Interview: Ørsted har formuleret en ny aktivistisk skattepolitik, der betyder, at det grønne energiselskab i den kommende årsrapport offentliggør sine land-for-land skattebetalinger, der endnu ikke er et myndighedskrav. Den nye skattepolitik skal honorere den stigende efterspørgsel efter transparens fra ansvarlige investorer og andre interessenter. Ørsteds Head of Group Tax, Karl Berlin, forklarer i dette interview om baggrunden for den nye skattepolitik. Han mener, at tilliden til skattesystemerne kan genetableres via øget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder på tværs af landegrænse.
ØU: Hvorfor har Ørsted formuleret en ny skattepolitik?
KB: ”Baggrunden er, at der er sket mange ting siden 2014, hvor den seneste politik blev formuleret. Ørsted er i dag en helt anden virksomhed. Vi har ikke bare skiftet navn, vi er blevet grønne, og vi er blevet mere globale. Samtidig har vi set en udvikling i internationale skattereformer. Det gælder både i form af OECD/G20’s BEPS-forslag (Base Erosion and Profit Shifting, som er EU’s skatteprogram mod skatteunddragelse, Red.) og også nye tiltag i USA. Dertil kommer en generel øget interesse for virksomheders skatteforhold. På den baggrund har vi vurderet, at det var nødvendigt med en ny skattepolitik.”
Hvordan oplever du generelt den øgede bevågenhed om selskabers skatteforhold?
“Det kommer ofte til udtryk via dialog med investorer, der gerne vil have kendskab til vores skattepolitik, og om hvordan vi forholder os til nogle konkrete skattespørgsmål. Det er faktisk ikke særlig dramatisk. Men jeg oplever også, at der kommer flere spørgsmål i takt med, at investorerne i stigende grad tænker i ansvarlighed.”
Hvordan er udviklingen af skattepolitikken sket i praksis? ”
Det har været et stort arbejde at udvikle en ny skattepolitik. Vi har kigget på, om der var ting, der skulle opdateres, hvor forretningen er på vej hen, og hvad andre danske virksomheder og globale konkurrenter gør, samt NGO’ernes synspunkter. Så vi har arbejdet os frem mod en politik, der afspejler både hvad vi mener er rigtigt, og som også honorerer de krav, som omverdenen stiller til os. Vi har kigget på både direkte og indirekte skatter og transfer pricing forhold. Alt det har vi testet af i forretningen og fået lagt en skattepolitik, der giver mening for os. Både topledelsen og bestyrelsen har været meget aktive i forløbet.”
Det er et komplekst område, men det afgørende er, at det ikke er skattepolitikken, der skal definere, hvilke forretningsområder eller lande vi investerer i.
I skriver, at “we believe there is a strong need to rebuild the public’s confidence in the corporate tax system.” Kan du uddybe, hvordan den manglende tillid til skattesystemerne kommer til udtryk?
”Den manglende tillid til skattesystemerne er påvist bl.a. i en international undersøgelse fra 2017 om ”public trust” til skattesystemer i G20 landene. Den viste, at 67 procent af befolkningen ikke har tillid til politikerne, og at 38 procent ikke har tillid til virksomhedsledere, når det angår skatteforhold. Kun 52 procent har desuden den opfattelse, at multinationale virksomheder betaler den skat, de skal. Desuden har sager som Panama Papers og LuxLeak skabt et billede af et erhvervsliv, som udelukkende søger at minimere skattebetalinger for enhver pris. I den sammenhæng mener vi, at vi har en pligt til at oplyse meget præcist, hvordan vi ser på skat og hvilke holdninger vi har til skat. Vi vil gerne vise, at vi har en anden tilgang til skat, end offentlighedens billede af multinationale virksomheder”.
Hvilke risici og konsekvenser har, efter din vurdering, den manglende tillid?
”Hvis den offentlige oplevelse er, at virksomheder generelt ikke betaler skat, så kan det medføre yderligere regler, som ikke er hensigtsmæssige, er kontraproduktive eller øger risikoen for dobbeltbeskatninger, og som rammer os og alle de virksomheder, der har et ansvarligt forhold til skattebetalinger. Det kan grundlæggende hæmme international vækst og handel, der også er fundamentet for bl.a. at indfri FN’s Verdensmål.”
Anser du jeres nye skattepolitik som et aktivistisk tiltag, hvor I vil være mere i dialog med omverden om skatteforhold og påvirke udviklingen?
”Jo det kan du sige, idet vi vil gerne deltage i skattedebatten om lovforslag og rapporterer transparent om vores skatteforhold bl.a. for at ændre opfattelsen i offentligheden. I vores næste årsrapport oplyser vi fx om land-forland rapporteringer, hvilket ikke er et myndighedskrav. Vi ønsker altså at være så gennemsigtige som overhovedet muligt.”
Hvad vil I gerne opnå ved at være mere aktive i den offentlige skattedialog?
”Virksomheder har en stor rolle at spille for at opnå et troværdigt globalt skattesystem ved at deltage i debatten og informere åbent om egne skatteforhold. Det tror jeg gavner alle, og så er det vigtigt i den offentlige debat at skelne meget klart på den ene side mellem tiltag for at forhindre snyd og bedrag, og på den anden side almindelige skatteregler, som også skal være ensartede og forståelige.”
I oplyser om en balance mellem åben information og hensynet til forretningshemmeligheder. Hvilke områder referer I konkret til her, der gælder i jeres branche?
”Vi er ærlige omkring, at det er grænser for hvilke detaljer vi kan offentliggøre. Hvis offentliggørelse af skatteinformationer fx kan vise profitmarginer på konkrete kontrakter eller detaljer om forhandlinger med en leverandør kan det svække vores konkurrenceposition. Det er en balance, og det kan ofte være svært at finde den grænse. Men som sagt offentliggør vi nu også land-for-land skatteoplysninger, og det er ikke et myndighedskrav.”
Hvordan vil den nye skattepolitik få indflydelse på jeres forretning fremadrettet?
”Det er nødvendigt, at skattepolitikken er et levende dokument og ikke bare nogle principper, der ligger i skuffen. Der skal hele tiden arbejdes med skattepolitikken, og justeres når der er behov, og den skal fremtidssikres. Det har grundlæggende ikke ændret vores måde at drive forretning på, men det har ændret vores rapportering og dermed hvilke ting vi fokuserer på, når vi skal hente informationer. Det er desuden besluttet, at skattepolitikken årligt vurderes af bestyrelsen.”
I formulerer, at I ikke benytte skattely-lande ud fra et skattespekulativt perspektiv. Hvorfor er det nødvendigt eksplicit at formulere det?
”Skat er stadigvæk en omkostning, som vi skal forholde os til, men skat er også en del af en social kontrakt som skal overholdes. Så skatteomkostninger er ikke en hvilken som helst omkostning, der bare skal reduceres på hvilken som helst måde. Det er et komplekst område, men det afgørende er, at det ikke er skattepolitikken, der skal definere, hvilke forretningsområder eller lande vi investerer i. Nogle virksomheder vil af princip ikke etablere sig i skattely-lande. Det siger vi ikke, men fastholder, at der medfølger skatteansvar, når vi laver forretning. Ørsted vil gerne tilbyde grøn energi i hele verden, og vi mener ikke, at nogle lande udelukkes, så længe vi har mulighed for at tilbyde det under de regler, der gælder i det pågældende land.”
Fair skat er ikke et konkret Verdensmål – hvordan og hvor ser du, at skattepolitikker hænger sammen med indfrielsen af SDG’erne, som du nævner?
”Verdensmålene handler generelt om at skabe en bedre verden for alle, og jeg tror på, at den private sektor er helt afgørende for at indfri målene. Særligt i forhold til Verdensmål 16, effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner, er skattebetalinger vigtige. Har vi effektive institutioner giver det også bedre mulighed for at betale sin skat rettidigt og korrekt. Gennemtænkte og sammenhængende skattesystemer, der sikrer at skat bliver betalt der hvor profit skabes, spiller en helt afgørende rolle i opnåelsen af målene. Det er også det, som BEPS handler om. Regeringer og lande skal altså samarbejde om ensartede regler, der sikrer fair skat og sunde forretningsforhold. Det kræver naturligvis, at virksomhederne følger de regler, der stilles op og tager ansvar for at bakke op om de regler, der gælder.”
Hvilke anbefalinger kan du give virksomheder og myndigheder i relation til at styrke den manglende tillid til skattesystemet?
”Det er samarbejdet mellem myndigheder og selskaber som skal styrkes. Her mener jeg, at det er afgørende, at skattemyndighederne har ressourcer og kompetencer til at støtte virksomhederne i at betale den korrekte skat. De værktøjer og informationer som skattemyndighederne har i dag – fx selvangivelse, transfer pricing dokumentation og rapporteringer – burde i høj grad kunne benyttes til risikovurderingsværktøj for at kontrollere multinationale virksomheders skattebetalinger. Der kan man godt spørge, om der virkelig er behov for flere værnsregler og lignende, eller om det kun skaber en unødvendig compliancebyrde for både virksomheder og myndigheder. Men der er et potentiale for at optimere samarbejdet, mener jeg.”
