Adm. direktør Jens Nicolaisen fra Sjællandske Medier har svaret på nogle spørgsmål fra ØU:
ØU: Har I et ønske om at deltage i en eventuel konsolidering af medievirksomhederne i Norden/Danmark?
Jens Nicolaisen: ”Vi følger udviklingen tæt, og ser det som en naturlig og nødvendig udvikling i mediebranchen især, men også generelt. Skulle der opstå en situation, hvor vi vil være i stand til at udfylde vores formål bedre og indenfor de rigtige rammer, så er vores pligt at vurdere, om det vil være bedre at deltage i konsolideringen i forhold til at bevare fuld selvstændighed.”
ØU: Er det jeres forventning, at I kan skabe en varig positiv lønsomhed ved egen drift?
JN: ”Uanset hvad der sker fremover, så arbejder vi ud fra, at vi kan erstatte den traditionelle printmodel med en holdbar digital abonnementsmodel. Jeg er overbevist om, at Sjællandske Medier har alle forudsætninger for at lykkes med den opgave.”
ØU: Har I overvejelser om i højere grad at gå ind i sideordnede forretninger, fx nichemedier, som andre har gjort med en vis succes?
JN: ”Vi ser hele tiden på nye muligheder. Også rundt om kerneforretningen. Men som en virksomhed med lokalmedier er vi de facto en samling geografiske nichemedier. Jeg ser et meget stort potentiale i at lykkes med at udnytte vores unikke position og vores unikke indhold til at lykkes som lokale nichemedier. Det er grundlæggende her, vi har en unik lokal position og værdiskabelse, og det kræver som udgangspunkt al fokus for at lykkes med den opgave. Men vi udelukker selvfølgelig ikke aktiviteter rundt om kernen, hvis det giver mening og bidrager økonomisk.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.