Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Investor: Vi har bevisbyrden for ansvarlig skattepraksis

Joachim Kattrup

søndag 19. juli 2020 kl. 21:16

Sampension skal oplyse hemmelige millionbetalinger til mæglere

Sampension skærper kravene om selskabsskatteoplysninger i pensionskassens investeringer, eksempelvis i selskaber med grøn omstilling eller ejendomsprojekter.

Sampension investerer i princippet ikke i skattelylande på EU’s og OECD’s sortliste. I praksis kan det dog stadig lade sig gøre, men:

”Vi har bevisbyrden hvis vi indgår i en juridisk enhed, der er placeret i et officielt skattelyland”, siger investeringsdirektør i Sampension, Henrik Olejasz Larsen, til Økonomisk Ugebrev.

Sampension skærper kravene til ansvarlig skattepraksis særligt i direkte investeringer, hvor Sampension nu blandt andet påtager sig bevisbyrden i forhold til at leve op til ansvarlig skatteadfærd. Desuden stiller Sampension krav om at få kendskab til alle aktuelle og fremtidige investorer i nye projekter.

De nye retningslinjer for ansvarlig skattepraksis kommer efter Sampension tidligere på året foretog en stor undersøgelse om holdningen til ansvarlige investeringer hos Sampensions kunder og medlemmer.

Analysen, som Økonomisk Ugebrev tidligere har omtalt, viste at medlemmerne vurderer, at pensionsselskabet ikke gør nok for at skabe skattetransparens.

 

De nye retningslinjer betyder, at vi i investeringsprojekter vil stille krav til medinvestorer og partnere om gennemsigtighed

 

”Det nye i vores skattepolitik er, at vi nu også er eksplicitte omkring vores direkte investeringer. De nye retningslinjer betyder, at vi i investeringsprojekter vil stille krav til medinvestorer og partnere om gennemsigtighed. Vi deltager ikke i investeringer, hvor der efter vores vurdering ikke er en ansvarlig skattepraksis”, siger investeringsdirektør i Sampension, Henrik Olejasz Larsen.

Sampension definerer i den nye skattepolitik aggressiv skatteplanlægning som ”udnyttelse af teknikaliteter i et skattesystem eller af inkonsistens mellem flere skattesystemer, med det formål at nedbringe en skatteforpligtelse i strid med intentionen i skattelovgivningen.”

Det betyder for eksempel, at Sampension ikke investerer i jurisdiktioner på EU’s eller OECD´s sortliste. Men der er undtagelser fra princippet.

”Vi har bevisbyrden, hvis vi indgår i en juridisk enhed, der er placeret i et officielt skattelyland. Det kan være legitimt at være placeret i et skattelyland. Men vi påtager os i de tilfælde ansvaret for at sikre, at der ikke er aggressiv skatteplanlægning. Det stiller nogle nye krav til gennemsigtighed, og det vil formentlig også kræve, at vi kender alle aktuelle og fremtidige investorer”, siger Henrik Olejasz Larsen.

Sampension har igennem længere tid haft en skattepolitik gældende for aktier og obligationsinvesteringer. Men udviklingen har gjort, at dette ikke længere er tilstrækkeligt, og nu dækker skattepolitikken hele investeringsuniverset.

”Politikken omfatter hele Sampensions investeringsunivers, fordi skat er helt centralt for sammenhængskraften i samfundet i dag. Det gælder både i Danmark og internationalt, og uanset hvor udviklet staten er. Det gør ansvarlig skattepraksis til et meget vigtigt ESG-tema for Sampension”, siger Henrik Olejasz Larsen.

Han oplyser, at Sampension er i dialog med en række børsnoterede selskaber om skatteadfærd. Men Sampension har endnu ikke ekskluderet selskaber alene på grund af aggressiv skatteadfærd.

Det er meget sjældent, at institutionelle investorer trækker investeringer på grund af aggressiv skatteadfærd, viste et rundspørge, som Økonomisk Ugebrev foretog sidste år.

”Vi bruger ikke eksklusion som en straf overfor selskaber, heller ikke når det handler om skatteforhold. Eksklusion sker som sidste udvej, hvor vi ikke forventer forbedringer. Men via det aktive ejerskab kræver vi mere åbenhed. Det er ofte mere komplekst og fyldt med dilemmaer at planlægge skatteforhold. I mange tilfælde er problemet også løst efterfølgende i de tilfælde, hvor der er faldet en skattedom”, siger Henrik Olejasz Larsen.

Kravet om mere åbenhed betyder, at Sampension som mange andre i pensionssektoren presser på for offentlige land-for-land skatterapporteringer. Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating viste, at kun Ørsted og Salling Group har offentlige lister, mens Mærsk har varslet, at de vil offentliggøre noget næste år.

Selvom Henrik Olejasz Larsen gerne så flere som offentliggjorde mere specifikke detaljer, har han også forståelse for forbeholdene. Men det øgede offentlig fokus, stiller nye krav til virksomhederne om mere kommunikation.

”Jeg forstår godt betænkeligheden ved at offentliggøre detaljerede oplysninger, for det er let at blive mistænkeliggjort, og forklaringerne er måske ikke lige til at forstå. Virksomhederne bør alligevel tage opgaven på sig”, siger Henrik Olejasz Larsen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank