Investorer presser virksomheder til Low Carbon strategier

Der kan være mange grunde til, at erhvervsvirksomheder i stigende omfang arbejder med CO2 neutrale strategier i deres forretninger. Blandt andet fordi det giver forretningsmæssig mening. Men også fordi kunder, myndigheder og NGO’er lægger pres på dem. For de børsnoterede selskaber er institutionelle investorer de seneste år også blevet en vigtig pressionsgruppe.

De professionelle investorer erkender i stigende grad, at de kan reducere risikoen i deres finansielle investeringer ved at have tjek på de traditionelle CSR-risikofaktorer. Det handler ikke kun om, at oliespild, regnskabsfusk, børnearbejde, miljøsvineri og disruption kan koste dyrt på aktiekursen.

Indenfor de seneste år er investorerne begyndt at se klimarisici – og dermed CO2-reduktion – som én af de vigtigste CSR parametre, skriver finanshuset DWS i en analyse med titlen ” Responsible Investing that reduces your carbon foodprint ”.

Goldman Sachs skriver i research fra april 2017: ”We view ESG as a rich and underappreciated source of information regarding company culture and risiks (…)”. Bank of America Merril Lynch konkluderer i tilsvarende research, at “ESG would have helped investors avoid over 90 % of bankruptcies and ESG is a better signal of future earnings volatility than any other measure.”

I analysen fra DWS lyder vurderingen, at en stigende andel af den globale CO2 udledning rammes i form af øgede omkostninger fra CO2-afgifter, herunder CO2 kvoter, et prissystem som tidligere er beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Analysen konkluderer også, at disse prissystemer hidtil ikke har virket effektivt, men at der er en latent risiko for, at de CO2 tunge industrivirksomheder rammes af stigende afgifter på grund af mere effektive prissystemer. Det påpeges, at udsatte industrier langt fra alene er olie- og andre energirelaterede sektorer.

Anden research, blandt andet fra finanshuset Schroders, viser, at de børsnoterede selskabers informationskvalitet omkring CSR-forhold er en markant barriere for at investor kan sende deres penge mod virksomheder med stor fokus på netop CSR. I analysen oplyses det også, at bæredygtige investeringer er blevet vigtigere for ¾ af investorerne de seneste fem år. Især er tendensen meget tydelig blandt de unge mellem 18 og 44 år.

Mens manglende information om CSR-forhold fra virksomhederne størst i Asien, er den også stor for eksempelvis europæiske investorer. Ifølge rapporten vurderer 53 procent af de danske investorer, at de bliver begrænset i at investere bæredygtigt på grund af mangelfuld information fra virksomhedernes side.

Manglende engagement hos private investorer

Analysen viser også, at mange private forbrugere ikke anerkender, at de kan påvirke samfundet via den måde de investerer deres opsparing på. Gennemgående er der stor fokus på, at forbrugerne lægger vægt på genbrug ved affaldssortering, og de lægger også vægt på at handle hos virksomheder med en god CSR-profil og som ikke er involveret i kontroverser.

Men omkring deres egne private investeringer ses ikke samme indflydelse på samfundsforhold. Kun 30 procent af danskerne lægger vægt på, at deres private opsparing placeres i bæredygtige fonde. Det er betydeligt færre end både i Tyskland og Sverige.

I nyere research fra Deutsche Bank beskrives nye metoder for tracking af enkeltselskabers ESG fremskridt eller tilbageskridt. Udgangspunktet for den tyske storbanks nye analyseredskab er, at traditionel CSR-rating er baseret på tilbageskuende oplysninger i regnskaber og CSR-redegørelser. Det nye redskab er baseret på realtime data, idet det datascanner alle relevante medier og analyser tekster ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning.

De nye analyseredskaber gør det også muligt for banken at analysere de markant flere ESG-data, som fremlægges i dag, både af selskaberne selv og gennem erhvervsmedierne. Datamængderne bliver uoverskuelige, og derfor er der opstået behov for mere automatiserede analyseværktøjer.