Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Hvornår løber Waturus pengekasse tom?

Morten W. Langer

mandag 23. november 2020 kl. 7:03

Ved halvåret var der 4,4 mio. kr. i kassen, plus 7 mio. kr. i et datterselskab indskudt af eksterne aktionærer. Med opsætning af produktion af basisproduktet samt ansættelse af flere folk er det tvivlsomt, om der er penge til mere end et par måneder. Ingen regnskabstal blev oplyst i meddelelsen efter tredje kvartal. Chefredaktør Morten W. Langer gør status på skandalesagen i denne analyse.

Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler over det seneste halvandet år påpeget, at First North-selskabet Waturu mere og mere ligner et luftkastel. Start på salg af basisproduktet, en vandvarmer, har været varslet flere gange gennem det seneste år, men det er hver gang blevet udskudt. I år skulle der efter planen produceres 25.000 enheder, men testen af produktet er endnu ikke færdig, efter selskabet nu har eksisterende i over fire år.

Når det hele nu begynder at stramme til, skyldes det, at kassen er ved at være tom. Ved halvåret var der 4,4 mio. kr. tilbage i moderselskabets kasse. Med mindre der lånes penge i et datterselskab med eksterne aktionærer, hvilket vil være tvivlsomt på grund af moderselskabets finansielt pressede situation, kan det være et spørgsmål om uger eller måneder.     

Ingen regnskabstal
I den netop udsendte periodemeddelelse for tredje kvartal oplyses der ingen regnskabstal for bl.a. likviditet, selvom netop disse tal må anses for at være afgørende for at vurdere selskabets overlevelsesevne.  I kvartalsmeddelelsen oplyses kortfattet, at ”ledelsen i Waturu har ligeledes løbende fokus på at sikre fremdrift i selskabets datterselskaber samt på koncernens likviditet.”

Ordlyden giver ikke direkte advarsler om, at likviditeten er anstrengt, men alene det forhold, at likviditeten nævnes på denne måde, må anses for at være et advarselssignal. Modsat ville ledelsen utvivlsomt skrive det direkte, at likviditetssituationen var fuldstændig afklaret, ikke mindst hvis pengekassen let kunne finansiere aktiviteterne de næste tre-seks måneder. Netop trækket på likviditeten må anses for at stige markant i dette halvår, bl.a. fordi der skal opsættes robotproduktion og ansættes flere folk.

Hvis Waturus nye varmeenhed skulle komme i handel i starten af det nye år, og der faktisk er efterspørgsel efter produktet, kan det ændre på situationen. Men de seneste måneder er det kommet frem, at teknologien på ingen måde er unik, at der er en stribe udenlandske mere avancerede konkurrentprodukter, og at Teknologisk Institut i en rapport har sået alvorlig tvivl om produktets effektivitet og brugbarhed.

Ledelsen for Waturu har uden tvivl planlagt at børsnotere de to datterselskaber, Aquaturu og Watgen Medical, og på den måde skaffe penge i kassen til at holde det hele kørende. I Watgen Medical har en ekstern aktionær indskudt kapital for at udvikle og finansiere forretningen frem til den planlagte børsnotering.

Det kan ikke afvises, at de to datterselskaber rummer perspektivrige produkter, som har en forretningsmæssig fremtid. Men som bekendt er de planlagte børsnoteringer dette efterår blevet udskudt til næste år, bl.a. på grund af de mange tvivlsomme forhold, som Økonomisk Ugebrev har afsløret. 

Finans.dk på banen
Billedet, der tegner sig for Waturu, er lige nu, at børsmyndighederne uden tvivl undersøger selskabet for at afdække, om aktiesalget oprindeligt blev baseret på retvisende oplysninger om selskabet og dets muligheder. Dernæst kan det blive et undersøgelsesobjekt, om selskabet har oplyst fyldestgørende efter gældende regler. Uden alle omstændigheder er tilliden til selskabets ledelse nu på nulpunktet, og derfor må det også anses for at være fuldstændig urealistisk, at Waturus ledelse kan hente penge på børsen.

Så udefra set er det lige nu et kapløb med tiden.

Økonomisk Ugebrev har senest konstateret, at også Finans.dk har kastet sine ressourcer ind i at finde ud af, hvad der egentlig sker i Waturu, og om spillereglerne på First North er fulgt. Det er der kommet en stribe gode artikler ud af, som også bidrager med ny viden om Waturu, som mere og mere ligner et bluffnummer.

Vi finder det meget positivt, at vi som medie ikke skal stå alene med at påpege de betydelige problemer, både med Waturu og den danske vækstbørs. Selvom vi kipper med flaget for de dygtige journalister på Finans.dk, synes vi stadig at det er et kæmpeproblem, at de danske erhvervsmedier generelt er fuldstændig ukritiske og overfladiske omkring de nye selskaber på First North. Men altså – Finans.dk – godt gået.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank