Nu stemmer ATP ”nej” til danske selskabers topledelser

Før den igangværende regnskabssæson stemte landets største investor, ATP, aldrig ”nej” til ledelsens forslag på danske selskabers generalforsamlinger. Men det har ændret sig de seneste måneder, hvor lønmodtagerfonden har stemt ”nej” fire gange. Aktiechef Claus Wiinblad mener dog ikke, at ATP har strammet praksis.

Er landets største professionelle investor for alvor begyndt at skrue bissen på overfor de danske børsnoterede selskaber og deres topledelser? Økonomisk Ugebrev har før denne regnskabssæson beskrevet , hvordan ATP faktisk aldrig de seneste år har stemt mod den siddende ledelse i danske selskaber. Konklusionen var baseret på en gennemgang af de såkaldte voting records , som ATP er begyndt at offentliggøre på sin hjemmeside.

I markedet har der været forlydender om, at ATP’s bestyrelse, som består af halvt arbejdstagere og halvt arbejdsgivere, har haft en uformel fredsaftale, som gik ud på, at ATP ikke tog stemmevåbnet i brug. Det har ATP tidligere afvist.

Hvis vi ikke oplever lydhørhed, er vores sidste udvej at stemme nej på selskabets generalforsamling

Omkring de seneste nej-stemmer mod ledelser i fire danske selskaber siger aktiechef Claus Wiinblad, at ATP ikke har ændret politik for udøvelse af aktivt ejerskab: ”Vores foretrukne redskab om aktivt ejerskab er dialog med selskabets ledelse. Men hvis vi ikke oplever lydhørhed, er vores sidste udvej at stemme nej på selskabets generalforsamling.”

I tre af de fire tilfælde har det drejet sig om incitamentsordninger for topledelse. Og for Coloplast handlede det om valg til bestyrelsen og besættelsen af formandsposten. ”Det var tale om en principiel afgørelse fra vores side,” siger Claus Wiinblad. Han erkender også, at ATP ved tilsvarende problemstillinger i tidligere sager ikke har stemt nej.

Derfor tyder meget på, at ATP i den aktuelle sæson for generalforsamlinger faktisk har skærpet tonen overfor topledelserne i danske selskaber. De fire tilfælde handler om, at ATP har stemt mod ledelsen på generalforsamlingerne for Genmab, Ambu, Lundbeck og Coloplast.

Genmab, Ambu, Lundbeck og Coloplast

I Genmab havde ATP en aftale med ledelsen om, at incitamentsordningens værdi kun i ekstraordinære tilfælde kunne udgøre fire gange den faste løn. På den seneste generalforsamling stillede ledelsen forslag om, at det skulle være en norm. Hertil sagde ATP:

”Dette kan ATP selvklart ikke støtte og stemmer derfor imod forslag 6(a) om de nye aflønningsregler og imod 6(c) om autorisation til at udstede nye warrants som indgår i den aktiebaserede aflønning. Jeg er selvfølgelig skuffet over, at Genmab efter bare to år prøver at få udvidet sine beføjelser. Genmab har selv tidligere udtrykt tilfredshed med kompromisset. Jeg føler, at Genmab her bruger den såkaldte Salami-metode til at opnå højere og mere aggressive lønpakker.”

Lundbeck På Lundbecks generalforsamling stemte hele 13 procent af de stemmeberettigede mod et forslag om vederlagsretningslinjer til ledelsen. Ifølge den fuldstændige stemmeopgørelse var der 142 mio. stemmer for forslaget til en ny incitamentsordning for selskabets ledelse, og godt 20 mio. stemmer imod. Det opsigtsvækkende ved dette billede er, at uden Lundbeck Fondens 137 mio. stemmer for, var forslaget blevet afvist.

Blandt nej-stemmerne var ATP, men lønmodtagerfonden gav dog ikke på selskabets generalforsamling offentligt udtryk for utilfredshed med den nye incitamentsordning for topledelsen. Claus Wiinblad forklarer, at ATP har en meget lille aktiepost i Lundbeck, og derfor ikke havde været i dialog med selskabet forinden. ”Sagen handler om lønpakken til den nye adm. direktør, som indeholder en ikke specificeret kompensation for ændrede skatteforhold for den nye adm. direktør.”

Ambu: I Ambu har der også tale om en lønpakke til ledelsen, som ATP ikke var tilfreds med. På den seneste generalforsamling lød det fra ATP: ”I dag skal vi tage stilling til Ambus nye vederlagspolitik. Politikken beskriver grundigt de generelle principper og de enkelte komponenter. KPI’erne virker velvalgte og flugter med selskabets strategi. Af politikken fremgår det, at der er to parallelt forløbne optionsprogrammer, som udmåles forskelligt.”

Videre hed det fra ATP’s vicedirektør Claus Berner Møller:

”Jeg har gennem det seneste år haft nogle gode diskussioner med bestyrelsesformanden, om det uhensigtsmæssige i at komplicere aflønningen af direktionen ved at have flere optionsprogrammer, der løber parallelt. I ATP fortrækker vi aktieprogrammer frem for optionsprogrammer, da volatilitet kan give optionsejerne store fordele. Desuden er det vigtigt, at aflønningen ikke bliver for kompleks, som i dette tilfælde. ATP stemmer imod dagsordenens punkt 10.2. om vederlagspolitikken, idet optionsprogrammerne er for store og komplekse.”

Coloplast: I Coloplast stemte ATP på den seneste generalforsamling mod valg af tidligere CEO Lars Rasmussen som nyt bestyrelsesmedlem. Det anses ikke for at være god governance, at CEO’en går direkte ind i bestyrelsen, især ikke som formand som det er tilfældet, på grund af mulige interessekonflikter og risiko for, at han som formand ikke er objektiv og saglig i forhold til egne tidligere ledelsesbeslutninger som CEO. Samme skifte er sket tidligere, uden samme markante signal fra ATP, blandt andet i DSV og Topdanmark.

På generalforsamlingen var budskabet fra Claus Berner Møller følgende:

”I ATP har vi den holdning, som svarer til anbefalingerne for god selskabsledelse, at det kan være svært for en ny administrerende direktør at få tilstrækkeligt spillerum under en formand, der netop er stoppet som administrerende direktør i selvsamme selskab. Der er således risiko for, at der fra start ikke skabes den rette arbejdsdeling mellem den nye formand og den nye administrerende direktør. For at minimere denne risiko, kunne Coloplast nok have fundet en anden og bedre løsning, hvor Lars Rasmussen først var blevet formand om 1-2 år. Måske kunne Michael Pram Rasmussen have fortsat et år eller to endnu?”