Da vi i midten af marts satte et kursmål på 70 SEK handlede Enorama Pharma-aktien i et niveau omkring 55-58 SEK. Aktien steg efterfølgende og toppede tæt på vores kursmål før kursen fra midten af april styrtdykkede ned til det nuværende prisleje omkring 36 SEK.
I vores analyse påpegede vi, at man måtte forvente en større kapitaludvidelse hen mod slutningen af året, og vi udstak derfor ikke en købsanbefaling. Det virker alligevel til, at investorerne er overrasket over, at ledelsen anmoder om bemyndigelse til udstedelse af op til 10% nye aktier, og at årsrapporten havde ekstra fokus på hvor langt den nuværende likviditet rækker med og uden forventede indtægter.
Samtidig er direktøren for det familieejede investeringsselskab Baulos Capital Belgium netop udtrådt af Enorama’s bestyrelse. Baulos Capital, der med en ejerandel på 11,74% er selskabets næststørste aktionær, har dog forsat en repræsentant i bestyrelsen og selvom man måske kunne spekulere i, at investeringsselskabet reducerer sin ejerandel, så er der endnu ikke kommet en bekræftende storaktionærmeddelelse.
Vi vurderer derfor, at aktien store fald på det seneste er grundet i en kombination af emissionsfrygt, ændringer i bestyrelsen og et påskepræget aktiemarked med lidt tynd likviditet. Vi kan dog heller ikke af afvise, at en eller flere storaktionærer kan have reduceret eksponeringen lidt, da omsætningen har været noget højere end normalt efter den fulde årsrapport d. 15. april. Særligt Handelsbanken (SHB) har solgt relativt store mængder i forhold til den normalt lave volumen. Handelsmønstret har dog ændret karakter i de sidste par dage, hvor det nu i stigende grad ser ud til, at den sidste del af nedturen er drevet af paniske privatinvestorer.
Vi tror på en genrejsning før fjerde kvartal og senest i forbindelse med, at man forventeligt opnår den svenske lægemiddelstyrelses godkendelse af Nicobright-tyggegummiet. Det forekommer ikke rationelt, at aktiekursen befinder sig markant under værdisætningen ved seneste kapitalrejsning, som i øvrigt var voldsomt overtegnet.
Kursmålet på 70 SEK fastholdes, og vi løfter derfor vores anbefaling til spekulativt køb med udgangspunkt i det aktuelle kursleje.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her




