En gennemgang afslører, at PensionDanmark, PFA, Danica og Velliv investerer i obligationer udstedt af selskaber, der optræder på pensionskassernes egen eksklusionsliste. Ansvarligheden gælder kun aktieinvesteringer men ikke for lånefinansiering via køb af virksomhedsobligationer. Den hullede ansvarlighed ser ud til at være et generelt problem i pensionssektoren, viser analyse af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars redaktør, Joachim Kattrup.
Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar for nylig og senest også Børsen har beskrevet, fastholder AkademikerPension sine fossile obligationsinvesteringer trods pensionskassens budskab om, at ”vi siger nej til fossile selskaber.” Eksklusionen af fossile selskaber gælder kun for aktieinvesteringer – og ikke for køb af obligationer, hvilket AkademikerPension dog også åbent erkender.
AkademikerPensions selektive etik er langt fra enestående i den danske pensionssektor. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har gennemgået fire af landets største pensionskassers eksklusionslister og screenet dem mod de bagvedliggende aktiver på pensionskassernes respektive obligationsinvesteringer.
Hos alle fire, PensionDanmark, PFA, Danica og Velliv, finder man obligationer udstedt af selskaber, der findes på pensionskassernes respektive eksklusionslister. Eksklusionspolitikken er hos Danmarks største institutionelle investorer kun gældende for aktieinvesteringer – og ikke for lånefinansiering via obligationsinvesteringer.
Der er muligvis et validt investerings- og risikoargument i den slingrende moralske tilgang til egne ansvarlighedspolitikker. Men etisk set er det inkonsekvent at håndhæve eksklusionsprincipper på kun udvalgte finansielle produkter. Det svarer nogenlunde til at følge færdselsreglerne til punkt og prikke i København, men køre over for rødt i Århus – og stadig hævde, at man ikke er til fare for andre.
Atomvåben, Olie fra tjæresand og krænkelse af rettigheder
Eksemplerne på obligationsinvesteringer i ”ekskluderede” selskaber er mange og rækker langt udover kun problematiske fossile selskaber. Også egen ekskluderede selskaber som følge af involvering i produktion af atomvåben og tobak samt normbrud på menneskerettigheder og miljøforurening er på pensionsselskabernes obligationslister.
Obligationsinvesteringerne sker på trods af, at pensionsselskaberne jævnligt kommunikerer om eksklusioner med forklaringer om årsager til eksklusionen. Det er typisk forklaringer med henvisning til dårlig etik, brud på internationale normer og konventioner eller manglende klimaindsatser, som ikke lever op til Parisaftalen.
Pensionskasserne glemmer blot at fortælle, at eksklusionerne er betinget af, hvilken type af finansiering som pensionskassen forsyner selskaberne med.
For eksempel optræder energiselskabet Eskom Holding og flymotorproducenten Rolls-Royce på Danicas eksklusionsliste på grund af henholdsvis for store CO2-udledninger og leverancer til atomvåbenindustrien. Men samme selskaber finder man på Danicas opgørelse over obligationsinvesteringer. Selskaberne modtager altså fortsat finansiering fra Danica på trods af, at Danica har ekskluderet dem fra investeringsuniverset.
På Vellivs eksklusionsliste fremgår det bl.a., at pensionskassen ikke investerer i Airbus (Atomvåben), Babcock International (Kontroversielle våben), Honeywell International (Atomvåben), Meg Energy (Olie fra tjæresand), Swedish Match (Tobak), HeidelbergCement (CO2 udledninger) og Wal Mart (Krænkelse af menneskerettigheder). Alligevel investerer Velliv i selskaberne via virksomhedsobligationer. Investeringerne er endda hos Velliv placeret på flere obligationsudstedelser, og der er næppe tale om en enkelt svipser. For eksempel har Velliv investeret i fem obligationer udstedt af Airbus, ni obligationer fra HeidelbergCement, tre fra Honeywell International og to fra Wall Mart.
Hos PensionDanmark hedder det i investeringspolitikken, at ”Kulproduktion er fravalgt i PensionDanmarks investeringsunivers,” og at ”PensionDanmark ikke ønsker at købe virksomhedsobligationer udstedt af selskaber, der er udelukket fra det børsnoterede aktieunivers.” Alligevel investerer PensionDanmark i obligationer udstedt af kulselskaber som Eskom Holdings, First Quantum Minerals, FirstEnergy, NRG Energy, Perusahaan Listrik Negara PT, RWE AG og Sasol.
PensionDanmarks politik om at ikke at købe virksomhedsobligationer udstedt af selskaber, der er udelukket fra det børsnoterede aktieunivers, holder altså ikke vand i den virkelige verden.
Af de fire pensionsselskaber, som er inddraget i gennemgangen, er det kun PFA, hvor man kan lade tvivlen om en fejl komme pensionskassen til gode. PFA investerer nemlig blot i en enkelt obligation, der tillige fremgår af PFA´s eksklusionsliste. Der er tale om HeidelbergCement.
Pensionskasserne har i de seneste år markedsført sig som helt centrale aktører for den grønne omstilling. Når anledningen har budt sig, har de højlydt fremført, at ansvarlighed er nøglen til bedre afkast, og at etik og profit sagtens kan gå hånd i hånd. Eksklusionslister benyttes ofte som det synlige bevis på, at der er handling bag ordene.
Den åbenlyse inkonsekvens i investeringsstrategierne, hvor krænkelser af menneskerettigheder, store CO2-udledninger og produktion af kontroversielle våben accepteres, blot fordi der er tale om lånefinansiering, udstiller pensionssektorens selektive etik.
Det er klart, at etik og afkast kan gå hånd i hånd, hvis blot man selv bestemmer, hvad der indgår i vurderingen. Det sidste glemmer pensionskasserne at fortælle om.
