
Efter den flotte start på januar måned, hvor porteføljen steg hele 8%, blev 2. halvdel af måneden mere stille og rolig. Det blev således kun til en marginal tilbagegang på 0,1% i porteføljen over de seneste 14 dage. Resultatet dækker over en mindre tilbagegang i porteføljens to danske positioner, der blev opvejet af en fremgang i de to større svenske positioner Immunovia og Cantargia.
Udviklingen i referenceindeks viser også, at det generelt var en stille periode. Det blev således til en mindre tilbagegang i det nordiske health care indeks på 0,7%, mens brede Nordic-40 indeks gik 1,6% frem og nu ligger 6,1% højere år-til-dato. For januar måned som helhed er porteføljens afkast fortsat ganske tilfredsstillende med et førende afkast på 7,9%.
Zealand Pharma meddelte, at CFO har valgt at forlade selskabet med udgangen af marts, hvilket betyder, at den kommende CEO kan være med til at sætte sit eget hold. Samtidig blev der sat en slutdato på Britt Meelby Jensen, som officielt fratræder med udgangen af februar. Der er endnu ikke sat navn på hendes efterfølger, hvorfor nuværende CMO Adam Steensberg vil blive konstitueret som CEO fra 1. marts.
Bavarian Nordic meddelte, at den amerikanske regering har udnyttet en option på 44 mio. USD, som bl.a. skal hjælpe med at få produktionsapparatet klargjort til den kommende frysetørrede koppevaccine. Cantargia meddelte, at den første patient har startet behandling i fase 2a-studiet CANFOUR med lægemiddelkandidaten CAN04 mod lungekræft (NSCLC), hvilket kortvarigt sendte aktien op.
Vi holder fortsat øje med nye kandidater til porteføljen, og forventer snart at tilføje et par nye positioner. Fokus vil naturligvis være på selskaber i vort opdaterede dækningsunivers. Ligeledes kigger vi også fortsat på risikoprofilen i porteføljen, således at enkeltpositioner i udgangspunktet ikke vægter mere end 10%.

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her




