Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Pensionskasser fastholder investering i kontroversiel kødgigant

Claus Strue Frederiksen

mandag 10. januar 2022 kl. 15:35

På trods af en lang række af skandalesager, der blandt andet omhandler korruption og ulovlig afskovning, er millioner af danske pensionskroner fortsat investereret i brasilianske JBS, verdens største kødproducent med en årlig omsætning på over 300 milliarder kroner. Selvom andre investorer, herunder Nordea og Velliv, har sortlistet selskabet, fastholder AkademikerPension, AP Pension, PensionDanmark og PenSam deres investeringer i selskabet. Flere af dem satser på ”engagement” for at påvirke selskabet.

I december 2021 landede en kritisk rapport om den brasilianske kødindustri,  som knytter JBS og to andre store brasilianske kødproducenter (Marfrig og Minerva) til ulovlig afskovning, hvor underleverandører til de store kødproducenter i strid med loven rydder store områder i Amazones og omdanner det til græsningsarealer til deres kvæg.  At JBS er involveret i ulovlig afskovning er ikke en ny historie. Allerede i 2009 udgav Greenpeace en rapport, der konkluderer, at JBS via sine underleverandører bidrager til ulovlig afskovning i Amazonas. Og afskovning er langt fra den eneste møgsag, JBS har være indblandet i de seneste år. Listen omhandler desuden korruption, medvirken til tvangsarbejde og kritisabel håndtering af COVID19-pademien, hvor selskabet gjorde alt for lidt for at sikre sine medarbejdere.

De mange skandaler har fået investorer, herunder Nordea og Velliv, til at afhænde deres aktiver og sortliste JBS (læs mere her). Men ikke alle danske pensionskasser har fulgt den strategi: Eksempelvis har AkademikerPension i porteføljen virksomhedsobligationer udstedt af JBS for 24,6 millioner kr. Økonomisk Ugebrev har spurgt investeringschef Andres Schelde om, hvorfor AkademikerPension i lyset af de mange skandalesager har beholdt aktiverne i JBS.

”JBS er et dilemma. På denne ene side, så er udfordringerne helt åbenlyse. Omvendt kan det være vores vej ind til at være med til at gøre en forskel. Vi har indtil videre valgt at forblive engageret og presse selskabet til at være med til at gøre noget ved de problemer, som selskabet er forbundet til, ikke mindst i forhold til afbrænding af skov i Amazonas. Nytter indsatsen ikke, vil vi vælge at skride til eksklusion,” siger Anders Schelde og tilføjer, at AkademikerPension er meget åbne omkring deres investeringer i JBS.

”Vi har en høj grad af transparens om dialogen og dilemmaet på vores hjemmeside og i vores seneste rapport om ansvarlige investeringer. Sideløbende har vi presset på sammen med andre investorer over for de brasilianske myndigheder for at få stoppet afbrændingen af skov i Amazonas,” siger Anders Schelde.

Anders Schelde oplyser desuden, at AkademikerPension sammen med andre investorer skal mødes med JBS senere i denne måned. I forlængelse heraf vil AkademikerPensions Komité for ansvarlige investeringer på sit næste møde drøfte ”om det er mest hensigtsmæssigt at blive og presse på eller at trække stikket.”

AP Pension, PensionDanmark og PenSam, der også har virksomhedsobligationer udstedt af JBS i deres investeringsporteføljer, anerkender ligesom Anders Schelde, at JBS er et problemfyldt selskab. Ifølge Jan Kæraa Rasmussen, head of ESG i PensionDanmark, har JBS’ adfærd allerede haft den konsekvens, at PensionDanmark for nylig har nedbragt sine investeringer i selskabet fra 39,6 millioner til 13,5 millioner kroner.

”Vi er enige i, at JBS er et selskab med en række ESG-relaterede kontroverser og kritisabel adfærd, og det er blandt andet i det lys, at nedbringelsen af investeringerne i selskabet er sket. Det er løbende en overvejelse – og vil også være det i 2022 – om selskabets governance er af en så ringe kvalitet, at det skal udgå af PensionDanmarks investeringsunivers. Der har på det seneste trods alt været små tegn på forbedringer i selskabet, herunder i forhold til at adressere udfordringer med afskovning i Brasilien. Selskabet forbliver på vores observationsliste på nuværende tidspunkt,” siger Jan Kæraa Rasmussen.

PenSam har også for nyligt nedbragt deres investeringer i JBS. Nedjusteringen – fra 45,6 millioner til 12,4 millioner kroner – skyldes dog, ifølge Mikael Bek Head of ESG, almindelige porteføljetilpasninger. Økonomisk Ugebrev har spurgt Mikael Bek, om JBS med sin problematiske adfærd lever op til PenSams investeringspolitik.

”Der er uden tvivl udfordringer med JBS, men disse prøver vi at adressere via vores dialog med virksomheden, så det klare svar er, at det ikke er alle virksomheder i porteføljen, der lever op til alle vores krav. Pointen er, at vi skal flytte dem i en bedre retning, og det er klart, at hvis ikke det lykkes, så afhænder vi investeringen, som vi har gjort det i en lang række tilfælde tidligere,” siger Mikael Bek.

AP Pension har aktiver for 63,4 millioner i JBS. Økonomisk Ugebrev har spurgt investeringsdirektør Rasmus Cederholm, om AP Pension overvejer at frasælge deres aktiver i JBS.

”Ja, vi følger vores proces og afhænder vores aktiver i JBS, hvis selskabet hverken har svaret eller vist fremgang i 24 måneder. I det tilfælde vil vi notere dialogen for at være virkningsløs, og selskabet vil blive tilføjet vores eksklusionsliste. Vores rådgiver har haft et kald med JBS senest i december 2021,” siger Rasmus Cederholm.

Rasmus Cederholm understreger dog, at AP Pension fortsat satser på, at dialogen med JBS vil bære frugt.

”Vi mener først og fremmest, at det er vores pligt at gøre vores indflydelse gældende og skubbe selskaberne i vores portefølje i en mere bæredygtig og ansvarlig retning. Vi mener, at dialog er et effektivt redskab til dette. JBS har et mål om at eliminere ulovlig skovrydning fra dets forsyningskæde, inklusive indirekte leverandører inden 2025 – det mål har selskabet fremskyndet på grund af bedre sporingsteknologi og dets mål om at opnå net-zero i 2040. Vi vil selvfølgelig monitorere det tæt, så vi løbende ved, om selskabet efterlever disse mål,” siger Rasmus Cederholm.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank