Kristeligt Dagblad investerer massivt i redaktionel udvikling

Kristeligt Dagblad A/S er gået andre veje end de øvrige store dagbladsselskaber: Over en længere årrække har selskabet under ledelse af den tidligere chef Erik Bjerager og i dag under chefredaktør Jeppe Duvå formået at udvikle det redaktionelle indhold, som har givet flere kunder og skabt grundlag for også at opbygge en solid pengekasse på over 200 mio. kr. Ledelsen frygter dog eventuelle yderligere reduktioner af den offentlige mediestøtte, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Kristeligt Dagblads finansielle robusthed har betydet, at dagbladsvirksomheden de seneste år har kunnet opretholde et højt niveau for redaktionel produktudvikling, og der er kun skåret begrænset i de redaktionelle omkostninger.

Satsningen på redaktionel kvalitet og produktudvikling har betydet, at KD er den eneste store dagbladsvirksomhed, som over de seneste mange år har formået at øge omsætningen på kerneforretningen, altså redaktionelle ydelser knyttet til eller omkring dagbladet.

Modsat de fleste andre store dagbladsselskaber er der ikke investeret i aktiviteter uden for kerneforretningen, eksempelvis i aktiviteter, som ikke har noget med medieforretningens DNA at gøre. KD har altså formået at øge indtægterne fra kerneforretningen, modsat alle andre dagbladsvirksomheder.

Ved at satse på mere værdiskabelse for kunderne har KD også formået at opbygge et solidt finansielt fundament. Det seneste år har ledelsen alligevel gennemført besparelser efter 25 pct. stigning i distributionsomkostningerne. Men KD synes at være mindre ramt end branchen generelt.

”I januar 2023 var virksomheden nødt til at gennemføre en større reduktion af de faste omkostninger. Beklageligvis indebar besparelsesrunden nedlæggelse af ni stillinger. Reduktionen skulle sænke omkostningerne, så selskabet fortsat kunne få en positiv drift. I 2023 er der lagt en ny ambitiøs strategi for virksomheden, der vil vare frem til og med 2026”, skriver ledelsen i årsberetningen.

”Målet er, at Kristeligt Dagblad skal have endnu flere attraktive muligheder for abonnenterne. Som led i strategien er der lanceret en helt ny digital søndagsavis, et af Danmarks mest ambitiøse digitale spiluniverser og en meget populær podcast. Ligesom meget af markedsføringen og salget af abonnementer er yderligere digitaliseret”, hedder det.

KD har en sund økonomi

Realiteten er dog, at KD har en utroligt sund økonomi. Den aktuelle pengekasse stiger år for år og er nu på 229 mio. kr., der især er placeret i børsnoterede værdipapirer. Egenkapitalen er 166 mio. kr. De seneste fem år har medievirksomheden fået kursgevinster på værdipapirbeholdningen på knap 60 mio. kr. Alene 21 mio. kr. sidste år. Og det var med til at sikre et solidt bundlinjeplus, trods kun lige balance i selve dagbladsforretningen.

KD synes at være et enestående bevis på, at den traditionelle dagbladsforretning ikke behøver at være skrumpende, som ellers er normen i sektoren.

I ledelsesberetningen oplyses, at ”Kristeligt Dagblad fik vendt udviklingen i 2023, så antallet af betalende abonnenter igen var i fremgang. Antallet af betalende abonnenter på Kristeligt Dagblad steg med cirka 1,4 procent fra starten af 2023 til udgangen af 2023.”

”På Kristeligt Dagblad forventer vi, at der skal kæmpes for at holde niveauet for annonceomsætningen i de kommende år. Den digitale omstilling af redaktionen manifesterede sig på flere afgørende måder. Fra søndag den 10. september begyndte Kristeligt Dagblad at udkomme syv dage om ugen, idet læserne fra den dato hver uge modtager en digital søndagsudgave af avisen. De bedste forhåbninger til dette initiativ er blevet overgået (..) Som led i den redaktionelle udvikling blev også et nyt stofområde introduceret i september”, hedder det videre.

Et nyt digitalt tilbud under K.dk til avisens mange spil- og quizinteresserede læsere blev åbnet i marts. Dermed driver Kristeligt Dagblad nu Danmarks bedste avis-baserede opgaveunivers, lyder vurderingen.

Ekspertkommentar om Kristeligt Dagblad fra Michael Dyrby, tidligere chefredaktør for BT og nu rådgiver for medievirksomheder om strategi og forretningsudvikling.

Kristeligt Dagblad lykkes med et ‘glidende generationsskifte’, der virker vel- tilrettelagt og eksekveret. Tidligere adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager overlod i 2022 chefredaktørposten til Jeppe Duvå, der i en årrække har haft ledende stillinger på mediet. Den nye adm. direktør er den tidligere salgsdirektør Hans-Christian Kock.

De to nye øverste ledere har med deres erfaring skabt et ledelseshold, der er præget af modenhed og kontinuitet. De har dygtigt udviklet det digitale K.dk, hvor de satser på indhold om etik, moral og værdier. Alle, der arbejder med digitale medier, ved, at historier med værdiorienterede eller moralske spørgsmål har den største gennemslagskraft – både i forhold til trafik og nye abonnenter.

Brugerne elsker det, og Jeppe Duvå har dygtigt udviklet og investeret i dette stofområde. Man kan undre sig over, at andre medier ikke i samme grad følger trop. Kristeligt Dagblad er et forholdsvis lille medie, men en ubetinget succes på egne præmisser. Kristeligt Dagblad har samtidig opbygget et overraskende stort spilunivers, med bl.a. digitale krydsord efter inspiration fra New York Times, som giver en ekstra oplevelse til brugerne.

Kristeligt Dagblads største udfordring er, hvad de skal stille op med printavisen, der ikke i samme grad er lige så vellykket som den digitale platform. Om Kristeligt Dagblad kan og vil overleve med at være en ren digital forretning, er det store spørgsmål for et medie, der samtidig modtager det næststørste beløb i mediestøtte. KD må forvente at blive skåret i støtten i de kommende år, men de virker forberedt på fremtiden.

Steffen Damborg, Tidligere direktør på Jyllands-Posten og nu rådgiver og foredragsholder om digitale strategier i medieverdenen.

Kristeligt Dagblad (KD) er topscoreren, når det kommer til at inkassere mediestøtte. I 2023 beløb støtten sig til 28.984.778 kroner eller ca. 228.000 pr. fuldtidsansatte – receptionisten inklusive. Med et EBITDA på 3 mio. kr. i samme periode giver koncernen et driftsunderskud ekskl. mediestøtte på 25 mio. kr.

Når KD’s mediestøtte er så høj, skyldes det den særlige supplementsordning, der har til formål at støtte de to ”små” landsdækkende medier KD og Information. Det centrale krav (blandt flere), et dagblad skal leve op for at kunne få tildelt ekstra midler, er, at mediet skal have færre end 40.000 abonnenter af papiravisen.

Siden ordningens start har kun KD og Information kunnet leve op til denne regel, men i 2024 kunne Berlingske kravle under denne grænse og inkassere ekstra 7,5 mio. kr. for første gang. Og heri består den største umiddelbare trussel for KD. Når de store dagblades papiroplag med tiden mindskes, vil de kunne opnå støtte fra puljen, og der er ikke p.t. politisk vilje på Christiansborg til at øge den samlede direkte støtte til dagbladene.

KD ser altså ind i en nær fremtid, hvor de ikke længere vil kunne modtage signifikant flere støttemidler end de nærmeste konkurrenter. Midler som mediehuset dygtigt har anvendt til at fastholde og udbygge en høj journalistisk kvalitet rundt om mediets centrale udgivelse på tværs af medieplatforme.

Fra KD’s ledelse ved chefredaktør Jeppe Duvå og adm. direktør Hans-Christian Kock har vi modtaget følgende kommentar til analysen:

I en tid, hvor mediestøtten er under pres, og hvor både distributionsomkostninger og omkostningerne til digital udvikling stiger, er vores egenkapital ikke stor nok til at sikre os gennem fremtidige kriser. Det er desuden besluttet, at mediestøtten bliver reduceret med 4 pct. årligt i 2024, 2025 og 2026, hvilket yderligere vil påvirke vores økonomiske situation.

Det igangværende udvalgsarbejde om fremtidens mediestøtte fra 2027 og frem gør, at der er usikkerhed om mediestøtten til os og Information, og som Steffen Damborg viser i sin analyse, så vil Kristeligt Dagblad give et meget stort minus på primær drift uden den særlige mediestøtte.”

Morten W. Langer