Interview: Danmark har brug for flere nysgerrige, passionerede og kritisk tænkende mennesker, vurderer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Han bringer fornyet politisk energi til forgængeren Søren Pinds idé om at genindføre et Filosofikum på universiteterne.
”Jeg vil gerne se, at flere mennesker rækker hånden op, når de er i tvivl og stiller det gode spørgsmål, fremfor kun at sige noget, når de kender svaret”, siger han i dette interview til Økonomisk Ugebrev Samfundansvar. Den nedsatte inspirationsgruppe om nyt Filosofikum fremlagde lige før sommerferien et oplæg .
Hvad er din ambition med at videreføre Søren Pinds projekt om et moderne Filosofikum på landes højere læreanstalter?
”Min tilgang til et Filosofikum er en forståelse af behovet for, at Danmark har brug for flere nysgerrige, passionerede og kritisk tænkende mennesker. Det udvikles bl.a. gennem indsigt i dannelse og en skærpelse af det akademiske fundament for at studere på et universitet eller højere læreanstalt.”
Handler projektet i bund og grund ikke om, at regeringen blot ønsker at få flest mulige på kortest tid gjort klar til erhvervsliv og arbejdsmarkedet?
”Nej, det er jeg ikke enig i. Det her handler om at gøre de studerende bevidste om at forholde sig kritisk til akademisk stof. Det handler om, hvordan man benytter dømmekraften og nysgerrigheden som en drivkraft. Det tænker jeg ikke er specielt erhvervsrettet, selvom jeg også håber de mennesker vi ansætter i vores virksomheder, ligeledes bidrager gennem kritisk tænkning og nysgerrighed. Jeg ser udvalgets arbejde som et oplæg til at acceptere, at det er ok at tvivle, og til at få fokus på at andre også har været i tvivl. Det er vigtigt at vide, at videnskabsteorien gennem historien har udviklet og ændret sig.
Hvilke behov eller mangler i uddannelsessystemet vurderer du, at Filosofikum skal dække?
”Jeg tror i udgangspunktet på, at man skal og kan gennemføre sit studie på normeret tid og samtidig fordybe sig. Så det handler ikke om fremdrift, men om robusthed i forhold til det pensum, som en længerevarende uddannelse kræver, at man som studerende kommer igennem.
Hvad handler den robusthed om, som du nævner?
”Filosofikum er en idé til at få de unge til at forholde sig på et mere abstrakt plan til det at være studerende. Jeg tror, de mangler nogle input på et mentalt plan. Jeg ser også, at mange føler sig stresset over at skulle i gang med et akademisk studie. De burde ikke være stressede, men i stedet føle sig privilegerede. Det kan måske udtrykkes i ordsproget ”Youth is wasted on the young”. Med det mener jeg, at det er muligt for mange unge at vende bekymringerne til en følelse af at være stolt og føle sig privilegeret. Det mener jeg, at et nyt Filosofikum kan bidrage til.
Hvordan kan filosofien være middel mod stress?
”Hvis du forstår, at andre har tvivlet, og at andre har stillet spørgsmålstegn ved metoder og anskuelser, så bringer det måske dig selv nærmere en accept af din egen tvivl. Jeg vil gerne bringe folk derhen, hvor de taler mere om deres fejl, deres tvivl og deres overvejelser i forhold til de beslutninger de tager. I stedet for det karikerede billede af, at succes bare er noget, der opstår over natten. Den opfattelse fører til tvivl og en følelse af utilstrækkelighed, fordi det ser ud til at alle andre har meget let ved at opnå succes. Jeg vil gerne se flere mennesker, der rækker hånden op, når de er tvivl og stiller det gode spørgsmål, fremfor dem, der kun siger noget, når de har svaret.”
Hvad er din vision for hvad disse nye ”robuste, mindre stressede og mere tvivlende” mennesker skal bidrage med, når de møder arbejdsmarkedet?
”Han eller hun skal skabe forandringer. Filosofikum handler om også at være bedre til at skabe forandringer, og bruge den nye viden som de unge med uddannelse kommer med. Det gælder også i forhold til ny teknologi. Ideen om forandringer henter jeg fra min iværksættertilgang, og jeg tror på, at mennesket grundlæggende har en meget stor skabertrang. Den skal vækkes, og jeg håber, at jeg kan pode de studerede til både at have et mandat til at skabe, og til en følelse af forpligtigelse til at forandre verden.”
Er der sammenhænge og ligheder mellem filosoffen og iværksætteren?
”Linket for mig mellem iværksættere og filosoffer er den kritiske spørgen ind til vaner og normer. Hverken iværksætteren eller filosoffen tager ting for givet. Mange gange bliver man iværksætter, fordi man spørger; kan jeg ikke gøre det bedre eller anderledes? Spørgsmålet skaber forandringer og der skal derfor være mere plads til at være kritisk og stille spørgsmål. I den israelske start-up verden, og i bogen ”Start-up Nation” (Start-up Nation: The Story of Israel’s Economic Miracle, Red.) refereres ofte til begrebet ”chutzpah”, der handler om at være fræk og stille spørgsmål til autoriteter. Det vil jeg gerne have mere af i Danmark.”
Hvad vil du gerne måles på, når du bliver ministeren, der genindførte Filosofikum i det danske uddannelsessystem?
”Jeg vil måles på tre perspektiver. Det første er om vores dygtige forskere og undervisere på universiteterne vurderer, hvorvidt Filosofikum, er en god idé, der giver mening. Den anden målestok handler om de studerende, der gennemgår forløbet. De skal vurdere, at det er spændende og givende. Det er tredje er om arbejdsgiverne både i det private og det offentlige giver udtryk for, at de ser de unge nyuddannede som mere professionelle til perspektiveringer og ræsonnementer – altså at det helt konkret kan mærkes, at filosofien skaber forandringer og værdi i det daglige arbejde.”
Hvordan vil du sælge ideen overfor de kommende generationer af studerende?
”Det vi i hvert tilfælde ikke skal gøre er, at de studerende opfatter uddannelse og Filosofikum som noget, der bare lige skal overstås. Det skal kunne noget mere, og det skal være noget, som de studerende går aktivt ind i. Det er også derfor, at det måske skal hedde noget andet, der er mere spiseligt. Udvalget forslår jo navnet Akademia. Det skal brandes og præsenteres som noget, der er dybt interessant.”
Hvornår sker der noget konkret i forhold til at fremstille lovforslag?
”Der vil være en proces med drøftelse med universiteterne og andre om, hvordan det kan struktureres, og hvordan det endeligt skal udformes. Dernæst skal jeg fremlægge idéerne for de øvrige partier, som jeg forventer vil bakke op. Jeg håber at se det første Filosofikum ved studiestart 2020.”
Alle universitetsstuderende skal på deres bacheloruddannelse igennem et bredt studieelement, som giver de studerende en række almene og brede akademiske kompetencer ved siden af deres faglighed. Det anbefaler Inspirationsgruppen om nyt Filosofikum i deres anbefalinger til, hvordan et nyt Filosofikum på universiteterne kan se ud.
