Tema: 1. Kvartalsregnskaber – DSV tilbage på sporet i svært makromiljø

DSV’s regnskab for Q1 skuffede en smule. Men det vigtigste for udviklingen herfra er integrationen af gigantopkøbet DB Schenker, der nu for alvor accelererer. Ledelsen forventer nu, at de direkte synergier fra opkøbet kommer hurtigere, og transportgiganten begynder også finde nye milliarder via omkostningsbesparelser i den nye store koncern. Investeringscasen er tilbage på sporet, og kapitalmarkedsdagen i maj vil sikkert kaste nyt lys over marginpotentialet i road forretningen, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Fortællingen om det gigantiske DB Schenker opkøb har i den grad ændret sig de seneste kvartaler. Hvor investorerne for et halvt år siden siden var utålmodige, er billedet klart anderledes nu:  DSV melder om solid fremdrift og endda fremrykning af integrationen.

I praksis betyder det, at man allerede ved udgangen af 2026 forventer at være på plads og klar til at høste alle synergier fra 2027 på 9 mia. kr. Og allerede i 2026 vil de få en effekt på ca. 5 mia. kr., hvilket er lidt mere end den tidligere udmelding. De store engangsposter til integrationen vægter kortvarigt i den modsatte retning

Mere kan være på vej efterfølgende som en del af en effektiviseringsøvelse, hvor bl.a. AI/tech får en stor betydning for at skabe flere effektiviseringer. På investor call efter Q1-regnskabet lød det som et emne til den kommende kapitalmarkedsdag den 12. maj, som DSV’s CEO Jens Lund ikke vil afsløre meget om på nuværende tidspunkt.

Han sagde dog, at det var et ekstra ”synergi”-potentiale, der skal måles i milliarder, selvom man lidt mere filosofisk kan diskutere, om det er egentlige synergier eller bare helt normale fortsatte effektiviseringer og stordrift i den nu gigantiske DSV-forretning.

Et andet emne er driftsmarginen i Road-forretningen, som lå på 4,3 pct. i 4. kvartal 2025 (og 3,5 pct. for helåret). For et par år siden var det tal 5-6 pct., men der er tilsyneladende et endnu større potentiale her. Det er i hvert fald ambitionen.

Basalt handler det om, at DSV-ledelsen ikke kun vil lægge to forretninger med to netværk sammen til én forretning – og så smide det ene netværk væk. Ledelsen vil kombinerer de to netværk og forsøger at starte fra nul med at designe dét optimerede netværk, DSV har brug for til den samlede forretning. Når forretningen/volumen nu bliver markant større kan det øge marginen.

Ambitionen, eller det langsigtede pejlemærke, blev indikeret som en tocifret margin, og det vil være en markant og bemærkelsesværdig forbedring i forhold til i dag.

Fra strategi til realisation er der normalt et langt stykke, men det langsigtede marginpotentiale i Road divisionen ser ud til at blive et interessant emne på kapitalmarkedsdagen.

2025 var et år præget af integrationen og store makroøkonomiske og geopolitiske udfordringer. DSV nåede i land med et EBIT på 19,6 mia. kr. før særlige omkostninger. For det nye år er guidance på 23-25,5 mia. kr. i EBIT, hvilket i forhold til præstationen i 4. kvartal på 5,6 mia. kr. syner en smule til den lave side. Ikke mindst når man tager højde for ca. 4 mia. kr. i høstede synergier i 2026.

Efter integrationen har DSV en tungere eksponering mod Europa, og der blev det interessant nok i forhold til andre danske peers indenfor transportsektoren (såsom NTG og DFDS på de hjemlige breddegrader) nævnt, at man forventer en gradvis bedring af Road-markedet hen over året med en ”flad-til-lav-encifret” vækst.

Selvom de europæiske virksomheder har det lidt svært, er en driver for udviklingen bl.a. udsigten til de store statslige summer, der pumpes ud i økonomierne via investeringsprogrammer i forsvar m.m.

Lige nu synes volumenvæksten at ligge omkring 1-2 pct., og det skaber bestemt et potentiale i forhold til de senere års træghed. Men det er også klart, at de seneste svage nøgletal for europæisk økonomi med stigende renter og vigende vækst trækker kortsigtet ned.

Med den stærke fremdrift i integrationen er DSV ved at være godt tilbage på det spor, som investorerne kender så godt og har stor tillid til. Investeringscasen begynder allerede at udfolde sig fra næste år, hvor integrationen er gennemført, og synergierne slår fuldt igennem.

Konsensusestimaterne før regnskabet lød på en EPS, der krydser 100 kr. i 2028, hvilket er omtrent en fordobling fra niveauet i 2024 og 2025 på ca. 50 kr.

Som indikeret kan kapitalmarkedsdagen i maj måske se lidt mere fundamentalt på udsigterne for forretningen og dens indtjeningsevne. Næste store spørgsmål for investeringscasen bliver, hvornår gælden er nedbragt tilpas meget til, at aktietilbagekøbene kan genoptages.

Steen Albrechtsen