Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder

I mange af 225 kortlagte sager mod multinationale selskaber om krænkelser af menneskerettigheder, kan der ikke fremskaffes dokumentation for, at selskaberne faktisk lever op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder.

Det sår tvivl om, hvorvidt investorernes aktive ejerskab virker, og om investorerne er for blødsødne ved at acceptere forklaringer, der er generelle og uden henvisning til konkret handling. Pensionskassen P+ erkender dilemma i sager, der trækker ud.

88 store multinationale og velkendte børsnoterede selskaber er inden for de seneste år blevet anklaget for alvorlige krænkelser af menneskerettigheder af forskellige karakter hele 225 gange.

Anklagerne vedrører både krænkelser sket i egen organisation, såvel som i værdikæden og dækker over bl.a. børnearbejde, miljøskader, fornægtelse af arbejdstagerrettigheder, land grabbing, diskriminering og manglende sikkerhedshensyn.

I mere end halvdelen af sagerne er den offentlige respons fra virksomhederne mangelfuld eller alene formuleret som standardiseret svar

I mere end halvdelen af sagerne er den offentlige respons fra virksomhederne mangelfuld eller alene formuleret som standardiseret svar, der blot henviser til selskabets generelle politikker eller almene retningslinjer uden dokumentation for konkret håndtering eller handling efter FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

Det viser en kortlægning som organisationen Corporate Human Rights Benchmark har udarbejdet sammen med sin årlige rating af multinationale selskabers menneskerettighedspolitikker, due diligence processer og håndtering af de faktiske sager.

De 88 globale selskaber er rigt repræsenteret på danske pensionskassers aktielister. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt investorens aktive ejerskab vedrørende krænkelser af menneskerettigheder er for blødsødent, og om det er acceptabelt, at investorerne tilsyneladende stiller sig tilfreds med henvisninger til generelle retningslinjer på trods af, at selv samme retningslinjer fra FN i mange tilfælde ikke efterleves i praksis.

I samtlige af de 88 selskaber er danske pensionskasser blandt aktionærerne. Blandt de selskaber med flest sager om krænkelser af menneskerettigheder finder man den amerikanske detailhandelsvirksomhed Walmart, den schweiziske mad- og drikkevare virksomhed Nestlé, den svenske tøjbutikskæde H&M, og det multinationale handels- og mineselskab Glencore.

Det er samtidig selskaber, der er særdeles populære og rigt repræsenteret på danske pensionsselskabers aktielister.

I det aktive ejerskab hos for eksempel P+ fokuserer pensionskassen på selskabers politik, processer, ekspertise, prioritering, beslutninger og kommunikation omkring menneskerettigheder, oplyser Kirstine Lund Christiansen, Head of ESG og underdirektør i P+.

”I forhold til konkrete selskaber, hvor P+ i vores kvartalsvise screening eller på anden vis er blevet gjort opmærksom på negativ påvirkning på menneskerettigheder, søger vi så vidt muligt dialog med selskabet, for at opnå en bedre forståelse af den negative påvirkning og for at påvirke selskabet til at håndtere problemstillingen på linje med FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv, samt forebygge andre hændelser,” siger Kirstine Lund Christiansen.

Kirstine Lund Christiansen oplever dog også et dilemma i forhold til, hvor længe dialogen med virksomhederne skal opretholdes i tilfælde, hvor der ikke sker en udvikling.

Det er ofte et dilemma for P+ hvor længe pensionskassen skal fortsætte dialog med selskaber

”Det er ofte et dilemma for P+ hvor længe pensionskassen skal fortsætte dialog med selskaber. Men når dialog vurderes som udsigtsløs, og pensionskassen dermed ikke ser tilfredsstillende udvikling hos selskabet, kan P+ vælge at frasælge investeringen i selskabet,” siger Kirstine Lund Christiansen.

P+ har senest 9. februar besluttet at ekskludere den sydkoreanske stålproducent POSCO netop på grund af, at dialogen ikke medførte forandringer. Også Walmart er på P+’ eksklusionsliste på grund af krænkelser af rettigheder.

Retningslinjer og principper praktiseres ikke

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv stiller flere krav til håndteringen af sager. Retningslinjerne kan tolkes og prioriteres forskelligt. Men Corporate Human Rights Benchmark viser, at den utilstrækkelige håndtering fra selskaberne dækker over flere af retningslinjernes anbefalinger.

Desuden fokuserer kortlægningen på konkrete dokumenterede sager, hvor selskabernes politikker og due diligence processer netop skal effektueres og udfoldes i praksis. Kortlægningen viser, at dette ikke sker i mange sager.

Dette gælder eksempelvis i en sag om tvangsarbejde på to palmeolieplantager i den malaysiske stat Sabah. Her har NGO’en Suisse Solidar dokumenteret tvangsarbejde-lignende forhold med gældsbinding af ansatte, trusler om vold og ulovlig inddragelse af identifikationsdokumenter.
Derudover rapporterer Suisse Solidar brug af børnearbejde i plantagen. Palmeolien fra plantagerne havner i Nestlés forsyningskæde.

I en erklæring har Nestlé responderet, at de vil undersøge sagen, og at de tager afstand fra Menneskerettighedsovergreb og børnearbejde. Men der kan ikke findes dokumentation for, at Nestlé har foretaget yderligere i forhold til sagen, og at Nestlé har handlet i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

Retningslinjerne tilsigter, at selskabet kommunikerer med berørte interessenter og eventuelt andre virksomheder i værdikæden, giver mulighed for retsmidler til berørte og har gennemgået sine egne governance og kontrolsystemer. Læs gennemgang af sagen i rapport fra Xklude.com (CASE ID 128).

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv

Et af punkterne i FN’s retningslinjer hedder: ”To enable business enterprises to assess their human rights impacts accurately, they should seek to understand the concerns of potentially affected stakeholders by consulting them directly in a manner that takes into account language and other potential barriers to effective engagement.”

I praksis betyder det, at selskaberne skal have en proces, der sikrer at berørte stakeholders (ofre) høres, og at der etableres en dialog om krænkelserne. Virksomhederne skal altså gøre hvad den kan for at afbøde konsekvenserne af både potentielle og konkrete sager om krænkelse af menneskerettigheder. Det indbefatter desuden sikre muligheder for retsmidler og gennemgang af egne governance – og kontrolsystemer.

Men i mange af sagerne halter det gevaldigt med at efterleve retningslinjerne i praksis, og dokumentationen for handling kan ikke fremskaffes.

Corporate Human Rights Benchmark er et multistakeholdersamarbejde, hvor blandt andet Nordea, APG Asset Management og Business & Human Rights Resource Centre deltager sammen med også ESG-Ratingbureauerne Vigeo Eiris og RepRisk.

Alle selskaber og hvem, der har investeret i dem, kan søges i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars analyseværkstøj Xklude.com