Udstedelse af EU-certificerede grønne obligationer ventes at stige igen i år. Selv om der i vidt omfang er tale om – næsten – almindelige statsobligationer, kræver det en ekstra indsats fra investorerne at bedømme de grønne elementers levetid. Herhjemme pointerer både Danica og PFA, at grønne hensyn ikke får lov at gå ud over afkastet.
Når statsobligationer og sikre erhvervsobligationer over tid giver et lavere afkast end andre aktivklasser, er det fordi risikoen ofte er lavere, og betalingsstrømmene mere forudsigelige: Under forudsætning af, at udstederen bevarer sin betalingsevne, får investoren faste aftalte rentebeløb over obligationens levetid. Det er det, der ligger i den engelsksprogede betegnelse for obligationsinvesteringer – fixed income.
Men på grønne obligationer er det ikke så enkelt: Betalingsstrømmene er stadig fikserede, mens det grønne element er ikke. Den samfundsansvarlige investor skal derfor vurdere hver enkelt obligation, eller i hvert fald hver enkelt udsteder, ud fra sine egne prioriteringer om grøn profil.
De grønne obligationer er blevet kritiseret for, at pengene i sidste ende blot går ned i udstederens store kasse, hvorfra man finansierer alskens tiltag. Men den kritik er, påpeger ny EU-rapport, baseret på en misforståelse af, hvordan obligationer fungerer i praksis.
Ofte bliver obligationer udstedt for at refinansiere eksisterende gæld. Med den grønne certificering kan investoren sikre sig, at udstederen holder næsen i det grønne spor. Man kan ikke blot udstede grønne obligationer for nogle projekter, man gennemførte for ti år siden. Projekterne skal fortsætte og leve op til de stadigt strammere krav.
Faste krav til den grønne profil har dog også en ulempe, fordi de grønne elementer vil ændre sig over tid. Eksempelvis kan man godt finansiere ejendomme, der er energieffektive efter tidens standard, med grønne obligationer. Men som teknologien udvikler sig, og man opfinder mere energieffektive løsninger til byggeriet, til det grønne element tabe værdi.
De ejendomme, som var fremmelige ved opførelsen, er det måske ikke i forhold til nyere ejendomme, og så udløber det grønne certifikat på obligationen. På den måde kan f.eks. en pensionskasse, der har forpligtet sig til at have grønne investeringer i et vist omfang, blive nødt til at udskifte grønne obligationer, som over tid er famlet.
Ifølge Poul Kobberup, investeringsdirektør i Danica, er det ofte ikke muligt at knytte den enkelte udstedelse op på et konkret projekt. I stedet kigger man nøje på, hvem udstederen er.
”Det, der har fyldt meget for os, er stater og statslige organisationer, som vi ved tager det her (grøn omstilling, red.) seriøst. Som inden for alle andre områder søger vi de samarbejdspartnere med stor fokus på bæredygtighed,” siger Poul Kobberup, som f.eks. udtrykker tillid til de grønne statsobligationer, der er udstedt af den tyske stat.
”Der er sket rigtigt meget på obligationssiden. Jeg har flere hensyn at tage. Jeg skal sikre mig, at vi opnår det bedst mulige afkast. Men er pris og vilkår i orden, og hvis det ESG-mæssige er på plads, så investerer vi hellere i grønne obligationer end i andre obligationer,” siger Poul Kobberup.
Tilsvarende understreger PFA’s pressechef Kristian Lund Pedersen over for Økonomisk Ugebrev, at det grønne hensyn ikke trumfer afkastet, som skal betale kundernes pensioner.
”Helt generelt er vores fokus på bæredygtige investeringer centreret omkring afkastpotentialet, hvor f.eks. obligationer øremærket et særligt fokus på bæredygtighed, herunder klima eller sociale hensyn, er et positivt element,” skriver han.
PFA har investeret i franske og belgiske grønne obligationer, og har desuden investeret i udstedelser fra den europæiske investeringsbank, EIB.
”Det er et led i den løbende aktivitet. Vi følger de udstedelser, der kommer, og rigtigt mange af dem har dette element i sig, så de er certificerede som green bonds (statsobligationer): Eksempelvis søger vi den højeste bæredygtighedscertificering i de byggerier, vi deltager i. Tilsvarende søger vi inden for andre investeringer de samarbejdspartnere, som vi ved er impliceret i bæredygtighed,” skriver Kristian Lund Pedersen.
COVID-19 har givet grønne obligationer et boost
EU påbegyndte arbejdet med certificerede grønne obligationer tilbage i 2018, hvor klimaet var højest på dagsordenen. I 2020 blev COVID-19 så det store tema. Men det har faktisk blot givet de grønne obligationer et yderligere boost, fordi staterne bruger grønne investeringer som midlet til at puste aktivitet ind i økonomien.
Størstedelen af de certificerede grønne obligationer er således statsobligationer fra bl.a. Tyskland, Frankrig og Belgien. Danmark er endnu ikke kommet med på vognen. Men også private har foretaget store udstedelser af grønne obligationer i 2020. Ifølge ING Bank Outlook 2021 forventes denne trafik yderligere at stige i år. Private udstedelser handler for en stor del om finansiering af bæredygtigt byggeri, f.eks. fra danske realkreditobligationer.
Det grønne element i obligationer består ofte af følgende typer af initiativer: Afbødning af klimaforandringer, tilpasning til klimaforandringer, bæredygtig brug af vand og marine ressourcer, omstilling til cirkulær økonomi, inddæmning af forurening og beskyttelse af arter og biosystemer. Selv om initiativet ikke må være væsentlig skadeligt inden for nogen af de seks felter, kan investoren have prioriteret sine grønne investeringer anderledes.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
