Samfundsansvar

GF: GN Store Nords ledelse blev nedstemt om skattepolitik

Joachim Kattrup

mandag 12. april 2021 kl. 20:37

GN Store Nords bestyrelse skal mod sin vilje nu undersøge, om selskabet fra næste år skal rapportere om skattebetalinger land-for-land. Sådan blev udfaldet på selskabets generalforsamling, hvor flere store investorer stemte for et aktionærforslag om land-for-land skatterapportering. Et forslag som GN’s bestyrelse anbefalede at afvise. Land-for-land skatterapportering, og øget åbenhed, anses generelt for at være et centralt værktøj i den globale kamp mod aggressiv skatteadfærd. NGO roser aktionærerne for at være proaktive på området.

Bestyrelsen i GN Store Nord, med formand Per Wold-Olsen i spidsen, anbefalede et nej tak til LD Fondes og AkademikerPensions aktionærforslag om offentliggørelse af land-for-land skatteoplysninger fra regnskabsåret 2021. Samme forslag har ellers fået bestyrelsesopbakning i flere andre danske C25-selskaber – herunder bl.a. Chr. Hansen, Coloplast, Carlsberg og FLSmidth.

GN’s bestyrelse kunne dog ikke samle flertal til at afvise forslaget om at undersøge muligheden for øget gennemsigthed i GN’s skattebetalinger. Bestyrelsens indstiling om afvisning af forslaget prellede fuldstændig af på aktionærerne. Forslaget blev vedtaget på generalforsamlingen med to-tredjedele af stemmerne  – med støtte fra bl.a. både Danske Bank, Nordea og den engelske storinvestor Vanguard.

Bestyrelsen i GN Store Nord har dermed forregnet sig og tilsyneladende været helt ude af sync. med aktionærernes holdning til land-for-land skatterapportering. De seneste år har blandt andet Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk valgt at indføre land-for-land skatterapportering. Også på EU-niveau er land-for-land skatterapportering kommet tættere på lovgivning, idet EU rådet den 25. februar støttede et tilsvarende forslag.

GN-bestyrelsens argument imod forslaget på generalforsamlingen om at undersøge muligheden for land-for-land skatterapportering lyder: ”Vi finder ikke i øjeblikket, at der er den rette balance mellem offentliggørelse af detaljerede skatteoplysninger land for land og den konkurrencemæssige ulempe, det ville medføre.”

Bestyrelsen i GN vil ikke udtale sig yderligere om sagen, selvom gennemsigtighed er en formuleret værdi i selskabets skattepolitik. Ifølge Henriette Wennicke, IR-chef i GN Store Nord, opererer selskabet i en mindre branche med et fåtal af aktører, og det kan skade GN’s konkurrenceevne at blotte for mange oplysninger om skattebetalinger.

 

GN Store Nord har få konkurrenter og ingen andre i vores brancher oplyser om skattebetalinger land-for-land, fordi det vil skade konkurrenceevnen

 

”GN Store Nord har få konkurrenter, og ingen andre i vores brancher oplyser om skattebetalinger land-for-land, fordi det vil skade konkurrenceevnen. Fordelene opvejer ikke ulemperne i vores tilfælde,” siger Henriette Wennicke.

GN Store Nord offentliggør ikke stemmefordelingen af forslag på generalforsamlingen på trods af, at selskabet ellers bryster sig af at have stort fokus på netop gennemsigtighed. I bestyrelsens afvisning af forslaget hedder det, at ”GN acknowledges and supports the general move towards increasing transparency on corporate tax matters.”

Hos LD Fonde har man forståelse for GN-bestyrelses holdning, men man mener samtidig, at gennemsigtighed måske ikke er så farligt, som GN’s bestyrelse giver udtryk for.

 

Grundlæggende mener vi også, at der er en præmie at hente for selskaberne ved at være transparente og gå forrest i kampen mod aggressiv skatteplanlægning

 

”Processen varetages af AkademikerPension, og der har været dialog med alle selskaberne, inden forslaget er blevet indsendt. Vi forstår godt GN’s bekymringer, som vi også har hørt andre steder på trods af, at bestyrelserne altså her har indstillet at stemme for forslaget. Grundlæggende mener vi også, at der er en præmie at hente for selskaberne ved at være transparente og gå forrest i kampen mod aggressiv skatteplanlægning. Det er også derfor, vi er med som forslagsstiller,” siger Kristoffer Fabricius Birch, aktiechef i LD Fonde.

I GN Store Nords skattepolitik kan man læse, at selskabet måler sin “konkurrencedygtige skat” mod konkurrenterne. ”When evaluating whether GN’s tax level is competitive it is compared to the Peer Group,” hedder det. Ifølge Henriette Wennicke betyder det dog ikke, at selskabet konkurrerer på skatteomkostninger.

”Vores skattebetalinger følger altid lovgivningen, og vi konkurrerer på innovation, aldrig på skat. Vores tilgang til skat bygger på, at vi altid betaler den skat, vi skal, at vi er korrekte og lever op til de lovpligtige krav, der stilles,” siger Henriette Wennicke.

Fra NGO-verdenen, der i flere år har arbejdet på mere gennemsigtighed i skattebetalinger, er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch, glad for, at investorerne nu er begyndt at stille konkrete krav.

”Det er meget positivt, at investorerne er proaktive på krav om gennemsigtighed i skatteforhold og ikke bare forholder sig passivt til spørgsmålet. Gennemsigtighed løser ikke problemet i sig selv, men det giver mulighed for at vurdere, om selskaber har en aggressiv skatteplanlægning,” siger Lars Koch.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Sparekassen Sjælland-Fyn søger filialsupporter med speciale i bolig og kreditsager
Holbæk
21-05-2021
Finanstilsynet søger vicekontorchef til tilsynet med investeringsfonde & banker på investeringsområdet
København
18-05-2021
PensionDanmark
PensionDanmark søger medlemsrådgiver i Jylland
Jylland
01-06-2021
PenSam søger jurist i Farum – vikariat
Farum
07-06-2021
Sparekassen Kronjylland søger virksomhedsanalytiker
Randers
17-05-2021
Forsyningstilsynet søger analytisk økonom til udvikling, overvågning og regulering af elmarkederne
Frederiksværk
25-05-2021
Orifarm Group A/S søger Finance Process Specialist
Odense
31-05-2021
Compliance Officer til Compliance i Sydbank
Aabenraa
16-05-2021
Obligationsanalytiker til Sydbank i Aabenraa
Aabenraa
21-05-2021
SEGES søger specialist i ejendomsbeskatning
Aarhus
31-05-2021
Kreditmedarbejder til bankens hovedkontor i Ringkøbing
Ringkøbing
31-05-2021
SAGRO søger dygtig og topmotiveret skatte- og selskabsspecialist
Holstebro, Herning, Billund, Esbjerg
31-05-2021
Landbrug & Fødevarer søger CHEFØKONOM
København
20-05-2021
SEGES søger Skattespecialist
Aarhus
31-05-2021
Kreditanalytiker med fokus på creditscore til Sparekassen Kronjylland
Randers
17-05-2021

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]