Samfundsansvar

Robert Uggla: Vi risikerer at få udygtige bankbestyrelser

Morten W. Langer

søndag 03. maj 2020 kl. 19:51

CEO i A.P. Møller Holding, Robert M. Uggla, er stærkt kritisk overfor de vilkår, danske myndigheder i dag opstiller for bestyrelsesmedlemmer i danske banker. ”Vi risikerer at få mindre erfarne og mindre dygtige bestyrelsesmedlemmer til at styre bankerne”, lyder budskabet.

Hovedaktionæren i landets største bank, A.P. Møller Holding, som i realiteten har stået bag en paladsrevolution i Danske Bank, frygter, at det fremover bliver vanskeligere at finde kompetente, dygtige og erfarne bestyrelsesmedlemmer til finansielle virksomheders bestyrelser, fremgår det af selskabets netop offentliggjorte årsrapport.

I rapporten skriver CEO Robert M. Uggla, at det særligt i Danmark er en problemstilling at finde kvalificerede bestyrelsesmedlemmer til banker:

”As owners and through our participation in several board nomination committees, we are seeing a worrying trend that many qualified directors no longer have an interest in joining the boards of financial institutions, especially in Denmark.”

Robert M. Uggla har uddybet sine synspunkter overfor Økonomisk Ugebrev.

ØU: Har I forslag til, hvordan man håndterer den konkrete problemstilling, som gør det vanskeligt at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med den nødvendige erfaring/fagkompetence?

Robert M. Uggla: ”Generelt er ansvar og arbejdsomfang stigende for alle bestyrelser. Stigningen er større for børsnoterede end for private virksomheder, og den finansielle sektor er i en kategori for sig selv. Finanskrisen havde mange negative konsekvenser. Men den afstedkom også en nødvendig øget risikostyring af den finansielle sektor. Branchen er som helhed i dag bedre styret, men det har også ændret arbejdet for en bankbestyrelse væsentligt.”

Videre siger han herom:

”Der er nu langt, langt mere materiale af regulatorisk karakter, hvilket øger forberedelsestiden signifikant, og det kræver væsentligt flere og længere møder. Det ændrer også mødernes karakter, fordi forretningsudvikling ofte må vige for compliance. Der er nødt til at være en fornuftig balance, således at bestyrelsen også har tid til at diskutere strategi, digitalisering og innovation – alt for at sikre, at banken forbliver relevant for sine kunder og for samfundet.”

Vurderer I generelt, at et højt bestyrelseshonorar gør det lettere at tiltrække de nødvendige kompetente bestyrelsesmedlemmer?

”Først og fremmest skal man være opmærksom på og anerkende den store opgave, man pålægger det enkelte bestyrelsesmedlem. Den finansielle sektor vil samlet set ikke kunne blive ved med at tiltrække kompetente ledere og bestyrelsesmedlemmer, hvis man ikke kan betale efter markedsvilkår og indsats. Men hvis vi ønsker samfundets bedste bestyrelsesmedlemmer til at passe på vores banker, handler det dog ikke kun om honorar. Der er en række konkrete udfordringer, som gør bestyrelsesrollen i en bank mindre attraktiv. For det første er der for lidt tid til at diskutere forretningsudvikling. Sådan lyder budskabet fra mange af de personer, som jeg taler med om bestyrelsesarbejde i den finansielle sektor.”

 

bankerne blevet en politisk boksepude

Videre siger Robert M. Uggla:

”For det andet er der begrænsninger på, hvor mange andre bestyrelser, de enkelte medlemmer i en bankbestyrelse nu må sidde i. For det tredje er ansvaret steget markant – med konkrete sager såsom Amagerbanken, hvor bestyrelsesmedlemmer i banker bliver gjort økonomisk personligt ansvarlige. Og sidst er bankerne blevet en politisk boksepude. Det er paradoksalt, at regeringen nu kritiserer en bank for ikke at tage nok risiko for samfundets skyld, samtidig med at man holder ledelse og bestyrelse personligt ansvarlige for risikostyring.”

”Aktionærerne har skiftet en stor del af bestyrelsen ud i Danske Bank, og banken har en ny CEO og CFO. Bankens kompetente ledelse og mange dygtige medarbejdere har behov for en bred opbakning fra hele samfundet, hvis Danske Bank skal forblive en finansielt stærk og langsigtet succesfuld bank i Danmark”, slutter Robert. M. Uggla.

I årsrapporten skriver han også, at risikoen for et personligt erstatningsansvar udgør en barriere: “Potential directors express concerns about the personal liabilities of being on a bank board (exemplified by the Amagerbanken case), an overwhelming work burden (a single board meeting of a Danish bank may include more than a thousand pages of pre-reading) and with less time available in the boardroom for strategic, commercial and technology related topics.”

I årsrapporten opfordrer Robert M. Uggla politikere og regulatorer til at følge – og forholde sig til – den aktuelle udvikling og den samfundsmæssige problemstilling:

”Politicians and regulators should closely follow this development as the Nordic financial sector needs directors with integrity, who hold relevant experience and domain expertise, including from the financial sector and from the technology sector. From our vantage point, making a director’s role more attractive in financial institutions is as pressing as it is paramount for the long-term viability of the sector. Regulation alone, will not create a better banking system. We need to be able to attract the best qualified managers and directors to the sector.”

 

Perspektiver og baggrund for kritikken

I fortsættelse af Robert M. Ugglas kritik har Økonomisk Ugebrev stillet spørgsmål til Finanstilsynet for to uger siden om, hvorvidt myndighederne overvejer, hvordan man kan håndtere denne problemstilling, dog uden at have fået et svar. Og til kritikken fra Robert M. Uggla skal man særligt være opmærksom på tre forhold, som har givet Danmark og danske bestyrelsesmedlemmer en negativ særstilling:

For det første hænger den seneste dom omkring erstatningsansvar i Amagerbanken stadig i luften, som en ekstrem stramning af det hidtidige erstatningsansvar for danske bankbestyrelser.

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet Amagerbank-dommen , som umiddelbart går helt på tværs af det generelle udgangspunkt om the business-judgement-rule. Altså at der skal være stort frirum til at træffe forretningsmæssige beslutninger, også de dumme, uden at der kan gøres ansvar gældende.

Den tidligere Amagerbank-bestyrelse med advokat N.E. Nielsen i spidsen, som ikke var ansvarlig for selve konkursen (det var den bestyrelse, som hovedsageligt var udpeget af Finansiel Stabilitet), blev pålagt erstatningsansvar i Østre Landsret.

I artiklen skriver vi, at ”på ét konkret forhold konkluderer dommerne, at ledelsen har ageret ansvarspådragende, nemlig omkring forlængelse af en valutaramme på over 1 mia. kr., som reelt var på bankens egen regning på grund af kundens manglende betalingsevne. Som det er gennemgået i dommen, kan man udefra set udmærket godt forstå, at det havde været hensigtsmæssigt, at bankens ledelse havde lukket valutarammen ned tidligere. Og hele sagen står og falder med dette.”

Men det var altså en forretningsmæssig beslutning, som også kunne være gået den anden vej. Grundlæggende er der altså tale om en markant skærpelse af bestyrelsesansvaret i Danmark.

For det andet har den nye retstilstand givet anledning til at erfarne bestyrelsesmedlemmer fremover vil stille helt andre krav før de siger ja til at indtræde i en finansiel bestyrelse.

I Danske Banks indkaldelse til generalforsamlingen (som er udskudt) foreslår bankens bestyrelse, at banken skal dække eventuelle pålagte erstatninger for de enkelte bestyrelsesmedlemmer, som ligger ud over det beløb, ansvarsforsikringen dækker.

Baggrunden er ikke bankens hvidvasksag, men dels det forhold, at der ikke kan tegnes ledelsesansvarsforsikringer på det fornødne beløb, og dels det forhold, at den nye danske ledelsesansvarspraksis gør det højst usikkert, hvad bankens bestyrelse kan ryge ind i af ansvarsager.

I bankens indkaldelse til generalforsamlingen hedder det, at ”den ledelsesansvarsforsikring, som Danske Bank har tegnet for 2020, har en samlet dækningssum på EUR 85 mio.

Denne dækningssum er efter bestyrelsens opfattelse langt fra tilstrækkelig, henset til størrelsen af Danske Banks forretning og de risici, der er forbundet med denne forretning, herunder en betydeligt øget risikoeksponering under hensyntagen til dansk og international regulering samt relevante myndigheders håndhævelse heraf.

Danske Bank har forsøgt at tegne forsikring på et højere niveau, men det har ikke været muligt på grund af begrænset kapacitet på ansvarsforsikringsmarkedet.”

Det påpeges, at den ekstra egendækning ikke gælder ekstra erstatning vedrørende ”et bestyrelsesmedlems eller en ledende medarbejders opnåelse af personlig fortjeneste eller fordele, som vedkommende ikke var berettiget til, eller forsætlige kriminelle handlinger, som et bestyrelsesmedlem eller en ledende medarbejder måtte begå, og forsikringen undtager tillige dækning af krav, som på nogen måde er relateret til eller udspringer af Estland-sagen.”

For det tredje er det velkendt, at de danske regler for ledelse og styring af pengeinstitutter er meget detaljerede, og de pålægger bankernes bestyrelser en meget høj grad af detailstyring.

Formelt set kan det blive let at finde huller i osten ved en ansvarssag. Det detaljerede styringsregime i Danmark skyldes også, at mange af provinsbankernes bestyrelser ikke har stærke faglige kompetencer indenfor bankdrift, finans, regnskab og risikostyring, og det stiller ekstra krav til detailstyringen.

Baggrunden for mange bestyrelser uden skarpe fagkompetencer bunder i en struktur med ejer- og stemmeretsbegrænsninger, som udelukker et professionelt eksternt ejerpres.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Finans

Her er forklaringen på provinsbankernes opjusteringsbølge

I tiden op til den aktuelle regnskabssæson har der været en stribe børsmeddelelser om opjusteringer af årsforventningen. Efter de første konkrete regnskaber, fra Skjern Bank og Nordea, begynder der…
Finans
Pressede pensionsselskaber genstarter omvalgsbølge væk fra garantier
Formue
Waturu nedjusterer – og udskyder også børsnotering af det andet datterselskab, Aquaturu
Formue
DAX Future: Nedturen i europæiske aktier ligner nu marts-krakket
Samfundsansvar
Finans Danmark klar med værktøj til måling af CO2-aftryk
Samfundsansvar
UK pensionspulje vælger Nordea AM til klimastrategi i milliardfond
Formue
Alt falder: Aktier, renter, guld, olie og kobber. Recession forude ?
Samfundsansvar
Rigsrevisionen: Ministerierne har kun undtagelsesvist arbejdet med verdensmål
Formue
DAX Future: Alle advarselssignaler blinker nu, optræk til aktiekrak
Finans
Danske Bank opjusterer med op til 4,5 mia. kr, svarende til +50 procent
Formue
S&P Future: Aktiemarkeder balancerer på knivsæg: Nu skal 3400 holde, ellers….
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Finans
En Gamechanger: Hver fjerde nye pensionskrone ryger i klimainvesteringer
Ledelse
Mediernes anti-demokratiske fadæse i MeToo-debatten
Life Science
Se videopræsentationer: Opsamling fra Økonomisk Ugebrevs Life Science Investorkonference

Seneste nyt

Formue
DAX Future: NU skal de europæiske aktier holder stand, ellers kraftig nedtur
Finans
Update: Danske Bank om Ugen, der kommer
Life Science
Corona-nyt: Vi nærmer os en vaccine
Formue
Stoxx: Europæiske health care aktier fortsat under pres pgr af ventet Biden sejr
Finans

Danske Bank: Maersk: Moodys lifts outlook to Positive from Negative on Baa3 rating

Læs hele meddelelse fra Danske Bank her.  Maersk (MW): Moody’s has lifted the outlook on the Baa3 rating to Positive from Negative. This follows “very strong performance amidst the…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Dilemmaer i det aktive ejerskab
Finansiering af den grønne omstilling
Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Den danske banksektors lange vej mod konsolidering?
Formue
Langers Skarpe Aktiemarkederne robuste under overfladen, indtil videre
Formue
Stoxx: Europæiske bankaktier 3% oppe i dag, har givet købssignal
Formue
SAS: Europæiske flyselskab-aktier holder sig nogenlunde stabile, men ..
Life Science
Forbedret risk/reward i Lundbeck
Formue
SAS emission fuldtegnet, obligationsejer får deres nye aktier i dag, fredag.
Formue
US: Stigning i obligationsrenten indikerer fortsat en gamechanger på finansmarkedet
Samfundsansvar
Ny database afslører investorers kontroversielle investeringer
Formue
IPO Watch: ØU lancerer Kvalitetstjek af nynoterede selskaber
Formue
ØU Trader: Porteføljen har afkast på 23,9% i 2020
Samfundsansvar
Her er de overbetalte topchefer i dansk erhvervsliv
Finans
Pensionssektor må tære på egenkapital for at opfylde garantier
Finans
Solar: Rekordafkast i 2020 blåstempler digital strategi
Finans
Gensidige anklager om fusk mellem Waturus CEO og ex-CFO
Finans
Ledelser i Alpha og Qudos Insurance afsløret i millionfusk

Seneste nyt

Finans
Ny smittebølge: Halvdelen af EU’s SMV virksomheder er i konkursrisiko
Ledelse
Rob de Ridder ansat i 2015: ”Det skete på din vagt”

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Husk at indfrielse af konvertible obligationer kan medføre beskatning
EU-Kommissionen vil genoprette økonomien med en kapital­markeds­union
Fast ejendom i selskaber – fra 2023 og frem
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X