Dansif: Mudret rapportering om verdensmål bremser udvikling

De nordiske investorer og kapitalforvaltere er enige om, at verdensmålene de kommende år får stigende betydning for finanssektoren og dens interessenter. Men formen og omfanget af oplysninger, som investorerne rapporterer efter, er meget forskellige.

Mangel på troværdige rapporteringsmetoder og solidt datagrundlag er problemet, konkluderer ny analyse fra Dansif, foreningen for organisationer med interesse for ansvarlige investeringer. Flere investorer har sat arbejdet på standby.

Dansif, foreningen for organisationer med interesse for ansvarlige investeringer, og dens kollegaforeninger i Sverige og Finland har undersøgt 17 nordiske institutionelle investorers og kapitalforvalteres perspektiv på rapportering om verdensmålene.

Undersøgelsen giver et overblik over en række rapporteringsmetoder og forsyner gennem interviews læsere med information om, hvordan finansielle aktører rapporterer på verdensmålene, samt hvilke udfordringer, de ser i fremtiden.

Mens det er helt entydigt, at de nordiske investorer anser verdensmålene for vigtige, kan de ikke enes om, hvordan de skal kommunikere om dem.

Mangel på ensartede og troværdige rapporteringsmetoder er problemet. Desuden mangler de underliggende pålidelige data til at understøtte rapporteringen.

Investorer savner en større grad af ensartethed og adgang til data

”Rapporten er udtryk for, at mange nordiske investorer aktivt arbejder med og prioriterer Verdensmålene i deres arbejde, men at de investorer, der er med i undersøgelsen, savner en større grad af ensartethed til data, i adgangen til data og til den måde, investorer måler impact fra investeringerne,” siger Rasmus Juhl Pedersen, formand for Dansif. Det er centrale emner, som Dansif vil tage op i sin opfølgning på undersøgelsen, oplyser han.

Det skorter ellers ikke på forslag til, hvordan verdensmålene kan integreres i den finansielle rapportering. Rapporten gennemgår ikke færre end ni forskellige muligheder, hvor forslag fra UN Global Compact, Global Reporting Initiative og PRI – Principper for ansvarlige investeringer – er de mest velkendte.

Men også nyere initiativer som Future Fit præsenteres med en fin forklaring og oversigt over illustrative eksempler.

Hver rapporteringsmetode rummer igen andre elementer og logikker. Og netop de mange forskellige tilgange og helt frivillige metodikker opleves som en udfordring af investorerne.

“Alle disse rapporteringsretningslinjer er omfattende på teoretisk niveau. Men jeg kan ikke se, at dataene er tilgængelige. Der er en klar uoverensstemmelse mellem den teoretiske og intellektuelle måde at tænke impact på i disse rammer, og hvad data faktisk kan vise.”

Sådan lyder det fra en af interviewpersonerne på spørgsmålet om, hvilken rapporteringsmetode, der er mest lovende.

En anden af interviewpersonerne stemmer i: ”Investorer har måske ikke reflekteret nok over verdensmålene. Vi er så fokuserede på rapporteringen. Men der er ikke nok refleksioner over, hvordan vi rent faktisk bidrager til verdensmålene, dvs. hvordan vi påvirker den virkelige verden.”

Learning-by-doing-tilgang

Rapporten konkluderer, at både rapporteringsformat og begrænset datagrundlag besværliggør investorernes muligheder. Det har fået flere til at sætte den fortsatte udvikling på standby.

I stedet forslår flere i rapporten en learning-by-doing-tilgang, der kan være med til at udvikle en fælles best-practice. Men flere investorer ser sig ikke i stand til at øge rapporteringskvaliteten, før datagrundlaget er mere udviklet.

”Investorer oplever, at verdensmål-rapportering udvikler sig meget hurtigt. Men flere siger, at de i øjeblikket ikke vil engagere sig mere, da datakvalitet og datadækning stadig er for lav,” hedder det i rapportens konklusion.

Investorerne er dog enige om, at det i fremtiden vil ændre sig, og dermed vil troværdigheden også øges og mindske risikoen for beskyldninger om greenwashing i verdensmå-lenes navn.

Investorerne forventer, at efterspørgslen på information om verdensmål vil stige og det vil medføre, at også datakvaliteten vil øges. Et konkret område, hvor investorerne har stor mangel på data er på negative påvirkninger på verdensmålene.

Generelt er intentionerne blandt investorerne at rapportere på både positive og negative resultater, som flere af de helt store investorer også er begyndt på. Det er bl.a. konsekvensen af helt nye principper for ansvarlig bankdrift – Principles for Responsible Banking, der blev underskrevet på FN’s topmøde om klima.