Ledelse

Rob de Ridder ansat i 2015: ”Det skete på din vagt”

Morten W. Langer

onsdag 07. oktober 2020 kl. 7:00

Danske Banks nuværende ledelse har fremstillet sagen om den stærkt fejlbehæftede gældsinddrivelse som skader, der er overtaget fra den tidligere ledelse. Bankdirektør Rob de Ridder har imidlertid været den ansvarlige for området i hele fem år. Men han har alligevel overlevet de eklatante fejl, modsat Jesper Nielsen, som blev fyret for medansvaret i Flexinvest Fri-skandalen. Hvor er konsekvensen, hvor er bestyrelsen, og hvor er de store aktionærer, spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Danske Banks håndtering af de seneste skandalesager bliver værre og værre. Ledelsen er i den seneste gældsindrivelsesskandale blevet taget i stærkt fejlagtige og vildledende oplysninger til offentligheden flere gange, hvilket også er erkendt. Men ledelsen, med direktør Rob de Ridder i spidsen, som den centrale talsmand i sagen, har også bedyret, at det er gamle skader, som den ”nye” ledelse i banken havde overtaget fra den tidligere ledelse.

Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at Rob de Ridder faktisk har siddet som den øverst ansvarlige i hele fem år for den del af bankens ”maskinrum”, der skulle have håndteret gældsinddrivelsen.

Det har hidtil ikke være kendt, at han kom til banken allerede i maj 2015 med en fortid hos den internationale storbank Citigroup, hvor han havde ansvaret for Treasury & Trade Solutions Client Operations EMEA and Global Process Head Payments & Receivables, altså med sit virke inden for systemer til håndtering af betalingsstrømme med kunderne.

I forsommeren 2015 flyttede han til Danske Bank med ansvar for ”leading the Personal, Private, Transaction, Business & Investment Banking Operations, HR Services & Real Estate Management for the group.”

Senere blev han forfremmet til fra april 2018 at have ansvaret for en lidt bredere operation, som beskrives sådan: ” VP Customer Service Delivery. Leading a global team of approximately 3300 people that combines Operations, Business Support, Customer Support & Change Management, centered around providing outstanding customer experience to all customer segments, in all market areas and all products & services, including AML.”

AML står for Anti Money Laundring, som også bankens håndtering af international hvidvask har været under hans ansvarsområde, hvilket næppe er en styrke for hans generelle omdømme udenfor banken.

Rob de Ridder er altså med god grund af CEO Chris Vogelzang blevet sendt ud i frontlinjen for at forklare pressen, herunder dagbladene og TV-stationer, hvad der i virkeligheden er op og ned på sagen. Et budskab, som er blevet gentaget igen og igen var, at det ikke var sket på den nuværende ledelses vagt.

Men det er altså ikke rigtigt. Bankens bestyrelse har ellers gentagne gange forsøgt at ”rydde” op i mere eller mindre brådne kar, blandt andet med fyringen af den tidligere topchef Thomas Borgen, og senere hans afløser, Jesper Nielsen, som faldt på Flexinvest Fri-sagen, hvor banken havde solgt ulønsomme investeringsprodukter til 87.000 danskere.

Udadtil blev det opfattet som et signal om, at bankens bestyrelse havde behov for at viske tavlen ren, og holde den ren. Altså på den måde, at ledende personer, der kunne gøre en moralsk og etisk genopretning besværlig, måtte forlade banken. Bestyrelsesformand Karsten Dybvads vigtigste opgave var uden tvivl at genoprette danskernes tillid til banken, samt at få styr på de interne kontroller og compliance, ikke mindst i forhold til hvidvask.

Men skandalerne er siden væltet ind over banken, blandt andet med en politianmeldelse for ulovlig kursmanipulation, og senest gældsinddrivelsessagen, som har været kendt i banken i årevis, og fremhævet af bankens interne revisor år efter år.

Man kan måske undskylde CEO Chris Vogelzang, der kom til banken i maj 2019, hvorefter den øverste ledelse ifølge redegørelser begyndte at tage hånd om problemstillingerne med gældsinddrivelsen. Men meget tyder på, at Ridder siden foråret 2015 har siddet i en så central position omkring betalingssystemer og gældsinddrivelse, at bestyrelsen bør overveje hans fremtidige position i banken.

Tiden er igen inde til, at bankens storaktionærer må træde i karakter, uanset hvor trætte de er af situationen. Før Danske Bank for alvor kan komme videre frem, skal der ryddes helt op, og tavlen skal ikke bare gøre overfladisk ren, men der skal renses med et meget skrapt rengøringsmiddel. Derefter er grunden for alvor lagt til at bygge den nye Danske Bank.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Mere fra ØU Ledelse


Seneste nyt



Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Kontroversielle investeringer
Hvornår stopper lovgiverne Forsikringsmafiaens fidus?
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Finansiering af den grønne omstilling


Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Covid-19: Midlertidige konkurrenceretlige rammebestemmelser
Covid-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler
Momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv
Se det fulde rapportindeks →
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X