CIP-ejere får rekordoverskud trods kæmpe tab for kunderne

Den seneste årsrapport fra CIP viser det største overskud nogensinde på knap 400 mio. kr. til deling mellem de fire partnere. Det kommer samtidig med nedskrivninger i milliardklassen i CIP-fondene. CIP’s ledelse har ellers sagt, at der ikke ville komme tab. Nu bliver det sværere for CIP at tiltrække nye penge og kunder, vurderer eksperter.

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er den største succeshistorie på den danske finansielle scene i nyere tid. Men partnernes private selskab er havnet i alvorlige forklaringsproblemer over for investorerne i pensionssektoren.

CIP har fået stort set alle pensionsselskaber med ombord, og i mange år har der også været høje afkast. Men nu er det kun de fire CIP-partnere, der fortsætter med at skovle penge ind i deres egen virksomhed. Pensionskunderne oplever tab og nedskrivninger i milliardklassen.

Sidste år mistede medlemmerne i PensionDanmark op til 38 pct. af deres investering i CIP-fondene, hvilket i kroner og øre mundede ud i et tab på lidt mere end 2 mia. kr., viser PensionsDanmarks regnskab. Tabene ramte også en lang række andre pensionsselskaber (se artikel næste side).

Skarpere krav

”Jeg vil mene, at det er en god anledning for pensionskassernes medlemmer til at følge mere med i, hvad deres omkostninger til investering er. Og om de vil acceptere, at deres opsparing går til, at pensionsselskaber kan profilere sig med et grønt image, som er næsten umulig at gennemskue med hensyn til såvel bidrag til klimaet som netop omkostninger og risiko,” siger investerings- og pensionsrådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet.

Men det er ikke bare pensionskassernes medlemmerne, der nu bør reagere. Også pensionsbranchen vil stille skarpere krav til den type investeringer fremover efter de store tab.

”Der er ingen tvivl om, at rentestigninger i 2022 generelt har ramt de såkaldte alternative investeringer hårdt. Det ser ud til, at de relativt høje renter og høj inflation har bidt sig fast for en periode. Fremover vil projektrisikoen nok være noget, pensionsbranchen er mindre tilbøjelig til at tage. Og afkastkravene til grønne investeringer er helt sikkert højere nu end før,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Milliardtabene må komme som en kæmpe overraskelse for pensionssektoren. For i efteråret, da CIP’s konkurrenter var ude i lignende milliardnedskrivninger, udsendte partnerne i CIP i al stilhed et brev til deres investorer i den danske pensionsbranche, hvor de forsikrede dem om, at CIP havde situationen under kontrol.

Brevet blev sendt ud samtidig med, at Økonomisk Ugebrev var i fuld gang med at researche artikler om, hvor hårdt CIP var ramt af de samme tab, som sendte Ørsteds aktiekurs i dørken.

Budskabet i brevet var bl.a., at CIP’s projekter i USA ikke var i farezonen, at man ganske vist godt kunne mærke branchens udfordringer, men at nedskrivninger også blev fulgt af opskrivninger. Den beroligende melding fra CIP kom samtidig med, at Ørsted faldt 30 pct. på børsen, og nu viser det sig altså, at CIP har været tvunget til nedskrivninger i samme størrelsesorden.

Økonomisk Ugebrev har spurgt CIP, om brevet tegnede et retvisende billede. Vi har også spurgt CIP, om interessen fra nye investorer er dalet her i foråret efter nedskrivningerne i fondene. Det havde man dog ikke lyst til at svare på i CIP, der blot sendte en mail om, at investeringerne er langsigtede.

”Det er ikke retvisende at se på fondenes årsrapporter for enkelte år, da CIP’s fonde er langsigtede investeringer. Gennem flere år har vi leveret solide afkast til vores investorer, og fondene har et forventet gennemsnitligt årligt afkast over fondenes løbetid på mere end 10 pct. Det er der ikke ændret ved,” hedder det i en kommentar. CIP tilføjer, at årsrapporter ikke kan bruges til performancemåling, og at investorernes orienteres særskilt om dette bag lukkende døre.

Carsten Vitoft