Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

PKA stiller klimakrav til verdens største bilproducenter

Joachim Kattrup

mandag 29. juni 2020 kl. 0:14

Sådan arbejder de 30 største investorer med aktivt ejerskab

Der skal flere el og brintbiler på vejene, hvis målene i Paris-aftalen skal indfries. Derfor stiller PKA nu grønne krav til en række af verdens største bilproducenter.

En effektiv grøn omstilling af transportsektoren er afgørende for at indfri målene i Paris-aftalen. PKA har derfor afdækket, om 15 af verdens største bilprocenter, som pensionskassen har investeret i, forholder sig ansvarligt til grøn omstilling, oplyser PKA.

I første omgang ekskluderer PKA ét bilselskab fra sine investeringer på grund af manglende fokus på klima, mens fem selskaber bliver sat under observation.

På den baggrund ekskluderer PKA det store kinesiske selskab Brilliance China Automotive, mens selskaber som Suzuki Motor og Hyundai Motor og Fiat Chrysler sammen med to andre er sat på PKA’s observationsliste. De resterende ni selskaber forbliver i PKA’s investeringsunivers.

Selskaberne har enten ikke haft en god nok klimastrategi, eller ikke været villige til at gå i dialog med PKA om deres klimaambitioner. I slutningen af 2020 tager PKA selskabernes indsats til revision.

”Det er afgørende for os, at bilproducenterne overvejer, hvordan de vil bidrage til den grønne omstilling. Det er ikke kun fornuftigt med tanke på klimaet, men også i investeringsøjemed. På sigt vil en manglende klimastrategi udgøre en investeringsrisiko for vores medlemmer. Er selskaberne ikke bevidste om det, er de ikke interessante investeringer for os”, siger Underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i PKA, Dewi Dylander.

Bilindustrien er nyt led på klimarejse

Det nye fokus på bilindustrien er en tilføjelse til PKA’s arbejde med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab overfor olie-, gas- og kulselskaber. Siden 2015 har PKA ekskluderet over 100 selskaber, der ikke var villige til at drøfte en grønnere retning og bidrage til indfrielsen af målene af Paris-aftalen. De samme krav stiller PKA nu bilindustrien.

”Vi spørger blandt andet ind til selskabernes håndtering af klimarelaterede risici, om de forholder sig aktivt til Paris-aftalen og hvis ikke, om de så er indstillet på at drøfte vores bekymringer og hvordan deres forretning kan blive mere bæredygtig fremover”, siger Dewi Dylander.

Det Internationale Energiagentur vurderer, at der i 2040 skal være 600 millioner el- og hybridbiler på gaden for at komme målene i Paris-aftalen nærmere. Køretøjer alene udgør næsten tre fjerdedele af hele transportsektorens CO2-udledning.

”Kravene til bilindustrien er PKA’s første initiativ overfor de selskaber, der gør brug af fossile brændstoffer. Transportsektoren står blandt OECD-landene for over halvdelen af det globale olieforbrug. Særligt transportsektoren skal derfor omstille sig fra benzin og diesel til el før forbruget af olie for alvor kan falde”, siger Dewi Dylander.

Fakta

•PKA er gået i dialog med 15 bilproducenter for at afdække selskabernes klimastrategier og de afledte finansielle risici. I dialogen med selskaberne har PKA arbejdet ud fra en metodik til at analysere hvert selskabs håndtering af klimarisici.

•På den baggrund har PKA ekskluderet Brilliance China Automotive fra sine investeringer. Suzuki Motor Corp, Hyundai Motor Co., Fiat Chrysler Automobiles, Subaru Corp og Mahindra & Mahindra er sat på PKA’s observationsliste.

•Metoden indeholder følgende elementer:

◦Håndtering af klimarisici: en analyse af hvert selskabs ledelses håndtering af de klimarelaterede risici, klimarelaterede initiativer og selskabets respons på investorernes forventninger.

◦Overensstemmelse med Paris-aftalen: en analyse af hvert selskabs klimarelaterede initiativer i tråd med Paris-aftalen.

◦Vilje til dialog: en analyse af hvert selskabs åbenhed over for dialog omkring investorernes klimarelaterede og finansielle bekymringer, herunder i hvilket omgang selskabet har reageret på PKA’s henvendelser.

https://www.pka.dk/aktuelt/seneste-nyt/2020/pka-stiller-klimakrav-til-verdens-storste-bilproducenter/

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank