Ved indgangen til 2018 udvikler ESG, aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer sig stærkere end nogensinde, både når det gælder udbredelsen og de metoder, der anvendes. Her er et overblik over ti af de vigtigste initiativer og trends indenfor området, skriver direktør Erik Alhøj fra Engagement International i denne gennemgang:
1) Nye vejledninger og anbefalinger: Det danske Erhvervs- og Vækstministerium udsender i slutningen af januar en ny vejledning om ansvarlige investeringer. Heri anbefales det bl.a., at danske institutionelle investorer påvirker kontroversielle virksomheder gennem aktivt ejerskab i stedet for at ekskludere dem. Det supplerer en vejledning om aktivt ejerskab udsendt for godt et år siden. Herudover forbereder EU nye anbefalinger på området.
2) OECD Guidelines og UN Guiding Principles er ny overordnet ESG ramme: Den nye danske vejledning anbefaler investorerne at følge ”OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder” og især ”Responsible Business Conduct for Institutional Investors”.
3) Impact investeringer og FN’s 17 verdensmål: I den nye vejledning henvises der til, at OECD Guidelines også sikrer overensstemmelse med UN Guiding Principles on Business and Human Rights og UN Global Compact, og kan derudover bidrage til FN’s 17 Verdensmål. I såkaldte ”impact-investeringer” flytter stadig flere investorer en del af deres fokus fra negative ESG risici til positive forretningsmuligheder med stor social og miljømæssig effekt i forhold til fattigdom, vand eller andre verdensmål.
4) Klima højst på dagsordenen: Den globale opvarmning er blevet det absolut vigtigste ESG tema efter Paris aftalen og anbefalinger fra Financial Stability Board om hvordan virksomheder og investorer skal integrere klimaforholdene i deres finansielle rapportering.
5) Nye ESG fokusområder: ”Moderne slaveri”, skattemanipulation, kønslig ligestilling, datasikkerhed og tobak er nogle af de ESG forhold, som har stigende internationalt fokus.
6) Bedre ESG rapportering: Øget åbenhed og kvalitet i rapporteringen om ESG er blandt hovedmålene i det fælles fondsbørsinitiativ The Sustainable Stock Exchanges (SSE), Finansforeningens Nøgletalsvejledning, samt flere initiativer til ”integrated reporting”.
7) Udbredelse til flere aktivklasser: Ansvarlige investeringer er bedst funderet, når det gælder børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Statsobligationer og grønne obligationer er også godt med. Derudover ses de første initiativer, når det gælder ejendomsmarkedet, private equity og alternative investeringer i infrastruktur, vindmølleparker, mikrofinans m.v.
8) Kommunerne udvikler processen: I takt med at danske kommuner og regioner investerer stadig mere i aktier og obligationer, stiger interessen for at være aktive ejere og investere ansvarligt som andre danske institutionelle investorer.
9) ESG og aktivt ejerskab også for passive investorer: Hidtil har såkaldt passive investorer, som investerer efter udvalgte aktieindeks til lave omkostninger, været mindre interesserede i ESG, fordi de har svært ved at udelukke kontroversielle selskaber. Men med Blackrock i spidsen er en lang række af verdens største passive investorer i stigende grad begyndt at tage hensyn til ESG og påvirke problematiske forhold gennem stemmeafgivning på selskabernes generalforsamling. Det førte bl.a. til at Exxon sidste år mod ledelsens vilje blev presset af aktionærerne til at fremlægge en klimastrategi i 2018.
10) Stærk kritik af proxy voting: Et stærkt voksende antal institutionelle investorer optræder som aktive ejere ved at stemme gennem særlige proxy voting selskaber. Det tvinger mange børsnoterede selskaber til at forbedre deres ESG forhold. Samtidig kritiseres proxy voting selskaberne for manglende åbenhed og forståelse for selskabernes situation. Det gælder særligt i USA, hvor Trump regeringen forsøger at stække investorernes indflydelse.
Artiklen er skrevet af Erik Alhøj, direktør for Engagement International, som rådgiver institutionelle investorer om aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer i samarbejde med MSCI ESG Research.
