Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ambu genvinder markedets tillid

Linda

lørdag 15. december 2018 kl. 16:23

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og vi gør opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegå-ende selskabsanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8335,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 8888,00
APM svinger omkring kurs 8800, som også er det niveau, hvor vi i øjeblikket finder 60 dages glidende gennemsnit i 8750. Først ved en markant bevægelse væk fra det niveau bliver et køb eller salg aktuelt.

Ambu – Køb Aktuel kurs: 158,20
Ambu var ugens suverænt mest stigende C25-aktie, og noget tyder på, at aktiens markante kursfald i efteråret var en overreaktion fra markedets side. Kursen passerede i denne uge 60 dages glidende gennemsnit i 139 for første gang siden starten af september.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 137,90
Bavarian Nordic fortsætter sin månedlange nedtur, og fastholder en salgsanbefaling.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 719,00
Carlsberg svinger i intervallet 713-735, og indtil kursen bryder 60 dages glidende gennemsnit i 734 bør aktien følges fra sidelinjen.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 592,80
Chr. Hansen bevæger sig sidelæns lige over bundlinjen i intervallet 580-690. Den position kan benyttes til et spekulativt køb, men den forsigtige investor holder sig på afstand.

Coloplast – Køb Aktuel kurs: 631,60
Coloplast fortsætter sin langsomme stigning efter at have forladt den faldende kurskanal, som startede i juli. Nu ligger aktien i stedet i en smal stigende kanal med loft i 655 og bund i 615.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 138,05
Danske Bank har dannet stigende kursbunde siden oktober, mens kurstoppene møder modstand ved 145. En stigning forbi kurs 145 vil derfor være et klart købssignal.

DSV – Sælg Aktuel kurs: 491,90
DSV er på vej ned gennem støttelinjen ved 500, og kursen ligger i en faldende kurskanal med loft i 510 og bund i 485. Næste stigning bør benyttes som en salgsmulighed.

FLSmidth – Sælg Aktuel kurs: 306,20
FLSmidth lykkedes ikke med at etablere en ny støttelinje ved oktober måneds bund i 325. I stedet fortsatte kursen videre nedad, og en lav styrke i aktien indikerer, at faldet ikke er slut endnu.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 1068,50
Genmab angriber nu loftet i den faldende kurskanal med loft i 1060 og bund i 858. Kursen ligger over 60 dages glidende gennemsnit i 964, og en stigning forbi 1075 udløser et købssignal.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 250,10
GN Store Nord standsede faldet ved kurs 227, og siden har aktien været stigende. Vi vil dog godt se kursen passere 60 dages glidende gennemsnit i 271, før vi hæver anbefalingen til Køb.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 286,50
Lundbeck ligger på grænsen til en købsanbefaling efter at være steget siden bunden blev nået den 23. november. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 324, før aktien lægges i porteføljen.

ISS – Hold Aktuel kurs: 190,75
ISS’ strategimelding i mandags blev modtaget negativt af markedet, men vi bemærker at omsætningen under stigningen tirsdag var ugens højeste. Det indikerer, at kursfaldet som minimum er slut.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 252,10
For Jyske Bank er det kursmæssigt Business-asusual. Kursen fortsætter nedad og styrken i aktien er ringe med en RSI14-værdi på 39. Det giver ikke anledning til at ændre på salgsanbefalingen.

Nordea – Hold Aktuel kurs: 57,30
Nordea har tilsyneladende fundet støtte ved 55,6 og der kan spekuleres i en stigning op mod 60,6. Den forsigtige vinkel er dog en Hold-anbefaling.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 310,00
Novo Nordisk fortsætter opad i en stigende kurskanal med loft i 316 og bund i 298. Kursen nærmer sig modstandslinjen ved 320, men med en pæn underliggende styrke fastholder vi købsanbefalingen.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 294,00
Novozymes tester nu om støttelinjen ved 295 holder til presset. Indtil videre siger vi Hold, men et fald længere ned under denne grænse vil flytte anbefalingen til Sælg.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 295,70
Pandora havde stabiliseret kursen efter de store kursfald tidligere på året, men en kritisk analytikerrapport sendte igen kursen kraftigt nedad. Usikkerheden kan presse kursen yderligere.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 488,20
Royal Unibrew bevæger sig sidelæns i det smalle interval 472-495, og nu testes 60 dages glidende gennemsnit i 490. Den test kan afslutte den sidelæns bevægelse, og indtil det sker bør aktien følges fra sidelinjen.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 475,80
SimCorp er steget til loftet i en faldende kurskanal med loft i 479 og bund i 416. Det er endnu ikke tilstrækkeligt til en købsanbefaling, som også kræver en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 482.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 165,50
Trygs kursbunde er stigende, men kurstoppene ligger til gengæld lavere. En stigning forbi den tidligere top i 168 vil ændre anbefalingen til Køb.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 525,00
Vestas satte en ny kurstop, og styrken i aktien ligger stabilt med en RSI14-værdi på 65 plus/minus 5. Vi fastholder købsanbefalingen.

William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 200,40
WDH har været låst fast til den psykologiske grænse ved 200 siden midten af november. En stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 211 kan udløse en købsanbefaling.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 450,10
Ørsted har nu for tredje gang forsøgt at komme forbi modstanden ved 459 uden held, og det får os til at nøjes med en Hold-anbefaling. Det kræver en stigning forbi 460 at ændre anbefalingen til Køb.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank