Kommentar fra Jan Kæraa Rasmussen, head of ESG, PensionDanmark, til Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars artikel “Danske pensionskasser finansierer selskaber på egen eksklusionsliste.”
Grøn forandring giver sorte fingre
af Jan Kæraa Rasmussen
”PensionDanmarks politik om ikke at købe virksomhedsobligationer udstedt af selskaber, der er udelukket fra det børsnoterede aktieunivers, holder altså ikke vand i den virkelige verden.”
Sådan skrev redaktør Joachim Kattrup i en nylig analyse, hvor han undrede sig over, at vi har erhvervsobligationer fra selskaberne Eskom Holdings, First Quantum Minerals, FirstEnergy, NRG Energy, Perusahaan Listrik Negara PT, RWE AG og Sasol, når vi ellers oplyste, at vi have fravalgt termisk kulproduktion.
Jeg forstår godt, at Kattrup hæftede sig ved dette. For ganske vist står der adskillige steder på PensionDanmarks hjemmeside, at vi ikke investerer i selskaber med betydelig omsætning fra (termisk) kulproduktion, men da analysen blev publiceret, manglede ordet ”betydelig” i den sætning, der står under vores udelukkelsesliste.
Det er naturligvis en fejl, som nu er rettet. Alle pensionsselskaber må arbejde med en bagatelgrænse, når det drejer sig om kulminedrift.
Når det er slået fast, vil jeg afvise, at investeringerne er et brud på vores princip om samme etiske standarder for aktier og obligationer. Ingen af de 7 selskaber ville i dag være udelukket fra vores aktieunivers, og faktisk har vi aktier i tyske RWE, hvilket også fremgår af vores hjemmeside.
PensionDanmark havde ultimo juni obligationer for i alt 227 mio.kr. i selskaberne, og det kan måske være lærerigt at gennemgå dem hver især.
Eskom Holdings og Perhusaan Listrik Negara PT er statsejede elselskaber i henholdsvis Sydafrika og Indonesien. De producerer ikke kul, men baserer bl.a. deres elproduktion på afbrænding af kul. Det er de nødt til, fordi grøn energi i deres hjemlande endnu ikke er udviklet som et dækkende alternativ. Uden de to selskaber ville der ganske enkelt ikke være strøm i stikkontakterne. I takt med at grøn energi modnes lokalt, forventer vi naturligvis, at de omlægger deres produktion.
RWE AG er ligeledes et forsyningsselskab, som fortsat udvinder og benytter kul om end i mindre omfang, og som samtidig har forpligtet sig til at halvere sin CO2-intensitet inden 2030. Det mål skal der følges op på, endda gerne med et højere ambitionsniveau, og PensionDanmark ønsker at bidrage til omstillingen. Vi ejer ligeligt sammen med RWE tre vindmølleparker i USA, der sidste år producerede 1.200 GWh grøn strøm, og vi har for nylig investeret i en grøn obligation, der netop er med til at understøtte selskabets transition.
FirstEnergy og NRG Energy er amerikanske forsyningsselskaber, som henholdsvis er medejer af en kulmine og baserer en del af sin produktion på afbrænding af kul. Ingen af selskaberne kan siges at have ”betydelig omsætning fra kulproduktion”, og NRG Energy udmærker sig som et af de få amerikanske forsyningsselskaber, der har sat Science Based Targets for deres reduktion af emissioner og forpligtet sig til netto-nul-udledning i 2050.
First Quantum Minerals er et mineselskab med hovedfokus på især kobber og i mindre grad guld, som desuden ejer 14% af et afrikansk kulmineselskab.
Endelig er der sydafrikanske Sasol, der er involveret i kuludvinding, som det anvender til at producere olie og andre energiformer i en CO2-intensiv proces. Hvis der ikke ret hurtigt er udsigt til, at selskabet starter en mere bæredygtig produktion, vil vi skille os af med investeringen.
På forskellig vis illustrerer de enkelte investeringer dilemmaer, man skal forholde sig til som klimavenlig investor. Dem vil vi i PensionDanmark gerne tale åbent og ærligt om – og tak for at have fået denne mulighed af ØU – ligesom vi gerne lytter til andres vurderinger. Vores tilgang er, at hvis man ønsker grøn omstilling, så kan man ikke nøjes med at investere i grønne darlings. Man må også understøtte selskaber, som stadig er ved at arbejde sig ud af den sorte økonomi, men som har en reel vilje til transition.
Og så må man acceptere, at omstillingen kommer gradvist, og at den vil ske hurtigere på vore breddegrader end i Afrika og Asien, hvor det fx ikke kan være et mål at begrænse relativt fattige befolkningsgruppers adgang til elektricitet. Derfor er det et vilkår, at grøn forandring kan give sorte fingre.
