ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper

De store danske investorer skal fra i år oplyse om deres aktive ejerskab efter nye strammere EU-regler. ATP er blandt de første til at rapportere efter de nye regler. Chefredaktør Morten W. Langer evaluerer her de nye oplysninger fra ATP, og hvordan lønmodtagerfonden har forvaltet det aktive ejerskab i forhold til danske børsnoterede selskaber   

Landets største pengekasse, ATP, har uden tvivl stor indflydelse på, hvad der sker i de større danske børsnoterede selskaber, og den store lønmodtagerfond har uden tvivl andel i de i seneste års succes for de store danske selskaber. ATP’s ledelse er heller ikke blege for at udstille sin rolle.

I den nye rapportering om aktivt ejerskab oplyses det, at ”ATP’s investeringer i børsnoterede danske selskaber bygger på dybdegående analyser af blandt andet selskabernes strategi, produkter, markedsposition og værdiansættelse. Derfor kender vi både selskaberne, men også deres konkurrenter, og derfor kan vi være med til at føre selskaberne i den rigtige retning.”

Bemærk formuleringen ”være med til at føre selskaberne.” Et progressivt aktivt ejerskab, udøvet af dygtige og langsigtede ejere, er uden tvivl et stort samfundsmæssigt plus.

ATP skriver også, at ”det er vores erfaring, at selskaberne som oftest tager kritikken til sig og laver de fornødne ændringer. Hvis et selskab står overfor en større strategisk beslutning, er der mange eksempler på, at de spørger ATP til råds eller sikrer sig vores opbakning på forhånd.”

Videre hedder det: ”De få gange, hvor ATP er uenige med bestyrelsens forslag, vil dette oftest blive behandlet af ATP på generalforsamlingen.”

ATP har de seneste år skærpet det aktive ejerskab, men over for de danske selskaber er det fortsat en sjældenhed, at den store investor stemmer nej til ledelsens forslag. Økonomisk Ugebrev har gennemgået ATP’s såkaldte voting records for 2020, som viser, hvordan fonden har stemt på de danske selskabers generalforsamlinger.

Bundlinjen er, at ATP når alt kommer til alt er en meget venligsindet ejer, der sjældent stemmer nej på generalforsamlingen til ledelsens forslag. Opgørelsen viser, at ATP på 41 store selskabers generalforsamlinger stemte nej fire gange. Og hver gang var der tale om en nej-stemme til forslag om incitamentsordninger til selskabets topledelse.

Hvis ATP møder så stor lydhørhed hos selskabernes topledelser omkring fondens vurderinger af strategi og markedspositioner, er det lidt underligt, at man ikke kan finde sammen om lønpakkerne.

Aflønning af topledelserne i dansk erhvervsliv er tilsyneladende stadig en kampplads, og Økonomisk Ugebrev har da også flere gange tidligere påvist, at der ofte ikke er sammenhæng mellem den variable aflønning for topchefen og selskabets regnskabsmæssige performance i forhold til konkurrenterne.

De fire selskaber, hvor ATP har stemt nej til lønpakken, er Genmab, Lundbeck, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk. Herom skriver ATP blandt andet: ”I forbindelse med årets generalforsamlingssæson skulle ATP tage stilling til to forslag til bestyrelseshonorarer af usædvanlig karakter.

Det ene var en forhøjelse af det samlede formandshonorar til Danske Banks bestyrelsesformand med 44 pct. til DKK 3,8 mio. Det andet forslag var formandshonoraret til bestyrelsesformanden i A.P. Møller-Mærsk på DKK 7 mio.”

Videre hedder det:

”Vi valgte at stemme for forhøjelsen af formandshonoraret i Danske Bank. Banken står i en meget vanskelig og tidskrævende transformationsproces, hvilket i vores øjne berettiger en forhøjelse af formandshonoraret. Vi havde dog foretrukket, at selskabet havde præciseret, at der er tale om en ekstraordinær situation. Vi valgte at stemme imod formandshonoraret i A.P. Møller-Mærsk. Et honorar på DKK 7 mio. er så signifikant højere end honoraret i sammenlignelige selskaber, at vi ikke kunne støtte forslaget. Rent teknisk udtrykte vi vores holdning ved at stemme imod vederlagspolitikken i A.P. Møller-Mærsk.”

ATP er dog også begyndt at sætte fokus på andre områder, men mest i forhold til udenlandske selskaber:  ATP har i 2020 ændret praksis for at godkende revisorer, som oftest ses som et standardpunkt på generalforsamlinger.

”Med vores nye praksis stemmer vi imod revisorer, som har revideret et selskab i mere end 15 år for at sikre, at revisorer er uafhængige af selskabets ledelse og optræder som aktionærernes garant for, at selskabets regnskaber er retvisende. Hvis et selskab revideres af det samme revisionsselskab for længe, er der risiko for, at relationen bliver for indspist og mister sin kontrolfunktion. Derfor stemte ATP imod valg af revisorer i 143 tilfælde i 2020, hvor vi i 2019 ikke stemte imod nogle valg af revisorer.”

ATP strammer også skruen i forhold til lønpakker i udenlandske selskaber:

”I lyset af den begrænsede lydhørhed over for vores synspunkter vedrørende løn på udenlandske generalforsamlinger har vi i år lavet en ændring i vores stemmepraksis, så vi nu ikke bare stemmer imod selve lønpolitikken, hvis vi er uenige, men også stemmer imod valget til bestyrelsen af medlemmerne af lønudvalget. Det betyder, at ATP i år har stemt imod flere bestyrelsesmedlemmer end tidligere. Vi har i år stemt imod 31,4 pct. af de foreslåede bestyrelseskandidater.”

Også omkring klima strammer ATP: ”I selskaber, som ikke lever op til rimelige forventninger indenfor datatransparens og målsætninger på klimaområdet, stemmer vi imod de bestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige herfor.”