Uddrag fra erhvervsministerens lovprogram, bl.a. om EU-benchmarks for CO2-aftryk, kontrol af oplysninger om ESG og styrket håndhævelse af konkurrencereglerne.
I lovprogrammet oplyses om disse forhold følgende: Ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder.
(Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ændringer til benchmarkforordningen og disclosureforordningen) (Okt I) ”Lovforslaget har til formål at øge forbruger- og investorbeskyttelsen på det finansielle område samt at sikre et styrket og målrettet tilsyn på bl.a. bæredygtigheds-, betalings- og hvidvaskområdet.
Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at føre effektivt tilsyn med to nye EU benchmarks for CO2-aftryk, hvilket skal styrke investorers og forbrugeres mulighed for at få oplyst CO2-aftrykket for deres investeringer.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at føre tilsyn med, at finansielle aktører overholder oplysningsforpligtelser om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med investerings- og rådgivningsprocesser.”
MWL