Danske storbanker vil nu arbejde for ”ansvarlig bankdrift”

130 internationale banker forpligtede sig på FN’s klimatopmøde i sidste måned til at sikre fælles velstand for fremtidige generationer ved at bakke op om nye ”principper for ansvarlig bankdrift”. Principperne er også underskrevet af de hjemlige banker Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Nykredit ved FN’s klimatopmøde i sidste måned.

Nordea var eneste nordiske bank blandt 30 globale banker til at udvikle seks nye principper for ansvarlig bankdrift . Principperne blev underskrevet af 130 internationale banker, herunder også Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit, i forbindelse med FN’s klimatopmøde i sidste måned. FN kalder initiativet for et ”massivt løft” til klimaindsatsen og bæredygtigheden.

Et af principperne forpligter bankerne til at ”arbejde ansvarligt (…) og aktivere økonomiske aktiviteter, der skaber fælles velstand for nuværende og kommende generationer.” Netop spørgsmålet om ansvaret for kommende generationer står centralt i klimaspørgsmål såvel som i alle de store spørgsmål, som bl.a. FN’s 17 verdensmål og Parisaftalen adresserer.

Vi er overbeviste om, at principperne vil fremskynde banksektorens bidrag til at nå samfundets mål

I bund og grund handler det meste om, hvilken pris vi i denne generation er villig til at betale for, at fremtidige generationer som minimum har samme muligheder som denne generation – eller ikke står i en værre situation end os. ”Vi er overbeviste om, at principperne vil fremskynde banksektorens bidrag til at nå samfundets mål,” siger Deputy Co-head for Group Sustainable Finance i Nordea, Ylva Hannestad.

På spørgsmålet om princip nummer tre, der forpligter bankerne på, at ”aktivere økonomiske aktiviteter, der skaber fælles velstand for nuværende og fremtidige generationer” er svaret dog mindre klart.

”Ved at tilslutte sig principperne forpligter bankerne sig til at tilpasse deres forretningsstrategi med samfundets mål – og naturligvis som en del af dette tage hensyn til vores påvirkning på fremtidige generationer. Det er lidt for tidligt at være meget specifik på, hvordan dette skal udføres,” siger Ylva Hannestad.

Hos Danske Bank er man mere konkret og vil sikre ansvarligheden for fremtidens generationer gennem mere kunderådgivning, og hvad man kunne kalde ”mere af det velkendte.”

”Helt konkret vil vi gennem vores långivning, investeringer og kunderådgivning søge at fremme en bæredygtig udvikling, samtidig med at vi bidrager med vækst til vores samfund. For eksempel med ESG-screening af virksomheder, udvikling af grønne låneprodukter og bæredygtige investeringsprodukter samt rådgivning af erhvervskunder om klimatilpasninger,” siger Jeanette Fangel Løgstrup, chef for Societal Impact & Sustainability.

Bankerne forpligter sig med principperne altså til, at der skal gøres noget, der rækker længere end ens egen generations næsetip og på sin vis efterlever Brundtlands rapportens definition fra 1987 om, at en bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder i fare.

”Jeg synes, det er positive nyheder, selvom de nye principper er ret abstrakte og uspecificerede. For eksempel ville jeg have foretrukket mere konkrete udsagn om, hvordan banker ophører med at finansiere fossile brændselsvirksomheder og i stedet lover at finansiere sociale og miljømæssige initiativer. Men i det mindste forpligter de sig til at opstille klarere bæredygtighedsmål og øge deres gennemsigtighed i sociale og miljømæssige dimensioner,”  vurderer Joakim Sandberg, Professor of Practical Philosophy & Director of the Financial Ethics Research Group fra University of Gothenburg.

Videre siger han: “Der er altid en risiko for, at nogle kommercielle agenter hovedsageligt bruger disse principper” til PR.”

Et 100 procent etisk spørgsmål

Det kan blive et problematisk ærinde for bankerne at finde nye svar på spørgsmålet om ansvaret for fremtidige generationer. Det er nemlig meget svært at begrunde i traditionelle videnskabelige forklaringer, mener Morten Ebbe Juul Nielsen, der er Ph.d., Associate Professor med fokus på praktisk filosofi, herunder virksomhedsetik, fra Københavns Universitet.

”Ultimativt er dette et 100 procent etisk spørgsmål. Der er ikke et ”videnskabeligt” svar. Vores handlinger påvirker hvilke fremtidige personer, der eksisterer. Hvis vi sætter helt katastrofale scenarier udenfor, så vil mennesker stadig have liv, der er værd at leve, selv med meget voldsomme klimaforandringer. Men hvis vi ikke skader nogen, hvem er det så vi gør noget forkert ved?” siger Morten Ebbe Juul Nielsen. Han understreger dog, at han mener, at vi bør gøre noget ved klimakrisen og andre store globale udfordringer.