Børsnoterede Parkens kommunikation, både internt og eksternt, har været præget af så mange brister, at bestyrelsesformand Bo Rygaard nu bør stramme gevaldigt op på både selskabsledelsen, de interne kommandoveje, og hvem der udtaler sig om hvad, skriver børskommentator Martin Bundgaard. Han mener, at Parken nu bør tage det endelige opgør med den så-kaldte ”KB arrogance”, og at storaktionær Lars Seier Christensen bør kende sin plads.
De seneste måneders tumultariske tilstande i Parken Sport & Entertainment har skabt tvivl om, hvem der egentlig bestemmer i det børsnoterede selskab, og om der er styr på den interne selskabsledelse, kommunikationsvejene og ansvarsfordelingen. Den nye storaktionær, Lars Seier Christensen, synes at spille en meget aktiv rolle i Parken, selvom han hverken sidder i bestyrelsen, er ansat i organisationen eller formel ekstern rådgiver.
Når en storaktionær blander sig meget i den operationelle forretning, skaber det tvivl om, hvorvidt den reelle magt ligger hos bestyrelsen. Ikke mindst i børsnoterede selskaber er det bestyrelsesformanden, som bør fastsætte nogle klare og transparente spilleregler i overensstemmelse med god selskabsledelse. Og det er der tydeligvis ikke nu: F.eks. oplevede FCK’s nye træner Jess Thorup, at Parkens nye storaktionær, Lars Seier Christensen, deltog i det jobinterview, som gjorde Thorup til ny træner. Det forunderlige er som nævnt, at samme Seier slet ikke figurerer i Parkens organisation, hverken i bestyrelsen, som ansat eller som formel rådgiver. Han er alene storaktionær.
Selvsamme Lars Seier Christensen mødte efter fyringen af træner Ståle Solbakken op på FCK’s træningsanlæg, hvor han stoppede spillernes træning og fortalte spillerne, at der var styr på situationen, på et tidspunkt, hvor der ret beset herskede kaos. Som de fleste, der følger med i sport, ved, så havde FCK kort tid før fyret deres norske cheftrænerfor igennem mange år, Ståle Solbakken.
Bestyrelsesformand Bo Rygaard startede i virkeligheden “underholdningen” ved at fyre “Ståle” via et telefonopkald, hvorefter han på et pressemøde fortalte, at det var sket i den bedste ånd i fuld forståelse med Ståle Solbakken. På det tidspunkt havde FCK hverken en ny træner eller en ny sportsdirektør på plads, og det lignede kaos i selskabets sportslige sektor.
Efter Rygaards uheldige kommunikation var det den tidligere fodboldspiller William Kvists tur til at træde ind på scenen. I et tv-interview, hvor han skulle forklare, hvorfor FCK havde fyret Ståle Solbakken, stod han med en arrogant attitude med en kaffekop, som nervøst blev tømt 5-6 gange for åben skærm. Ugen efter, ligeledes i et TV-interview stod han smådansende på Aarhus stadion, fordi der blev spillet høj musik, mens mikrofonerne var tændt. Han sidder også i Parkens bestyrelse.
Ståle Solbakken har siden i et længere interview imødegået bestyrelsesformandens udlægning af fyringen, udtrykt sin skuffelse og i øvrigt sagt, at William Kvist har masser af mangler i forhold til den rolle, han nu forsøger at spille.
Efter disse begivenheder må det stå klart, at der i Parken ikke er styr på kommunikationen og de interne kommandoveje. Bundlinjen er, at bestyrelsesformand Bo Rygaard bør stramme op på den formelle selskabsledelse, ledelsesstrukturen og kommunikationen. Det må skæres ud i pap, hvem der siger hvad, hvornår, og hvordan man opfører sig. Når man skal vurdere selskabets kommunikation, er det også værd at bemærke, hvem der ikke har udtalt sig.
Det har hverken koncerndirektør Jan Harrit eller adm. direktør Lars Bo Jeppesen. Og sjovt nok har heller ikke det tidligere bestyrelsesmedlem i parken, Niels Chr. Holmstrøm, været på banen. Han er ellers normalt altid med på en frisk kommentar, når andre klubber har det svært. Men det er ikke kun på ledelsesniveau, at opførslen og udtalelserne er til en dumpekarakter. FCK’s fodboldanfører Mathias Zanka Jørgensen forsvandt således midt under et interview med TV3, fordi han ikke ville svare på, om FCK var rystet efter en svagt spillet 1. halvleg. Han sluttede af med at råbe efter intervieweren, at han måtte “fucking sige undskyld til ham (Zanka),”før han igen ville tale med ham.” Ugen efter nægtede han igen at stille op overfor TV3. Også selvom det er lodret i strid med tv-selskabernes aftale med superligaklubberne. Føromtalte Niels Chr. Holmstrøm, selv tidligere fodboldspiller, har gentagne gange koketteret med, at det ikke gjorde noget, at der herskede ”den særlige KB arrogance” omkring FCK. Hvis det er denne arrogance, der stadig hænger ved, så bør der tages et opgør med den hurtigst muligt.
