hertil kommer, at den bedre økonomi i alle bladhusene, efter de seneste års store nedskæringer, kan have begrænset lysten til og behovet for en kortsigtet konsolidering.
Når jeg taler med direktionsmedlemmer til baggrund, så er der ikke rygter i omløb, der tyder på hverken fusioner eller opkøb blandt de danske dagbladsvirksomheder. Trods rationalet for konsolidering, så spænder bedre økonomiske bundlinjeresultater efter flere års hestekur, følelser, lokal forankring, selvforståelse, fundatser, og personlige interesser altså ben for en mere effektiv struktur.
Som tidligere analyser i Økonomisk Ugebrev Ledelse har fremhævet, så ville en fusion mellem eksempelvis JFM, Sjællandske og Nordjyske betyde, at to tredjedele af direktionsmedlemmerne, bestyrelsesmedlemmerne og formændene måtte træde tilbage. Det er ikke bare en strukturel øvelse – det er også en stoleleg blandt toneangivende og magtfulde lokale erhvervsfolk.
Ifølge medielederne selv er konsolidering fortsat en mulighed. Men der er ikke tegn på ændringer i udgiverlandkortet på kort sigt. Heller ikke selvom presset på indtægter, stigende omkostninger og et stadig større digitalt efterslæb fortsætter med at true forretningsgrundlaget for de fleste regionale mediehuse.
Konsolideringsbølgen har været i gang længe. Engang var der mere end 50 lokale og regionale selvstændige dagbladshuse. Efter lukninger og fusioner er der seks tilbage.
Jysk Fynske Medier (JFM) har allerede markeret sig som den største spiller i regional mediekonsolidering. Koncernen har gennem årene fusioneret tidligere mediehuse og forsøgt yderligere opkøb, bl.a. af Berlingske Media. Tidligere bestyrelsesformand Gert Eg og CEO Jesper Rosener har gentagne gange erklæret, at man er klar til nye fusioner og er i dialog med flere aktører om samarbejde og opkøb. Målet er at høste stordriftsfordele og skabe en stærkere digital abonnementsforretning, inspireret af Amedias +Alt-model i Norge. Der er vedholdende rygter om, at forhandlingerne om et større strategisk samarbejde med norske Amedia på IT-siden er langt fremme. Men det har Økonomisk Ugebrev ikke kunnet få bekræftet.
Sjællandske Medier har været blandt de hårdest ramte, men meldte i seneste regnskab om en overskudsgrad på to pct. efter to år med voldsomme nedskæringer. CEO Jens Nicolaisen har åbnet døren på klem for konsolidering. Men han fastholder, at selvstændighed er første prioritet – medmindre konsolidering bliver den bedste vej til at opfylde virksomhedens formål. Den interne digitale omstilling er i gang, bl.a. via investeringer i AI og teknologisk infrastruktur, men det sker fra en finansielt svækket position.
Det Nordjyske Mediehus er i gang med en strategisk bane væk fra klassisk nyhedsformidling. Her har datterselskabet Nordiske Medier, som udgiver niche-erhvervsmedier i hele Skandinavien, overhalet moderselskabet på både omsætning og resultat. Koncernen har meldt ud, at den trykte avis Nordjyske på sigt skal afvikles, men efter et pænt regnskab godt hjulpet af fremgangen i distributionsforretningen og endnu et godt resultat i Nordiske medier, er Nordjyske ikke tvunget til at indgå i konsolideringsspillet.
Herning Folkeblad er en af de mindre aktører, men er nævnt i flere brancheanalyser som en potentiel del af fremtidige konsolideringsrunder. Med begrænset kapital og faldende printindtægter kan overlevelse på sigt koste selvstændigheden. Indtil videre har avisen stået udenfor de større fusioner, men det midtjyske mediehus har ifølge mine kilder løbende haft uformelle dialoger om fremtidige samarbejdsmuligheder.
Fælles for alle fire mediehuse er altså et strukturelt vigende annoncemarked, lav betalingsvillighed for digitale abonnementer og et marked, hvor aldersprofilen blandt eksisterende abonnenter er problematisk høj. Dette gør det svært at løfte digital indtjening uden enten skala eller differentiering – og de fleste regionale medier har hverken den ene eller den anden i tilstrækkelig grad.
Folketidende Gruppen bydes ifølge kilder op til dans med jævne mellemrum, men selvom mediehuset fra Nykøbing Falster er udsat grundet størrelsen, så har det indtil videre valgt ikke at deltage i konsolideringen. Det lille mediehus har dog en lang tradition for at samarbejde med dagbladskollegerne om tryk, distribution, annoncesalg til storkunder og redaktionel IT-infrastruktur. Der vil være oplagte synergier for antageligt et mindre tocifret millionbeløb ved at indgå i et større udgiverfællesskab. Men sporene fra eksempelvis Aarhus, hvor byens engang så dominerende medie Aarhus Stiftstidende i dag er en saga blot, skræmmer.
Bornholms Tidende har ifølge egne udmeldinger heller ikke deltagelse i en dansk konsolideringsøvelse som prioritet. Sandsynligheden for at mediehuset fra solskinsøen bliver opslugt af nogle af de andre danske spillere blev stærkt minimeret, efter at veldrevne norske Amedia købte Berlingske inklusive sidstnævnte 25 pct. ejerskab af Bornholms Tidende. Det er således mere oplagt, at mediehuset vil søge synergier i samarbejde med Amedia fremfor at lade sig opsluge af danske dagbladskoncerner.
Ingen konsolideringer i år
Så alle taler om samarbejder og konsolidering, men ingen ønsker reelt at afgive selvstændigheden, så længe der stadig er penge i kassen. Med den øgede mediestøtte til lokale og regionale udgivelser kombineret med skrappe årlige sparerunder står ingen af de nævnte udgivelser på afgrundens rand lige nu.
Og derfor ser vi formodentlig ingen konsolideringer på det danske marked i år, udover Zetlands-ejernes forventede helt eller delvise exit.
Steffen Damborg
