ESG efter Covid-19: Stor forskel på virksomheders sociale beredskab

Det er en mere stresset og psykisk belastet arbejdsstyrke, der efter genåbningen af samfundet vender tilbage fra hjemmearbejdspladserne.  Pensionssektoren melder om en ”markant stigning i antallet af tungere diagnoser”, og sociale konsekvenser fra Covid-19 krisen får øget mediedækning. Se oversigten over ESG-ratingbureauernes vurdering af danske selskabers “Sociale Beredskab.”

Ifølge de ESG-fokuserede ratingbureauer står danske virksomheder godt rustet til at håndtere de stigende sociale udfordringer af bæredygtighed: PensionDanmark, TDC og Nykredit får topkarakter. Mens NNIT, Sydbank Spar Nord og Alm. Brand er blandt bundskraberne i ESG-vurderingerne af danske virksomheders sociale beredskab. 

Da Covid-19 krisen i marts 2020 drastisk satte sine spor på de finansielle markeder og i samfundsøkonomien, medførte det også et intensiveret fokus på S´et i ESG – altså de formelle såvel som de uformelle sociale og mentale aspekter af arbejdslivet. ”S’et” skubbede for en stund klimadagsordnen til side og fik langt større opmærksomhed.

Særligt opmærksomheden omkring de sociale praktiske aspekter af Covid-19 krisen, som hjemmearbejde og øget isolation, boomede i marts 2020 i medierne i forhold til andre mere traditionelle ”S-temaer,” som arbejdsrettigheder, lønforhold og ansvarlighed i supply-chainen.

Tilbage i marts 2020 var det fornyede ”S-fokus” især rettet mod sikkerhed for udstationerede medarbejdere, ansattes sygeforsikringsforhold og etablering af hjemmearbejdspladser, herunder distanceledelse.

Nu ser det ud til, at S-opmærksomheden igen ifører sig nye klæder, hvor stres og psykiske lidelser fylder mere i billedet. Det viste ESG-firmaet TrueValue Labs COVID-19 ESG-monitor, der måler den globale medieopmærksomhed på en række ESG-faktorer.

Halvdelen af danske lønmodtagere har følt sig stressede inden for de seneste to uger (medio maj, Red), og 17 procent har været sygemeldt med stress. Det viser en ny undersøgelse fra maj måned, som Epinion har lavet for organisation for danske lønmodtagere, Krifa. Undersøgelsen viser også, at knapt hver tredje dansker oplever, at ændringer og usikkerheder i forbindelse med Corona har øget deres stressniveau.

ESG-rating: Danske virksomheder scorer generelt godt på ”S”

Ifølge CSRHUB’s ESG-konsensusvurdering af danske virksomheders evne til at håndtere sociale elementer af bæredygtighed får PensionDanmark, TDC, Nykredit, Sanistaal, NKT Holding, DFDS og Copenhagen Airports de højeste rangeringer.

Med andre ord bliver de generelt vurderet til at have de stærkeste processer, gennemsigtighed og rapporteringer om sociale og mentale forhold i virksomheden.

På den underliggende delscore ”Training, Health & Safety”, som afspejler det konkrete beredskab og ordninger for både fysiske og mentale medarbejderudfordringer, topper PensionDanmark, Rockwool International og Novo Nordisk listen. De dårligst rangerede i Danmark på dette delparametre er Flügger, Spar Nord og Alm. Brand.

Alle 69 fuldt ESG-vurderede danske virksomheder på CSRHUB’s ESG-rangering på ”S” tildeles helt overordnet relativt gode vurderinger, hvor kun NNIT, Sydbank, BoConcept, Scandinavian Tobacco Group, Ascendis Pharma, Spar Nord Bank og Alm. Brand rangerer under de 50 procent ringeste i verden på den samlede ”S”-score.

ESG mediebilledet peger mod ”Social Impact”

Ifølge TrueValue Labs Covid-19 ESG-monitors seneste opgørelse er sociale konsekvenser fra Covid-19 krisen netop nu dominerende i mediebilledet forhold til andre ”S” relaterede faktorer om arbejdsmiljø, løn og rettigheder.  Også dugfriske tal fra den danske pensionssektor viser, ifølge Børsen, en markant stigning i anmeldelser om alvorligere psykiske lidelser og stress-relaterede sygdomme.

”Hos Danica Pension taler man om “en markant stigning i antallet af tungere diagnoser”, mens Topdanmark i årets første fem måneder har registreret en stigning på 25 pct. i forhold til samme periode sidste år. Blandt Trygs kunder var der i første kvartal en stigning på 20 pct. i antallet af henvendelser om angst og depression,” skriver Børsen, der har undersøgt sagen.

Det er altså alt andet lige en større andel af medarbejderne med ar på psyken og potentielle stress symptomer, der vender tilbage og skal være effektive og produktive på markeder, der antageligt vil være i stor vækst efter nedlukningerne. Presset for at ”levere varen” ser altså ikke ud til at blive afdæmpet, hvis økonomernes inflationsbekymring holder stik.

Analyserne viser, at Covid-19 nedlukningens efterslæb har sat både flere og nye anderledes psykiske og mentale spor end under normale ikke-pandemiske forhold. En stor del af forklaringen tilskrives længere tids ensomt arbejde på hjemmekontoerne og usikkerhed om femtiden.

Det kan blive en bekostelig affære for de virksomheder, der ikke er forberedte, viser en anden ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I 2019 havde en fuldtidsbeskæftiget i den private sektor i gennemsnit 6,9 dages fravær som følge af sygdom.

I kommunerne var fraværet i gennemsnit 13,2 dage, i regionerne var det 12,1 dage og på statens område var det 7,6 dage pr. fuldtidsbeskæftiget. Lønudgifterne til det relativt højere fravær i det offentlige har DA beregnet til en meromkostning på 3,1 mia. kr. i forhold til den private sektors omkostninger.