Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Guldfugle i strid med pensionsbranchen om åbenhed

Carsten Vitoft

torsdag 10. august 2023 kl. 17:40

CIP tjener 700 mio. kr. trods tab til pensionister

Danske pensionskasser lader Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) forvalte et tocifret milliardbeløb, men de oplyser intet som helst om det til medlemmerne. Disse får altså intet at vide om CIP’s afkastresultater, omkostninger eller den eksorbitant høje bonusaflønning af partnerne. Eksperter mener, at det går den forkerte vej med åbenheden om danskernes pensioner.

Afkastet på investeringerne hos CIP ligger på den rigtige side af 10 pct. årligt, og pengene nærmest vælter ind hos de tidligere guldfugle fra Ørsted, der nu lever af at forvalte pensionskroner for pensionssektoren. Det går rigtig godt. De fire CIP-seniorpartnere har over de seneste år hver især alene i udbytte hævet mere end 100 mio. kr.

Men her hører åbenheden om guldfuglenes forhold til den danske pensionssektor også op. For ret meget mere kan man ikke få at vide om bl.a. afkastresultater, hvad pensionsopsparerne betaler i omkostninger, eller hvor høje CIP-cheferne bonusserne reelt har været i de senere år.

Som det sidste år fremgik af Økonomisk Ugebrevs magasin Danmarks 100 Rigeste, er hver af guldfuglene blevet milliardærer på under ti år.

Svært at gennemskue
”Jeg kan godt forstå, hvis almindelige mennesker reagerer på så voldsomme aflønninger fra forvaltning af deres pensionsordninger. Der bør som minimum være åbenhed om afkast og aflønning her. Men jeg synes sådan set også, at vi burde vide lidt om den risiko, der løbes med folks pensioner. Almindelige mennesker har jo ikke en reel chance for at se ind i hverken det ene eller det andet selskab. Lige præcis her er der jo netop ikke et marked at skele til, når der er tale om alternativer investeringer, som ikke handles på en børs”, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Pensionskasser som Lærerne, Lægerne, Pædagogerne, AP Pension og PFA har ladet de tidligere guldfugle fra Ørsted forvalte deres pensioner. Men hverken de enkelte pensionskasser eller CIP selv ønsker at oplyse noget som helst konkret om, hvad pensionsselskaberne, CIP-partnerne eller for den sags skyld pensionskunderne får for at overdrage deres pensionsmilliarder til guldfuglene.

CIP siger, at det er pensionskassernes opgave af informere deres medlemmer. Og pensionskasserne siger, at åbenhed om deres forretning og resultater er CIP-partnernes egen opgave. Så lige her kører forsøget på åbenhed og gennemsigtighed så fast.

Den forkerte vej
PFA er et godt eksempel på, hvor svært det er at få nyttig information om pensionsbranchens forhold til CIP. Adspurgt om aflønning af CIP-partnerne svarer PFA først, at man opfordrer til transparens i alle de selskaber, som man investerer i, og at CIP offentliggør årsrapporter, der viser, hvordan overskuddet deles mellem ejerne.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt PFA vil oplyse, hvad afkast og omkostninger er, får man ikke noget svar. Her henviser PFA i stedet til CIP for specifikke informationer. Og PFA står på ingen måde alene. Også de andre i pensionsbranchen snor sig uden om, når man spørger til tal om afkast, omkostninger og aflønning: ”Det er op til de enkelte forvaltere og fonde, om de ønsker at offentliggøre deres årlige afkast”, skriver investeringsdirektør Claus Stampe fra PensionDanmark.

Også Pædagogernes Pensionskasse (PBU) synes, at det er en opgave for kapitalforvalteren CIP at skabe åbenhed om disse forhold: ”Omkostningerne til de fonde, som PBU har investeret i, er konkurrencedygtige, når der sammenlignes med lignende fonde. De præcise omkostningssatser, herunder bonusaftaler til partnere, kan vi ikke direkte oplyse, men vi henviser i stedet til CIP”, skriver CIO Carsten Warren Petersen.

Så er der mere forståelse fra CIP-partnerne, som godt selv kan se, at der er opstået et behov fra omverdenen for at følge mere med i, hvad de foretager sig.

”Det er forståeligt, at kravene til vores kommunikation og transparens stiger i takt med vores vækst. Derfor har vi det seneste år arbejdet med at skabe forståelse og klarhed om vores aktiviteter og strukturer. Vi har lanceret en ny hjemmeside, hvor vi præsenterer vores struktur, regnskaber og investorgrundlag på en mere forståelig måde, og hvor vores årsregnskab og ESG-rapport er tilgængelige. Vi er klar over, at vi har en forpligtigelse til at gøre vores bedste, ikke mindst fordi vi bl.a. lever af at investere andre folks penge. Det medfører et stort ansvar, som vi gør os umage for at leve op til”, skriver en af de øverste CIP-partnere, Mogens Thorninger, der også gør opmærksom på, at de store udbytter bliver geninvesteret i selskabet.

Men det hjælper ikke pensionskunderne. CIP siger, at det må være pensionsselskabernes opgave selv at oplyse om resultaterne i form af afkast, hvad de betaler CIP for at opnå det – og hvor stor en del af det, der så går til aflønning af CIP-partnerne.

Pensionskasserne mener, at det må være CIP, der oplyser det, og det undrer uafhængige pensionseksperter.

”Pensionsselskaberne har arbejdet mod mere åbenhed i snart 20 år. Derfor synes jeg, at det er ekstra ærgerligt, at de misser på det her område med alternative investeringer. Jeg forstår ikke, at de ikke fortsætter arbejdet med åbenhed på dette område. Det bør være en åbenhed, som gælder begge parter, altså både pensionsbranchen og CIP som kapitalforvalter. Men det må i sidste ende være pensionsbranchens ansvar at sikre dette”, siger Morten Bruun Pedersen.

”Pensionsbranchen har brugt mange år og store ressourcer på at skabe mere åbenhed om næsten alt omkring deres investeringer i børsnoterede aktiver. Men i takt med, at pensionsformuen er rykket mod alternative og unoterede investeringer, og en fjerdedel af hele den danske pensionsformue nu ligger i alternativer, så ryger denne del af pensionsformuen altså ud i mørket igen”, siger partner Gert Nielsen far BEDSTpension.

”Det gælder generelt for forvaltning af alternativer, at deres afkast, aflønning og performance henligger i mørke udenfor offentlighedens skarpe søgelys. Det virker paradoksalt, at myndighedernes krav til børsnoterede virksomheder, herunder deres rapportering, ansvar og gennemsigtighed, er voldsomt stigende og belastende for virksomhederne, mens der ingen krav stilles til de illikvide – og dermed mere risikofyldte – investeringer, der foretages i unoterede aktier. Derfor er kontrollen med forvalterne overladt til pensionsselskaberne, som vi så må antage er underlagt retningslinjer, der stemmer med selskabernes tilslutning til FN’s verdensmål og andre etiske retningslinjer. Men vi ved det ikke”, siger han.

Presser man lidt mere på overfor pensionsselskaberne omkring deres forpligtelser til at være åbne overfor kunderne, tager diskussionen pludselig en ny drejning.

Nu siger flere, at de ikke kunne være mere åbne, selv hvis de ville. For nu har CIP pludselig givet dem mundkurv på, lyder det.

”På PFA’s hjemmeside kan man læse om de samlede afkast fra vores investeringer i infrastruktur, som også indeholder afkastet fra CIP-fonde. Investeringsomkostningerne er fortrolige under juriske bestemmelser”, skriver Peter Tind Larsen, chef for alternative investeringer i PFA.

”Vores relation til CIP er omfattet af en kontraktlig fortrolighed, fuldstændig som det også gælder andre kommercielle kontrakter, vi indgår”, lyder det fra Kirstine Lund Christiansen, som er chef for ansvarlige investeringer i P+.

At slå på tromme eller at lade være
I Pensiondanmark er svaret særligt interessant, for her vil man da gerne give information, hvis det skal være. Men man vil bare selv bestemme, hvilke informationer der gives.

”Vi oplyser ikke omkostninger på forvalter- eller fondsniveau bl.a. af den grund, at der ofte er fortrolighedsklausuler i de aftaler, vi har med vores forvaltere og fonde. Vi oplyser hvert år de samlede investeringsomkostninger, både for vores samlede investeringer og for de enkelte aktivklasser, hvilket giver det bedste billede af, hvad medlemmerne rent faktisk betaler for at have deres opsparing investeret. I 2022 lå de samlede investeringsomkostninger på 0,63 pct., mens omkostningerne specifikt til infrastruktur lå på 1,08 pct.”, lyder det fra investeringsdirektør Claus Stampe.

Omkostninger ved at investere i fonde med infrastruktur ligger ellers ifølge pensionssektorens brancheforening på 2 pct. årligt. Så PensionDanmark får altså ikke bare særdeles lukrative afkast på over 10 pct. årligt – man slipper også med omkostninger på kun godt halvdelen af det normale. Den slags succeshistorier plejer pensionsselskabernes at være ellevilde for at fortælle omgivelserne. PensionDanmark betaler penge for at deltage i internationale konkurrencer om afkast, og adm. direktør Torben Möger Pedersen rejser gerne til udlandet for selv at modtage pokalerne.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank