Systemisk racisme ny dagsorden for danske investorer

Flere danske institutionelle investorer har penge placeret i selskaber, der tjener penge på aktiviteter, som kritiske aktionærer og NGO’er mener understøtter systemisk racisme. Blandt andet aktører i den kommercielle fængselsindustri, overvågningssektoren og kautionskreditbranchen. Problemstillingen er ny og ansvarlighedspolitikkerne har svært ved at fange udfordringen. ”Det er naturligt for os at vurdere om begivenhederne i USA giver anledning til, om vi skal gøre noget anderledes i vores aktive ejerskab,” lyder det fra Velliv.

Systemisk racisme har rod i mange årsager og vedrører også erhvervslivet og investorer, også i Danmark. Derfor har en række NGO’er og aktivistiske aktionærer i USA kortlagt hvilke børsnoterede selskaber, som er involveret i systemisk racisme ved at finansiere, deltage eller på anden vis er involveret i aktiviteter, som vurderes at opretholde strukturer, systemer eller normer med tydelige statistiske racediskriminerende konsekvenser.

Temaer, som indgår på listerne over selskaber involveret i systemisk racisme, dækker over bl.a. den private fængselsindustri, brug af fængselsarbejde, kautionsindustrien, overvågning, immigranttilbageholdelse, profitbaseret uddannelse og aktiviteter i besatte områder (ofte Palæstina). De kortlagte selskaber er enten selv aktive i et af temaerne eller indgår som leverandør i forsyningskæden til andre, som er direkte involveret.

”Diskrimination er en problemstilling, som vi typisk møder, når selskaber agerer i konfliktfyldte områder. Det nye element her synes at være en nytolkning af, hvad diskrimination i samfundet generelt er og altså ikke i konfliktfyldte områder, hvor der hersker særlige omstændigheder”, siger Thomas H. Kjaergaard, head of investment governance hos Velliv.

Læs også:  Q2: Sådan ser analytikerne på det kommende Danske Bank Q2-regnskab

Grundantagelsen ved listerne har udgangspunkt i data, der overordnet viser, at minoritetsgrupper rammes skævt, som følge af de samfundsstrukturer de kommercielle aktiviteter indgår i. Det skal understeges, at investeringerne og de bagvedliggende selskaber ikke alene er årsagen, men at de indgår som en større eller mindre komponent, der er med til at opretholde systemisk racisme – et problem, der er meget vanskeligt at få tag om.

Både PFA og Velliv har aktieinvesteringer i selskaberne GEO Group og CoreCivic inc. Begge selskaber investerer og faciliterer ejendomme i og til private fængsler i både USA, Australien, Sydafrika og England. Ifølge den aktivistiske kapitalforvalter Robasciotti & Philipsons ” eksklusionsliste på raceretfærdighed ” er racemæssige og etniske forskelle stadig et væsentligt tema i de amerikanske fængsler, idet sorte og latinoer udgør 56 procent af de indsatte, men kun 30 procent af den amerikanske befolkning. Tallet udtrykker, ifølge Robasciotti & Philipson, konsekvensen af en systemisk racisme, hvor minoritetsgrupper diskrimineres. Kommercielle aktører i værdikæden bidrager således til, at systemet opretholdes. Lignende gælder for Fairfax Financial, som PFA og Velliv har investeret i. Fairfax lever bl.a. af at udlåne penge til kautionsløsladelse. Kautionssystemet fastholder mennesker uden mulighed for at betale i fængsel – også uskyldige – og rammer socialt skævt. Her er minoritetsgrupper særligt udsatte.

Læs også:  Ansigtsmasker reducerer smittespredning/ så kom Brostrøm til fornuft

”I PFA er vi imod enhver form for racisme og racediskrimination. Vores politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab er bl.a. baseret på FN’s retningslinjer for menneskerettigheder. Dette inkluderer ’The right to equality and freedom from discrimination’. Selskaber har et ansvar for at bekæmpe diskrimination. Vi har ikke indsigt i hvilket datagrundlag, der danner baggrund for, at selskaberne optræder på disse lister, oplyser PFA’s presseafdeling.

På listen over selskaber, der på den ene eller anden måde er involveret i systemisk racisme, finder man også selskaber som Accenture (intelligence omkring overvågning og immigranttilbageholdelse), G4S (aktiviteter i de israelske besættelser, private fængsler og immigranttilbageholdelse) og HeidelbergCement (aktiviteter i de israelske besættelser).

Udfordringerne med den systemiske racisme er især kommet i søgelyset efter mordet den 25. maj 2020 på George Floyd, der blev slået ihjel af en amerikansk politibetjent under en anholdelse i Minneapolis. ”Det er naturligt for os at vurdere, om begivenhederne i USA giver anledning til, at vi skal gøre noget anderledes som investor i vores aktive ejerskab og stillingtagen til selskaberne. Men for nuværende er det for tidligt at konkludere på begivenhedernes gang”, siger Thomas H. Kjaergaard.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her