De danske C25-selskaber har samlet set det seneste år vist stor fremgang på de globale ESG-ratingbureauers ranglister. I gennemsnit placerer et C25-selskab sig nu blandt verdens 19 procent bedste virksomheder i verden til at skabe bæredygtig værdi til investorerne, mod en placering i 70 percentilen sidste år. De velkendte danske CSR-topperformere konsoliderer sig i toppen, mens flere af de tidligere bundskrabere nu alle vurderes i den bedste halvdel blandt alle ESG-ratede virksomheder i verden.
De største danske børsnoterede selskaber i C25-indekset er over en bred kam det seneste år kravlet op på de globale ESG-ratingbureauers ranglister. Mange af C25-selskaberne har altså kunnet benytte deres i forvejen ganske stærke bæredygtige globale konkurrenceevne til enten at konsolidere eller styrke ESG-positionen yderligere – i forhold til alle godt 8300 fuldt ESG-ratede virksomheder i verden.
For Carlsberg, Ørsted og ISS gælder det endda også direkte i forhold til deres respektive globale konkurrenter. Alle tre opererer på markeder, hvor ESG-faktorer på hver sin måde spiller en meget stor rolle i forhold til konkurrencen.
For globale bryggerier gælder ansvar for adgang til rent vand og en generelt stigende bæredygtig interesse blandt især de yngre forbrugere. For energiselskabet Ørsted er den grønne omstilling og deraf hele klima- og miljøagendaen i sagens natur indlejret i forretningen, mens det for ISS som facility leverandør især handler om arbejdsforhold, mangfoldighed og fastholdelse af medarbejdere.
Markant i årets Rating af C25 ESG-Performance er også, at flere af de selskaber, som hidtil har været placeret lige under midten, nu sniger sig ind blandt de 50 procent bedste i verden, målt på ESG-indikatorer fra flere af de væsentligste ESG-ratingbureauer.
Det drejer sig bl.a. om Jyske Bank, Mærsk, GN Store Nord og DSV, som alle for 12 måneder siden var placeret i den dårligste halvdel af alle 8300 ratede virksomheder, der indgår i denne analyse baseret på rating fra CSRHUB. Analysen bygger bl.a. på data fra Thomas Reuter, MSCI, EIRIS, Ideal Ratings, Trucost og Vigeo samt en række oplysninger fra rapporteringsorganer som Global Compact og Carbon Disclosure Project.
Se oversigter over peergruppe sammenligninger på vores portal for samfundsansvar.
ESG-topperformere konsoliderer førerpositioner
Kun de traditionelle danske ESG-topscorere, nemlig Lundbeck, Novo Nordisk og Novozymes, går marginalt en anelse tilbage. Men de har over en årrække allerede bevist, at de er Danmarks bedste globale virksomheder udi bæredygtighed. Ifølge ESG-ratingbureauerne er de bedst til at skabe bæredygtig værdi til investorerne. Det er de stadigvæk, og tilbagegangen på henholdsvis 5, 3 og 0,1 procent må betragtes som en konsolidering af toppositionerne.
Det samme gælder overraskende de to store banker i C25 indekset, Nordea og Danske Bank, der formår at holde fast i ESG-rangeringen fra sidste år. Hvidvasksager har altså generelt ikke haft nævneværdig betydning for den ESG-tekniske vurdering af bankerne.
Heller ikke selvom Danske Bank det seneste år har figureret på en række observationslister og oversigter over kontroversielle sager hos ESG-ratingbureauerne. Banken har fået smæk på aktiekursen, og det må forventes, at banken også lever op til de formelle etiske retningslinjer og governance strukturer, som banken trods alt, teknisk set, stadig lever op til.
Kigger man dybere i underliggende data fra primo 2017 fremgår det dog, at Danske Bank falder relativt meget tilbage i kategorien ”Board”, der er en af tre delindikatorer for Governance-scoren. ”Board” kategorien forsøger at indkredse bestyrelsens effektivitet i forhold til best practice indenfor corporate governance principper.
Tilbagegang skyldes som minimum, at andre selskaber er blevet bedre. Men udtrykker nok også de observerede og velkendte svagheder som hvidvasksagen kastede lys over. Både den finansielle sektor og den farmaceutiske industri er gennemregulerede brancher, og det kommer begge brancher til gode hos ESG-ratingbureauerne, hvor formelle rapporteringsstrukturer vægter lige så tungt som kvaliteten og indholdet af rapporteringerne.
