For at komme dertil skal Bidens
løfte om at nå nul drivhusgasemissioner inden 2050 realiseres.
Den nyvalgte kommende præsidents klimapolitik inkluderer investeringer på 1,7 billioner dollars i ren energi og grønne arbejdspladser og opfordrer til, at tilskud til fossile brændstoffer stoppes samt at der indeføres et forbud mod nye olie- og gastilladelser.Climate Action Tracker (CAT) – en nonprofit organisation, der følger regeringers klimahandling – vurderer, at hvis Biden’s plan blev opfyldt, ville den reducere drivhusgasemissionerne med ca. 75 gigatons kuldioxid inden 2050 og sikre en faldende global opvarmning med 0,1 ° C ved slutningen af århundredet. Men USA kan ikke gøre det alene.
For at sikre, at 1,5° målet er inden for rækkevidde, skal Kina holde fast ved sit løfte om at blive kulstofneutralt inden 2060, og EU, Japan og Sydkorea er alle nødt til at nå deres klimaforpligtelser, vurderer CAT. Det vil være kæmpe bedrift, men den er nu, med Biden i Det Hvide Hus, rykket tættere på.
“Dette kunne være et historisk vendepunkt: Med Bidens valg ville Kina, USA, EU, Japan, Sydkorea – to tredjedele af verdensøkonomien og over 50% af den globale drivhusgasemission – leve op til deres udmeldte forpligelser om nul drivhusgasemissioner fra midten af århundredet, “vurderer Bill Hare, administrerende direktør for Climate Analytics, en CAT-partnerorganisation, i en erklæring.
“Disse forpligtelser er meget tæt på, hvis ikke inden for, 1,5 målet og sætter for første gang nogensinde Parisaftalens 1,5 C-grænse inden for en realistisk afstand, ” siger Bill Hare.
I øjeblikket har verden retning mod en opvarmning op med 2,7 ° i slutningen af århundredet, ifølge CAT. Det vil bringer ekstreme storme, hedebølger, større havniveaustigning og i mange dele af verden mere tørke og ekstreme nedbørsmængder.
Parisaftalen, en pagt, der blev underskrevet i 2016 af næsten alle verdens lande, der sigter mod at begrænse den globale opvarmning til langt under 2° og fortsætte bestræbelserne på at begrænse den til 1,5 °
Biden har lovet at genindtræde i Paris-klimaaftalen (som præsident Donald Trump forlod) på sin første dag i kontoret og derefter gennem “et stort diplomatisk skub” forsøg på at “hæve ambitionerne for landenes klimamål.”
Biden udgav
en overgangswebsite i weekenden, der sætter
klimaændringer som en topprioritet for hans administration.
Han har lagt en køreplan for klimahandling til Covid-19-genopretning, der inkluderer investeringer i en lang række industrier.
Ikke længere en leder
USA er verdens næststørste forurener efter Kina. Da Trump meddelte, at han havde til hensigt at trække sig tilbage fra Paris-aftalen, signaliserede det, at Amerika ikke længere ville føre den globale kamp mod klimaændringer – og kritikere argumenterede for, at andre nationers indsats blev undermineret.
Under Trump blev snesevis af miljøbeskyttelses reger ryddet af bordet –
mange af dem gennemført under Obama.Andre store forurenere, såsom EU og Kina, signaliserede, at de ville opruste klimakampen. På FN’s generalforsamling i sidste måned meddelte den kinesiske præsident Xi Jinping, at Kina ville forsøge at blive CO2-neutral inden 2060. Og i de seneste uger
lovede Japan og Sydkorea
at nå netto-nul-emissioner inden 2050.
CAT vurderer, at USA tilslutter sig en bølge af lande over hele verden, der nu understøtter nul drivhusgasemissioner i midten af århundredet, herunder 127 nationer, der tegner sig for 63% af de globale emissioner.
