Globale IT-virksomheder placerer satellitvirksomheder rundt om i verden, hvor det er muligt at få toppen af poppen af programmører til at arbejde for sig, siger en IT-professor. Uber er en af dem. De har valgt Aarhus som sted for udvikling af deres teknologi, og det er ikke tilfældigt.
Nok har den globale transportvirksomhed Uber mødt megen politisk modstand i Danmark, eller nærmere blevet kørt derhen, hvor den på grund af skærpet lovgivning ikke kan drive sin hovedforretning – persontransport. Men det betyder ikke, at Uber har mistet troen på Danmark.
Det er blot i et andet ben af forrentningen, det finder sted. Udvikling af den app, der er afgørende for, at forretningen kan eksistere. I Aarhus er der nu 50 fuldtidsansatte programmører i det anonyme anpartsselskab Uber Denmark Software and Development ApS, der bor i byens midte.
2016 regnskabet viser, at der var 23 ansatte i 2015. Omsætningen steg fra 27 til 44 mio. kr., og omkostningerne til medarbejderne et er godt fingerpeg om, at softwareprogrammører er medarbejdere i høj kurs. I gennemsnit er lønnen knap én mio. kr. om året.
Udviklingen tog fart i 2014
Selvom Ubers hovedkontor ligger i Silicon Valley, der må betegnes som verdens mekka for softwareudvikling, fortæller Sophie Schmidt fra presseafdelingen i London, at udviklingsvirksomheden i Aarhus tog fart i 2014.
Dengang havde Uber under 100 programmører ansat udenfor Amerikas grænser, og ifølge Sophie Schmidt er det ikke småting, der er blevet udviklet i Danmarks næststørste by.
På verdensplan er der 10 mio. bookinger på persontransport om dagen, og det sker igennem software udviklet i byen.
Det virker nærmest som skamros af de danske medarbejdere, når Uber kalder dem for nogle af de bedste i verden. Og det er langt fra tilfældigt, at Aarhus er valgt som en platform, hvor 100 medarbejdere ikke er utænkeligt. Samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Uber er meget vigtigt for fremdriften.
IT-professor på CBS, Jan Damsgaard, siger, at der er mangel på softwareingeniører rundt om i verden, og for Danmark er det bare at komme i gang. Der er brug for flere, end der bliver uddannet i dag, og det er en sikker investering, mener han.
”Det vi ser i Aarhus er, at de store software-giants i verden bygger satellitter, og det sker for at få adgang til den begrænsede ressource, som ingeniører indenfor software er. Uber gør det i Aarhus, og eksempelvis browseren Chrome er også udviklet i byen Det er ingeniører fra datalogisk institut i Aalborg og Aarhus Universitet, der får sådanne jobs. Software virksomhederne efterspørger de bedste i verden, og nogle af dem bliver uddannet her, hvilket naturligvis er glædeligt,” siger han.
Danske ingeniører kan tænke selv
Professoren peger på, at danske ingeniører har den fordel, at de er langt dygtigere til at tænke selv, når det kommer til komplekse problemstillinger, end det man ser mange andre steder i verden.
”Dertil kommer, at udvikling af apps passer utroligt godt til et land som Danmark. Det handler om mindre udviklingsteams. Hvis man laver programmer, som softwaregiganten SAP, skal man have flere tusinde programmører på samme sted. Når det er en mindre del, der skal bruges til eksempelvis Android, så kan man lave det i Danmark. Og jeg ser det som et gode, at Danmark ikke blot bliver en brugernation, når det kommer til brugen af eksempelvis apps. Men også bliver en udviklingsnation indenfor tele og teknologi. Det er vigtigt at have udviklingsmiljøer, så danske normer og værdier kan bygges ind.”
Han sammenligner det, som sker i Aarhus med at producere biler: ”Det er jo ikke fordi, vi ikke har dygtige ingeniører og andet personale. Men vi kan ikke stille med 35.000 ansatte samme sted. Det kan man i Tyskland. Til gengæld er danske virksomheder pænt store leverandø-rer af dele til bilindustrien i vores naboland.”
