For tiden stemmer aktionærer i store amerikanske selskaber for første gang nogensinde om rapporteringskrav for selskabernes aktiviteter omkring strukturel racisme i USA. De første stemmeopgørelser fra generalforsamlingerne viser, at Danske Bank og Nordea stemmer helt forskelligt. Hvor Nordea og andre danske storinvestorer generelt er positive overfor indførelse af oplysningskrav, har Danske Bank foreløbigt afvist de fleste aktionærforslag om systemisk racisme. Banken følger dermed i højere grad bestyrelsernes anbefalinger.
På flere generalforsamlinger i amerikanske multinationale selskaber har Danske Bank og Nordea stemt helt forskelligt på aktionærforslag om øget gennemsigtighed om selskabernes rolle i den systemiske racisme i USA. Bankernes vurderinger af forslagenes værdi for aktionærer, samt behovet for øget gennemsigtighed og påvirkningen på samfundet generelt, er altså helt forskellige i de to banker.
Dette gælder eksempelvis for aktionærforslaget fra den amerikanske fagforening Service Employees International Union (SEIU) fremsat på generalforsamlingerne flere steder, bl.a. i Goldman Sachs og Wells Fargo.
Danske Bank stemte imod forslaget hos Goldman Sachs, men bakkede det helt samme forslag op på generalforsamlingen i Wells Fargo.
Omvendt stemte Nordea ”ja” til forslaget i Goldman Sachs men ”nej” i Wells Fargo.
Danske Bank har foreløbigt på tre ud af seks afstemninger afvist forslag relateret til rapportering om systemisk racisme. Nordea har stemt for på fem ud af seks generalforsamlinger, hvor forslaget hidtil har været til afstemning. Og altså én gang stemt nej. Nordea bakker dermed generelt op, imens Danske Bank synes mere velvillig overfor selskabernes bestyrelser, som i alle sager har indstillet at afvise forslagene, som udspringer af det seneste års store fokus på uligheden i USA.
Både Nordea og Danske Bank oplyser, at de vurderer alle aktionærforslag individuelt – og det har altså medført forskellig stemmeafgivelse. Begrundelserne for de to bankers forskellige holdninger viser, at Danske Bank og Nordea vurderer selskabernes hidtidige tiltag samt behovet for nye initiativer meget forskelligt.
”Der er forskellige årsager til, at vi har stemt både for og imod forskellige forslag. Men det er grundlæggende noget, der vurderes fra sag til sag. Det overordnede princip, som altid går igen, er imidlertid, hvordan de enkelte forslag kan øge eller beskytte værdien for aktionærerne på kort eller lang sigt samt vurdere den indvirkning, forslaget har på samfundet som helhed,” siger chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank, Erik Eliasso.
Hos Nordea forklarer Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, Eric Pedersen, afvisningen af forslaget hos Wells Fargo med, at ”virksomheden ser ud til at tage meningsfulde handlinger for at tackle spørgsmålet om racemæssige spørgsmål. Virksomheden gennemfører en række initiativer med fokus på at udvide mulighederne for mennesker og forbedre mangfoldigheden og inkluderingen af arbejdsstyrken.”
Hos Danske Bank lyder begrundelsen for opbakningen i Wells Fargo omvendt, at ”forslaget støttes, da vi mener, at det kunne give endnu mere gennemsigtighed i forhold til det specifikke emne og sætte os og andre investorer i stand til bedre at vurdere situationen.” Hvor Nordea ser sig i stand til at vurdere Wells Fargos indsatser, mener Danske Bank altså ikke, at der i dette tilfælde er tilstrækkelig med rapporteringer.
Aktionærerne i Goldman Sachs har vist størst opbakning med opbakning fra 29 pct. af stemmerne, imens 13 pct. af aktionærerne i Wells Fargo stemte for mere rapportering om systemisk racisme.
Ingen forslag vedtaget, men stor opbakning
Rammer risikovurderinger ved udlån etnisk skævt? Er der på tværs af etnicitet lige adgang til investeringer? Er farvede befolkningsgrupper tilstrækkeligt repræsenteret i kliniske forsøg? Hvad er farvedes ansættelses- og karrieremuligheder de facto i forhold til andre? Rammer mindstelønninger etnisk skævt?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som aktionærforslagene om såkaldte ”Racial Equity Audit” skulle have undersøgt, hvis forslagene altså var blevet vedtaget. For det blev de ikke, trods relativt stor opbakning fra aktionærer flere steder.
Danske Bank har, som nævnt, stemt både ja og nej til helt identiske aktionærforslag om mere gennemsigtighed og rapportering om systemisk racisme. Nordea har generelt stemt ja med en enkelt undtagelse, som nævnt i Wells Fargo.
En stikprøve viser desuden, at Norges Bank konsekvent stemmer nej imens PKA, Velliv og AkademikerPension ser ud til at stemme ja hele vejen rundt. En endelig opgørelse er endnu ikke mulig, da investorens voting portaler opdateres på forskellige tidspunkter, og ikke alle generalforsamlinger har endnu været afholdt.
Forslagene om ”Racial Equity Audit” skal, eller har allerede, været til afstemning på generalforsamlingerne hos Wal-Mart Stores, Amazon.com, State Street, JPMorgan Chase, Intel, Goldman Sachs, Wells Fargo, Citigroup, Abbott Laboratories, Johnson & Johnson og Bank of America. Det er første gang, at forslag om rapportering på konsekvenserne fra selskabernes aktiviteter på den strukturelle racisme i det amerikanske samfund er til afstemning på generalforsamlinger.
Oversigt andel af stemmer, der støttede forsalgene
Sådan har danske investorer stemt (foreløbig opgørelse)
Wells Fargo
Danske Bank Ja
Nordea: Nej
NBIM: Nej
Citigroup
Nordea: Ja
Danske Bank: Nej
PKA: Ja
Velliv: Ja
AkademikerPension: Ja
NBIM: Nej
Bank of America
Danske Bank: Ja
Nordea: Ja
NBIM: Nej
Johnson & Johnson (report on civil rights)
Danske Bank: Nej
Nordea: Ja
Velliv: Ja
Abbot Technology
Nordea: Ja
Danske Bank: Ja
NBIM: Nej
Goldman Sachs
Nordea: Ja
Danske Bank: Nej
NBIM: Nej
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
