Nordea, Danske Bank, Novo Nordisk, Lundbeck og ISS er gode ansvarlige investeringer, hvis man prioriterer sin investering på evnen til at tjene penge i forhold til omfanget af udledte CO2-emissioner. De fem bedste selskaber til CSR-rapportering i Danmark performer bemærkelsesværdigt godt på ESG-nøgletallet ’profit pr. ton CO2’, set i forhold til deres respektive globale peers. Undtagelsen er Carlsberg, der er langt efter konkurrenten Heineken på denne parameter.
Flere af de bedste danske virksomheder til CSR-rapportering – herunder Carlsberg, Nordea, Danske Bank, Novo Nordisk, Lundbeck og ISS – ligger generelt stærkt sammenlignet med deres globale peers på konkrete målbare resultater i CO2-regnskabet. Danmarks bedste selskaber til CSR-rapportering formår også på nøgletallene CO2-intensitet og Profit pr. Ton CO2 at levere resultater, der generelt er bedre end sammenlignelige globale peergruppe selskaber.
Det viser en opgørelse, Økonomisk Ugebrev Ledelse har udarbejdet af de fem bedste virksomheder på vores Top 100 Rating af CSR Rapportering, som vi bragte i seneste udgave.
”Jeg kan godt genkende, at der måske er et lille udskilningsløb i gang blandt danske virksomheder, når det gælder arbejdet med at skabe faktiske CO2-reduktioner. De, der gør det bedst helt generelt på den bredere CSR-agenda, har også en tendens til at være meget langt fremme mht. fokus på CO2. Der skabes helt sikkert gode CO2-resultater i denne gruppe af virksomheder. Samtidig ser jeg dog også, at mange mindre og mellemstore virksomheder arbejder meget seriøst med deres emissioner – men qua deres begrænsede kommunikationsmuskler får man nok ikke så nemt øje på disse resultater”, siger senior CSR-rådgiver Lars Konggaard fra konsulentvirksomheden CSR-rådgivning.dk.
Hvor Top 100 Rating af CSR Rapportering vurderede den generelle kvalitet af selskabernes CSR-rapportering på elleve målepunkter, viser nøgletallene på CO2-intensitet og profit pr. ton CO2 altså konkrete målbare resultater af indsatserne vedrørende energioptimering.
ESG nøgletal skal som hovedregel altid vurderes relativt i forhold til en given målestok. I denne analyse er selskabernes globale peers valgt, men det skal dog også ses i forhold til, at den samlede CO2 udledning fra industrien, ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik, har været stigende de senere år. Som bekendt handler den grønne omstilling også om at afkoble udledningen af CO2-emissioner fra den økonomiske vækst. I forhold til globale peers er Carlsbergs CO2-intensitet bedre end de tre globale peerselskaber, hvor det har væ-ret muligt at opgøre tallet, nemlig hollandske Heineken og belgiske Anheuser-Busch InBev.
Inddrages evnen til at tjene penge i forhold til CO2-udledninger i betragtningen klarer Carlsberg sig dog noget ringere. Carlsberg formår nemlig kun at generere 4.480 kroner i profit pr. et ton udledt CO2. Det er meget lidt indtjening selskabet skaber i forhold til CO2-udslippet, hvis man sammenligner med Heineken, der skaber over 14.000 kroner i profit pr. et ton udledt CO2 – mere end tre gange så høj indtjening pr. CO2 ton udledt fra produktionen.
I medicinalbranchen er både Lundbeck og Novo Nordisk i forhold til globale peerselskaber overlegne målt på nøgletallene CO2-intensitet og profit pr. ton CO2. Lundbeck er med en CO2-intensitet på 1,0 et mulehår foran Novo Nordisk med en CO2-intensitet på 1,15.
Begge danske medicinalselskaber lægger meget klart afstand til de globale konkurrenter. Det gælder især på evnen til at tjene penge pr. udledt CO2 ton. Her formår både Novo Nordisk og Lundbeck at distancere sig bemærkelsesværdig solidt med henholdsvis profit på 377.000 kr. og 248.000 pr. et ton udledt (scope 1 og scope 2) CO2 emissioner.
”Jeg synes, at der efterhånden er ved at udvikle sig et ret tydeligt mønster i mange store danske virksomheders arbejde med CO2-reduktioner. De virksomheder, der i disse år faktisk realiserer store reduktioner, har været så modige tidligere at sætte målbare mål, der på det tidspunkt var ret ambitiøse og af nogen måske endda blev anset for urealistiske. De har holdt fast i de oprindelige mål og brugt de nødvendige projekt- og udviklingsressourcer på at leve op til dem, hvilket de nu profiterer på”, siger senior CSR-rådgiver Lars Konggaard fra CSR-rådgivning.dk.
