Der er stor forskel på den finansielle robusthed og kapitalstyrke i landets otte største dagbladsselskaber, og det vil sikkert påvirke fremtidens danske nyhedsmediebillede. To store spørgsmål presser sig på: Hvor robust er Berlingske Medie efter ejerskiftet, hvor de tidligere ejere har beholdt pengekassen på over 700 mio. kr.? Og er der en storfusion på vej med deltagelse af de kapitalsvageste medieselskaber? Chefredaktør Morten W. Langer kridter her banen op til ekspertanalyser af scenarier i næste ØU Ledelse.
Ejerskiftet i Berlingske Media har på den korte bane umiddelbart svækket mediekoncernens kapitalstyrke og konkurrencekraft. Over de seneste år havde mediekoncernen i Pilestræde opbygget en pengekasse på over 700 mio. kr., som var lånt ud til den belgiske ejer De PeersGroup (DPG). Ifølge Berlingske har de norske købere, Amedia, betalt 750 mio. kr., hvilket svarer til en pris på 10-12 gange et normaliseret EBITDA-driftsresultat. Det svarer meget godt til værdiansættelsen på andre større børsnoterede medieselskaber.
Normalt handles virksomheder på såkaldt gældfribasis, hvilket betyder, at der ved transaktionen sikres nogenlunde balance mellem kortfristet gæld og omsætningsaktiver. Ved udgangen af 2023 havde Berlingske en likvid pengekasse på 916 mio. kr. minus kortfristet gæld på 250 mio. kr., altså netto 650 mio. kr. i ”overskudskapital”.
Denne pengekasse har DPG uden tvivl beholdt, da de norske købere ellers havde fået Berlingske Media ”gratis.”
I realiteten betyder det, at de tidligere ejere PDG har fået ca.1,4 mia. kr. i kassen for salget af Berlingske Media. Altså en super god forretning i forhold til den anslåede købspris i 2005. Hertil siger koncernchef Anders Krab-Johansen: ”Jeg vil advare imod, at der tages forhastede konklusioner uden tilstrækkelig information. Desværre kan jeg ikke offentliggøre oplysninger, før vores årsregnskab for 2024 foreligger, og derfor vil jeg bede om lidt tålmodighed. Indtil da kan jeg forsikre om, at Berlingske Medias økonomi er sund og rask”.
Det betyder, at billedet blandt de danske nyhedsmedieforretninger med hensyn til kapitalstyrke ser sådan ud: Som udgangspunkt er Berlingske Medias nettolikviditet omkring nul, medmindre de nye ejere har indskudt ny kapital. Det ser ikke ud til at være tilfældet.
JFM har omsætningsaktiver for 522 mio. kr., heraf 333 mio. kr. i likvider. De neutraliseres stort set af kortfristede gældsforpligtelser på 515 mio. kr., hvoraf 190 mio. kr. er forudbetalinger fra kunder. Så den finansielle situation er neutral, og derfor hverken svag eller stærk.
Nordjyske Holding, der ejer Det Nordjyske Mediehus, har likvider for 316 mio. kr. og gæld til egne virksomheder på 228 mio. kr. Selve medieselskabet har likvider for 45 mio. kr. plus tilgodehavender på 267 mio. kr. Der er kortsigtet gæld på 205 mio. kr. heraf kunders forudbetalinger på 110 mio. kr. Her er der altså en ekstra nettolikviditetsreserve på ca. 100 mio. kr.
Sjællandske Medier er umiddelbart det mest likviditetspressede dagbladsmedie med en kortfristet gæld på 151 mio. kr., heraf 54 mio. kr. til banker. Omsætningsaktiverne er 73 mio. kr., hvoraf den frie likviditet er ti mio.kr.
JP/Politikens Hus er med en overskydende nettolikviditet på ca. 1,5 mia. kr. landets mest kapitalstærke nyhedsmediehus. Omsætningsaktiverne er på 2,6 mia. kr. heraf 1,8 mia. kr. i fri likviditet. Kortfristede forpligtelser er 1,15 mia. kr. heraf knap 300 mio. kr. i forudbetalinger fra kunder og 156 mio. kr. i bankgæld. Cash flow fra driften var i 2023 325 mio. kr. mod minus 38 mio. kr. året før.
Dagbladet Børsens likviditetsbuffer er på 100 mio. kr. Omsætningsaktiver er 224 mio. kr. heraf 182 mio. kr. tilgodehavender hos ejerne. Den korte gæld er 124 mio. kr. heraf 89 mio. kr. forudbetalinger fra kunder.
Overordnet tegner der sig et billede af nogle få dagbladsselskaber, som finansielt har brug for at styrke sig, eksempelvis ved at indgå i en konsolidering. Mest oplagte køber er JP/Politikens Hus, som har en enorm kapitalstyrke.
Dagbladet Børsen har også en betydelig kapitalstyrke, som vil være betydeligt højere, hvis der ikke hvert år blev betalt udbytte på ca. 50 mio. kr. til ejerne.
Med dagbladets redaktionelle fokus på erhverv, finans og politik virker det på ingen måde oplagt, at virksomheden skulle overtage andre dagbladsselskaber. Mest oplagte for en overtagelse eller en fusion er JFM og Sjællandske Medier, som begge har brug for at styrke deres finansielle stilling med henblik på at have en finansiel buffer til at imødegå endnu vanskeligere markedsforhold end nu.
Læs i den kommende udgave af ØU Ledelse medieeksperternes vurdering af oplagte konsolideringstiltag i den danske og nordiske nyhedsmedieverden.
Morten W. Langer
