Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Harboes Malling skifter ud og storinvesterer

Steen Albrechtsen

onsdag 22. april 2026 kl. 8:00

Søren Malling – Harboes
Søren Malling – CEO hos Harboes

Bryggeriselskabet Harboe er kommet med en opdatering for 3. kvartal, som ikke var særlig opmuntrende. Trods en nedpræcisering og stort omsætningsfald i Tyskland var det til gengæld heller ikke en katastrofe, for Harboe-investorerne er hårdføre. De kan nok finde lidt tryghed i at Harboes ledelse med kun én måned tilbage af regnskabsåret forventer et resultat før skat på 30-40 mio. kr., skriver redaktør Steen Albrechtsen.

De svagere forventninger har udløst et skifte på direktionsgangen: Harboes Bryggeris kommercielle direktør, Martin Schade, stopper i stillingen og udtræder af bryggeriets direktion med virkning fra den 30. september. I stedet tiltræder han en nyoprettet deltidsstilling som strategisk projektchef, Strategic Project Manager. Tidligere vicekoncerndirektør i landbrugsselskabet DLG, Camilla Blicher Simonsen, bliver ny salgsdirektør for Harboes Bryggeri. Hun er startet i marts.

CEO Søren Mallings nye resultatforventning ligger nu i bunden af den meget brede forventning på 30-60 mio. kr., som man fastholdt efter 1. halvår, hvor 31 mio. kr. var i hus allerede. Det er også en nedgang i forhold til 56 mio. kr. sidste år og 67 mio. år før, men selvsagt stadig et niveauskifte i forhold til de tidligere sløje år.

3. kvartal leverede et marginalt underskud på 0,6 mio. kr. mod et overskud på 7,5 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Den mest oplagte synder er det store fortsatte omsætningsfald i Tyskland, som ifølge ledelsen er selvvalgt. Dykket er endnu ikke modsvaret af tilsvarende og mere strukturelt fald i de faste omkostninger, selvom en omstrukturering er i gang.

Der ses også en opbremsning i eksporten, hvor den seneste udvikling i Mellemøsten har påvirket ordreindgangen og måske også udgør en (mindre) risiko på distributionsomkostningerne.

Det er klart, at en tysk omsætningsnedgang på 20 pct. i 3. kvartal og 22 pct. år-til-dato kræver tilpasninger i kapaciteten, selvom de fravalgte private-label kontrakter har haft en svag indtjening. Harboe skriver, at omlægningen er ved at være tilendebragt.

Sammen med indkøringen af en ny produktionslinje i Tyskland de kommende måneder, bør der være udsigt til fremgang i det nye regnskabsår, der starter 1. maj 2026.

Det er værd at lægge mærke til, at Harboe har fem pct. færre fuldtidsansatte end i samme kvartal året før, så der er for alvor sket noget på personalefronten.

Det er også et lille sundhedstegn, at man formår at fastholde bruttomarginen på 19-22 pct. henover kvartalerne i regnskabsåret, hvilket er stort set på niveau med sidste år. En rimelig indikation af at Harboes udfordringer lige nu ligger i den faste omkostningsbase. På EBITDA-margin niveau ligger man nu ca. 1 procentpoint under sidste år på både kvartalet og år-til-dato, og der er et stykke vej op til målsætningen på mindst 10 pct. i 2027/28.

I udgangspunktet er det også positivt, at Harboes egne brands er steget til 57 pct. af den samlede omsætning i bryggeridivisionen fra 51 pct. sidste år. En del skyldes det tyske omsætningsfald med fravalg af private label kontrakter, men der ses også en mindre omsætningsfremgang på to pct. i kvartalet og syv pct. år-til-dato i den danske forretning.

Den mindre ingrediensforretning voksede igen på toplinjen med 9 mio. kr. (eller 6 pct.), og efter 3. kvartal er status faktisk, at både EBITDA og EBIT ligger lige over resultaterne for hele sidste regnskabsår. Denne division er dermed den gode historie i 3. kvartalsopdateringen.

Efter 1. kvartal med 13 mio. kr. i investeringer, varslede Harboe et forholdsvis stort investeringsår på ca. 160 mio. kr., og efter et forholdsvist lavt niveau i 2. kvartal på 24 mio. kr. blev der i 3. kvartal investeret 44 mio. kr. Samlet bragte det dog kun investeringerne op på 81 mio. kr., og dermed skal der investeres voldsomt i 4. kvartal, hvis prognosen skal overholdes.

Det oplyses, at der investeres i supply chain, og ”vi ser fortsat gode forbedringspotentialer i disse tiltag. Sideløbende hermed er vores nye produktionslinje i Tyskland sat i drift som forventet og er under indkøring. Den nye linje vil bidrage med både kapacitet og yderligere effektivitetsforbedringer.”

Investeringerne vil alt andet lige lægge et vist pres på cash flowet i 4. kvartal (februar-april), der derudover normalt er lidt til den svage side sæsonmæssigt.

Harboes nåede 99 mio. kr. i EBITDA i årets første kvartaler og med en forventning på 130-140 mio. kr. for hele året ligger der alt andet lige 30-40 mio. kr. i indtjeningsbidrag, som vi kan tage som en meget grov indikation for det til rådighed værende cash flow i kvartalet.

Steen Albrechtsen

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank