Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Læger uden Grænser: Aftaler om vacciner skal lægges frem for offentligheden

Joachim Kattrup

søndag 15. november 2020 kl. 14:54

Med coronavacciner på vej er det essentielt, at aftalerne om vacciner lægges frem for offentligheden. Det skal være tydeligt, hvad pengene er gået til. Og vi skal sikre, at medicinalfirmaerne ikke skruer priserne op for at få profit og dermed afskærer mennesker i fattigere dele af verden fra vaccinen, lyder det fra Læger uden Grænser.

Effektive vacciner er et vigtigt skridt mod at få bugt med COVID-19-pandemien. Derfor mener Læger uden Grænser, at det er en god nyhed, at Pfizer og samarbejdspartneren BioNTech har meldt ud, at deres potentielle vaccine har vist sig mere end 90 procent effektiv på baggrund af forsøgsresultater.

Udviklingen og fremstillingen af coronavacciner hos Pfizer og de andre medicinalproducenter, der kæmper om at få en vaccine på markedet, er gjort mulig af offentlige milliarder. Men producenterne er ikke meget for at lægge data om udgifter til udviklingen og om de aftaler, der er indgået om salg af vaccinerne, frem i offentligheden.

Men gennemsigtighed er afgørende, mener Læger uden Grænser.

Skatteborgere har krav på at se, hvad deres penge reelt er gået til. Og vi skal kunne sikre, at medicinalfirmaerne ikke skruer priserne på vacciner i vejret for at sikre profit og på den måde afskærer mennesker i fattigere dele af verden fra at få vaccinen, når den er klar. For kun hvis der bliver adgang til vaccinen for alle, kan vi få stoppet epidemien.

“Så længe vi ikke ved, hvad de her aftaler indeholder, er det medicinalvirksomhederne, der har magten til at bestemme, hvem der har adgang til vaccinen, hvornår og til hvilken pris. Vi er nødt til at kende til detaljerne for at kunne kræve, at vaccinerne sælges til overkommelige priser for alle,” siger medicinsk talsperson i Læger uden Grænser, Hanne Klink Epstein.

Derfor opfordrer Læger uden Grænser til, at regeringer presser på for, at producenterne lægger data frem.

”Hvis ikke regeringer nu og her kræver mere gennemsigtighed fra virksomhederne, så er adgangen til COVID-19-vacciner for alle, der har behov for den, i fare. Offentligheden har ret til at vide, hvad indholdet af aftalerne er. Midt i en pandemi er der simpelthen ikke plads til at holde sådan noget hemmeligt. Der er for meget på spil,” siger Hanne Klink Epstein.

Pfizer og BioNTech har bl.a. modtaget 2,5 milliarder dollars fra offentlige kasser, mens virksomheden AstraZeneca i samarbejde med Oxford University har fået over 1,7 milliarder dollars. For nyligt blev AstraZenecas aftale med det offentlige brasilianske forskningsorgan, Fundacão Oswaldo Cruz, offentliggjort, og deri var der nogle – ifølge Læger uden Grænser – bekymrende detaljer. AstraZeneca erklærer i aftalen, at pandemien er ovre i juli 2021, og derefter vil virksomheden kunne kræve høje priser af regeringen og andre, der ønsker at købe vacciner. Vacciner, som er betalt af skatteborgernes penge. Og vacciner, som der er enormt behov for til alle. Ikke kun til dem, der kan betale.

”Vi kan håbe på, at vi får enden på pandemien at se, når vaccinerne er kommet. Men det kræver tilgængelighed til vaccinen. Og den tilgængelighed har vi kun, hvis priserne holdes nede. Det bør ikke være virksomhederne, der afgør det,” siger Hanne Klink Epstein.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank