Klimahensyn bliver varmt emne på de kommende generalforsamlinger

I USA lykkedes det i 2020 i fire tilfælde aktivistiske aktionærer at få flertal for dagsordner, der tvang ledelsen til klimarelaterede tiltag. Mere pres fra både investorer og aktionærrådgivere tyder på, at endnu flere klimaforslag kommer op på generalforsamlingerne dette forår. Også herhjemme ulmer det med klima-aktivisme i forhold til de børsnoterede selskaber: Sidste år var der tre eksterne aktionærforslag på området, og der ventes flere i år. Samtidig anbefaler proxy rådgivere nu, at investorerne stemmer nej til valg af bestyrelsesmedlemmer, der ikke arbejder for klimadagsordenen.

Da Chr. Hansen den 25. november afholdt sin årlige generalforsamling, stillede AkademikerPension og LD Fonde forsalg om, at selskabet skal følge anbefalingerne The Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) ved sin afrapportering om klimaaftrykket. Selskabets formand Dominiqe Reinicke takkede ifølge referatet, og hun var åben for, at Chr. Hansen skal følge TCDF – dog ikke lige nu, hvor man har andre klimarelaterede initiativer i gang. Blandt andet fuld overgang til at bruge grøn elektricitet og genanvendelig emballage. Forsamlingen fulgte bestyrelsens indstilling og forkastede forslaget med tre fjerdedele af stemmerne.

Alligevel var der lidt historisk schwung over begivenheden. Det er ikke hver dag, at professionelle investorer i det åbne forum, en generalforsamling er, stiller et konkret og realistisk forslag om selskabets bæredygtige ageren. I 2020 var der i alt tre store danske selskaber (de andre var Coloplast og Danske Bank), der behandlede aktionærforslag om bæredygtighed, mod et enkelt (Danske Bank) året før. Det viser en opgørelse fra rådgivningsselskabet ISS, der håndterer stemmeafgivning på investorers vegne.

Fire forslag vedtaget

Sæsonen for generalforsamlinger er lige på trapperne, og i år kan der komme endnu flere forslag om bæredygtighed og klima, hvis tendensen fortsætter. Og det tyder trends fra det store udland på, at den gør.

I USA har der været lidt af et gennembrud på feltet, noterer Matteo Notello fra The Conference Board i en blog på Havard Law School Forum on Corporate Governance. Han har gennemgået generalforsamlinger i selskaberne i indekset Russel 3000 og finder, at menige aktionærer stillede 75 klima-relaterede forslag, hvoraf 24 kom til afstemning.

Tilslutningen til aktionærernes forslag steg fra 24,1 pct. i 2019 til 31,6 pct. i 2020, bl.a. fordi de meget store investorer BlackRock, Vanguard og State Street er blevet mere tilbøjelige til at stemme ja.

Og nok så vigtigt: I fire selskaber blev aktionærernes forslag vedtaget. Det var ikke store revolutioner, men i alle fire tilfælde var det tydeligt, at aktionærerne formåede at presse ledelserne til at foretage handlinger, de ellers ikke vil have foretaget.

J.B. Hunt Transport Services blev forpligtet til at udarbejde en rapport om, hvordan selskabet vil arbejde frem mod at leve op til internationale målsætninger. Energiselskabet Phillips 66 blev pålagt at vurdere de forretningsmæssige risici ved at ekspandere petrokemiske aktiviteter i områder, der er sårbare over for klimaforandringer.

Olieselskabet Chevron skal give oplysninger om sin lobbyvirksomhed, og hvordan den harmonerer med strategien om reducere kulbrinte-aktiviteterne. Endelig skal Dollar Tree – en butikskæde med et koncept tilsvarende Tigers – sætte måltal for udledningen af drivhusgasser fra forretningen. Det sidste vakte opmærksomhed i amerikanske medier, da hele 71 procent af aktionærerne støttede forslaget.

Også i en række andre selskaber, heriblandt meget store selskaber som J.P. Morgan og Delta Airlines, var der tæt på at være flertal for klima-relaterede forslag fra medlemmerne.

Skruer bissen på

Når Matteo Notello tror på, at tendensen vil blive endnu stærkere i 2021, skyldes det flere forhold: Flere store kapitalforvaltere er de seneste år blevet langt mere aktivistiske. Men nok så stor betydning har det, at flere af de store proxy rådgivere, der guider de professionelle investorer om, hvordan de skal stemme, også har skruet bissen på.

ISS har således fra og med marts 2020 anbefalet sine kunder at stemme nej til genvalg af bestyrelser, der vurderes ikke at være tilstrækkeligt opmærksomme på klimarisici. I november fulgte Glass Lewis trop med en tilsvarende anbefaling, hvorefter det dog er utilstrækkelige oplysninger til offentligheden om klimaspørgsmål, der kan udløse en anbefaling om stemme imod bestyrelsens genvalg.

Læg dertil, at også selskabernes topchefer tydeligvis er blevet mere venligt stemte over for en aktiv klimaindsats. Måske fordi den teknologiske udvikling har gjort det nemmere for dem at nå ambitiøse målsætninger.

Men det spiller givetvis også ind, at der er en ketchup-effekt – når flere tilslutter sig målsætningerne, er der mindre risiko for det enkelte selskab ved at forpligte sig. Tværtimod stiger risikoen ved at lade være.